Kirkens navn står ikke til forhandling
Når vi villigt følger Herrens råd som de åbenbares gennem hans levende profeter, især hvis det går imod vores oprindelige tanker, kræver det ydmyghed og offer, og Herren vil velsigne os med mere åndelig kraft.
Ved en pressekonference den 16. august 2018 sagde præsident Russell M. Nelson: »Herren har i mit sind indprentet betydningen af det navn, han har åbenbaret for sin kirke, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.1 Det kræver en del arbejde at bringe os i harmoni med hans vilje.«2
To dage senere, den 18. august var jeg sammen med præsident Nelson i Montreal i Canada. Efter vi havde mødtes med medlemmer i det imponerende Palais de Congrés, besvarede præsident Nelson spørgsmål fra pressen. Han anerkendte, at det ville blive »en udfordring at [retablere Kirkens navn, og] bryde en tradition, der er mere end 100 år gammel.« Men han tilføjede: »Kirkens navn står ikke til forhandling.«3
Syv uger senere sagde præsident Nelson ved generalkonferencen: »Herren [indprentede] i mit sind … betydningen af det navn, han har åbenbaret for sin kirke, nemlig Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige … Det var Frelseren selv, der sagde: ›For således skal min kirke kaldes.‹« Og så gentog præsident Nelson: »Kirkens navn står ikke til forhandling.«4
Et godt spørgsmål
Der dukkede et udmærket spørgsmål op: Hvorfor nu?, når vi i så mange år har accepteret øgenavnet »mormon«? »Mormon Tabernakelkoret«, videoklippene »I’m a Mormon«, primarysangen »I Am a Mormon Boy« (Jeg er en mormondreng)?
Kristi lære er uforanderlig og evigtvarende. Og alligevel åbenbares specifikke og vigtige skridt i Frelserens værk til sin rette tid. Denne formiddag sagde præsident Nelson: »Genoprettelsen er en proces, ikke en begivenhed.«5 Og Herren har sagt: »Alt må ske til sin tid.«6 Nu er tiden inde, og vi retablerer Kirkens åbenbarede navn.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges identitet og formål kræver, at vi kaldes ved hans navn. Jeg var for nylig i Kirtland i Ohio, hvor profeten Joseph Smith, da der blot var få medlemmer af Kirken, profeterede: »Denne kirke kommer til at opfylde Nord- og Sydamerika – den kommer til at opfylde hele verden.«7 Herren beskrev denne uddelings arbejde som »et vidunderligt værk og et under.«8 Han talte om en »pagt, der skal opfyldes i de sidste dage«, så »alle jordens slægter [skal] blive velsignet.«9
Ordene ved denne konference bliver oversat direkte på 55 sprog. Senere vil disse ord blive hørt og læst på 98 sprog i mere end 220 lande og territorier.
Når Frelseren vender tilbage i al sin majestæt og herlighed, vil trofaste medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige kunne tælles blandt alle nationer, folkeslag, racer og kulturer i verden.
Kirkens voksende indflydelse
Jesu Kristi genoprettede kirkes indflydelse vil ikke kun påvirke dem, der er medlemmer af Kirken. På grund af himmelske manifestationer i vor tid, på grund af de hellige gengivne skrifter på jorden og styrken ved Helligåndsgaven vil vi være et strålende lys på bjerget, når de dystre skygger af manglende tro på Jesus Kristus formørker verden. Selvom mange måske tillader verden at skygge for deres tro på Forløseren, vil vi ikke lade os flytte »fra [vores] sted«.10 Kristne som ikke er en del af vores medlemskab vil blive glade for vores rolle og sikre vidne om Kristus. Selv de kristne, som har betragtet os skeptisk, vil en dag omfavne os som venner. I de dage forude vil vi blive kaldt ved Jesu Kristi navn.
Tak for jeres ædle indsats for at fremme Kirkens rigtige navn. Ved konferencen for tre år siden lovede præsident Nelson, »at vores strenge opmærksomhed på at anvende det korrekte navn for Frelserens kirke … [vil bringe os] større tro og adgang til en større åndelig kraft.«11
Dette løfte er blevet realiseret af hengivne disciple over hele verden.12
Bror Lauri Ahola fra det østlige USA indrømmer, at han til tider fandt det akavet at nævne Kirkens fulde navn. Men på grund af profetens råd blev han ved med det. Ved en lejlighed var han på besøg hos en ven i et andet trossamfunds kirke. Dette er hans ord:
»En bekendt spurgte: ›Er du mormon?‹
›Jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, ja,‹ svarede jeg. Han begyndte at stille mig flere spørgsmål, som alle blev indledt med: ›Tror Mormonkirken, at …?‹ Og hver gang indledte jeg mit svar med: ›I Jesu Kristi genoprettede kirke, tror vi …‹
Da han bemærkede, at jeg ikke accepterede titlen ›mormon‹, spurgte han direkte: ›Er du ikke mormon?‹
Så spurgte jeg ham, om han vidste, hvem Mormon var – det gjorde han ikke. Jeg fortalte ham, at Mormon var profet … [og jeg var] beæret over at blive sat i forbindelse med [ham].
›Men,‹ fortsatte jeg, ›Mormon døde ikke for mine synder. Mormon led ikke i Getsemane og døde på korset [for mig] … Jesus Kristus er min Gud og Frelser … Og det er ved hans navn, at jeg gerne vil kendes‹ …
Efter nogle få sekunders tavshed, [udbrød min bekendt]: ›Så du er kristen!‹«13
Husker I præsident Nelsons ord? »Jeg lover jer, at hvis vi gør vores bedste for atter at anvende Herrens kirkes rette navn, vil han, hvis kirke det er, udøse sin kraft og sine velsignelser over de sidste dages helliges hoveder på måder, som vi ikke før har set.«14
Herren åbner altid for muligheden
Herren holder altid sine løfter Han baner altid vejen for os, når vi udfører hans værk.
I årevis havde vi håbet at købe internetdomænerne ChurchofJesusChrist.org og ChurchofJesusChrist.com. Ingen af dem var til salg. Omkring tidspunktet for præsident Nelsons meddelelse blev begge pludselig tilgængelige. Det var et mirakel.15
Herren har højnet vores indsats for at gå over til de navne, der længe har været knyttet til Kirken.
For at gå fremad i tro blev navnet på Mormontabernakelkoret ændret til The Tabernacle Choir at Temple Square. Hjemmesiden LDS.org, som havde flere end 21 millioner besøgende hver måned, blev omdannet til ChurchofJesusChrist.org.16 LDS Business College ændrede navn til Ensign College. Hjemmesiden Mormon.org blev omdannet til ChurchofJesusChrist.org. Mere end et tusind produkter, der havde navnet »Mormon« eller »LDS« knyttet til sig har fået nyt navn. Hundredvis af trofaste sidste dages hellige justerede deres hjemmesider, podcasts og Twitterkonti.
Vi fik et nyt symbol med Jesus Kristus i centrum.
»I midten af logoet er en gengivelse af Thorvaldsens Kristusstatue i marmor. Den portrætterer den opstandne, levende Herre, som rækker ud for at omfavne alle, som vil komme til ham.
Symbolsk står Jesus Kristus under en bue[, hvilket] minder os om den opstandne Frelser, der kommer frem fra graven.«17
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige har tilpasset typografien på mere end 50 sprog. Nye domænenavne er blevet erhvervet over hele verden.
Påskønnelse for andres hjælp
Vi påskønner de mange gode og generøse mennesker, der har respekteret vores ønske om at blive kaldt ved vores korrekte navn. Jeg læste for nylig en artikel, hvor en katolsk kardinal henviste til »de sidste dages hellige«.18 Da jeg besøgte en leder for en kristen kirke for en måneds tid siden i det østlige USA, henviste han ved første omtale af Kirken til dens fulde navn og siden flere gange som »Jesu Kristi Kirke.«
Vi vidste godt, at tilføjelsen af seks ord til vores navn ikke ville være ideel for medierne, men som præsident Nelson forudsagde: »Ansvarlige medier vil reagere sympatisk på vores anmodning.«19 Tak for at vise os samme betænksomhed som kulturelle, sportslige, politiske eller samfundsorganisationer bliver vist, ved at bruge vores foretrukne navn.
Der vil være nogle få, der i håb om at forringe eller formindske seriøsiteten i vores mission, vil fortsætte med at kalde os »mormoner« eller »mormonkirken« Vi beder høfligt igen den redelige del af medierne om at respektere vores ønske om at blive kaldt ved vores næsten 200 år gamle navn.
Modet hos sidste dages hellige
Der er tusinder og atter tusinder af sidste dages hellige, der modigt har proklameret Kirkens navn. Når vi gør vores del, vil andre følge. Jeg elsker denne historie fra Tahiti.
10-årige Iriura Jean besluttede sig for at følge præsident Nelsons råd.
»Henne i skolen talte klassen om deres weekend … og Iriura talte om … kirken.
Hendes lærer, Vaite Pifao, sagde: ›Åh, så du er mormon?‹
Iriura sagde frejdigt: ›Nej … jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige!‹
Hendes lærer svarede: ›Ja, du er mormon.‹
Iriura insisterede: ›Nej, fru lærer, jeg er medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige!‹
Fru Pifao blev forbløffet over Iriuras overbevisning og tænkte over, hvorfor hun insisterede på at bruge det lange navn på sin kirke. [Hun besluttede sig for at lære mere om Kirken].
»[Senere, da søster] Vaite Pifao blev døbt, [udtrykte hun taknemmelighed for], at Iriura fulgte præsident Nelsons opfordring.«20
»Kirkens navn står … ikke til forhandling.« Lad os gå fremad i tro. Når vi villigt følger Herrens råd som de åbenbares gennem hans levende profeter, især hvis det går imod vores oprindelige tanker, kræver det ydmyghed og offer, og Herren vil velsigne os med mere åndelig kraft og sende sine engle til at støtte os og stå ved vores side.21 Vi kan modtage Herrens bekræftelse og anerkendelse.
Jeg er et øjenvidne om den himmelske kraft, der hviler på vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson. Hans største ønske er at behage Herren og velsigne vor himmelske Faders børn. Af hellig, personlig erfaring vidner jeg om Herrens kærlighed til ham. Han er Guds profet.
Jeg vidner om, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn. I Jesu Kristi navn. Amen.