Styrkelse af vores omvendelse til Jesus Kristus
Skrifterne og vores kundskab om Gud er gaver – gaver vi for ofte tager for givet. Lad os påskønne disse velsignelser.
Tak, ældste Nielson for dit smukke budskab. Det havde vi brug for.
Mine kære brødre og søstre, præsident Russell M. Nelson har for nyligt sagt til os: »At gøre noget som helst godt kræver en indsats. At blive en sand Jesu Kristi discipel er ingen undtagelse. Det kræver en indsats at øge jeres tro på og tillid til ham.« Blandt de anbefalinger, han gav for at øge vores tro på Jesus Kristus, er, at vi bliver engagerede elever, at vi fordyber os i skrifterne for bedre at forstå Kristi mission og tjenestegerning. (Se »Kristus er opstanden; tro på ham vil flytte bjerge«, Liahona, maj 2021, s. 103).
Vi lærer af Mormons Bog, at skrifterne spillede en vigtig rolle i Lehis familie – så vigtige, at Nefi og hans brødre vendte tilbage til Jerusalem for at få bronzepladerne (se 1 Ne 5:11-4).
Skrifterne åbenbarer Guds vilje for os, ligesom liahonaen gjorde for Nefi og hans far. Da Nefi havde knækket sin bue, havde han brug for at vide, hvor han skulle gå hen for at skaffe mad. Hans far, Lehi, så på liahonaen og så det, der var skrevet. Nefi så, at spindlerne virkede i henhold til den tro, flid og opmærksomhed, de blev vist. Han så også en indskrift, der var let at læse, og som gav dem en forståelse af Herrens veje. Han blev opmærksom på, at Herren tilvejebringer store ting ved små midler. Han var lydig mod de anvisninger, liahonaen gav. Han gik op på bjerget og skaffede mad til sin familie, der havde lidt så meget på grund af manglen derpå. (Se 1 Ne 16:23-31).
Det virker for mig som om, Nefi var en elev, der var skrifterne hengiven. Vi læser, at Nefi frydede sig ved skrifterne, grundede over dem i sit hjerte og skrev dem til sine børns lærdom og gavn (se 2 Ne 4:15-16).
Præsident Russell M. Nelson har sagt:
»Hvis vi ›trænger [os] frem, idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden … skal [vi] få evigt liv‹ (2 Ne 31:20).
At tage for sig er mere end bare at smage. At tage for sig vil sige, at man virkelig smager på maden. Vi smager på skrifterne ved at studere dem med en ånd af spændt opdagelsestrang og trofast lydighed. Når vi tager for os af Kristi ord, indprentes de ›i hjerter, på tavler af kød og blod‹ (2 Kor 3:3). De bliver en del af vores natur« (»Lev efter skriftens anvisninger«, Liahona, jan. 2001, s. 21).
Hvilke ting ville vi gøre, hvis vores sjæl frydede sig ved skrifterne?
Vores ønske om at være en del af Israels indsamling på begge sider af sløret ville øges. Det ville være normalt og naturligt for os at indbyde vores familie og venner til at lytte til missionærerne. Vi ville være værdige til at have en gyldig tempelanbefaling for at kunne tage i templet så ofte som muligt. Vi ville arbejde på at finde, forberede og indsende navne på vores forfædre til templet. Vi ville være trofaste til at holde sabbatten hellig, tage i kirke hver søndag for at forny vores pagter med Herren og værdigt deltage i nadveren. Vi ville beslutte os for at blive på pagtsstien og efterleve alle ord, der udgår af Guds mund (se L&P 84:44).
Hvad vil det for jer sige at fryde sig ved det, der hører Herren til?
At fryde sig ved skrifterne er mere end at hungre og tørste efter kundskab. Nefi oplevede stor glæde i sit liv. Men han mødte også vanskeligheder og sorg (se 2 Ne 4:12-13). »Alligevel«, sagde han, »ved jeg, til hvem jeg har sat min lid« (2 Ne 4:19). Når vi studerer skrifterne, vil vi forstå Guds plan for frelse og ophøjelse bedre, og vi vil stole på de løfter, som han har givet os i skrifterne, såvel som i nutidige profeters løfter og velsignelser.
En eftermiddag blev min hustru og jeg inviteret hjem til en ven. Deres syvårige søn, David, havde aldrig hørt bibelhistorien om David og Goliat, og han ville gerne høre den. Da jeg begyndte at fortælle historien, blev han rørt over den måde, hvorpå David med sin tro og i Israels Guds navn sårede og slog filisteren ihjel med en slynge og en sten, uden et sværd i sin hånd (se 1 Sam 17).
Mens han så på mig med sine enorme, mørke øjne, spurgte han mig bestemt: »Hvem er Gud?« Jeg forklarede, at Gud er vor himmelske Fader, og at vi lærer om ham i skrifterne.
Han spurgte mig så: »Hvad er skrifterne?« Jeg fortalte ham, at skrifterne er Guds ord, og at han i dem kunne finde smukke historier, der vil hjælpe ham til bedre at kende Gud. Jeg bad hans mor om at bruge den Bibel, hun havde i sit hjem, og at hun ikke lod David falde i søvn uden at have læst hele historien for ham. Han frydede sig, mens han lyttede til den. Skrifterne og vores kundskab om Gud er gaver – gaver vi for ofte tager for givet. Lad os påskønne disse velsignelser.
Mens jeg tjente på mission som ung mand, observerede jeg, at ved, at vi underviste med skrifterne, blev mange menneskers liv forandret. Jeg blev opmærksom på kraften i dem, og hvordan de kan forandre vores liv. Hver person, vi underviste om det gengivne evangelium, var et unikt individ med forskellige behov. De hellige skrifter – ja, de profetier, der blev skrevet af hellige profeter – bragte dem til en tro på Herren og på omvendelse og forandrede deres hjerte.
Skrifterne fyldte dem med glæde, idet de modtog inspiration, vejledning, trøst, styrke og svar på deres behov. Mange af dem besluttede sig for at ændre deres liv og begynde at holde Guds bud.
Nefi opfordrer os til at fryde os over Kristi ord, da Kristi ord vil fortælle os alt det, som vi skal gøre« (se 2 Ne 32:3).
Jeg indbyder jer til at have en varig plan for at studere skrifterne. Kom og følg mig er en stor ressource, vi har til at undervise og lære om evangeliet, styrke vores omvendelse til Jesus Kristus og hjælpe os til at blive som ham. Når vi studerer evangeliet, søger vi ikke bare efter ny information, vi søger snarere at blive en »ny skabning« (2 Kor 5:17).
Helligånden vejleder os til sandheden og vidner for os om sandhed (se Joh 16:13). Han oplyser vores sind, fornyr vores forståelse og rører vores hjerte gennem åbenbaring fra Gud, kilden til al sandhed. Helligånden renser vores hjerte. Han indgyder et ønske i os om at leve i henhold til sandheden, og han hvisker til os, hvordan vi kan gøre det. »Helligånden … skal lære jer alt« (Joh 14:26).
Da Frelseren talte om det, han åbenbarede for profeten Joseph Smith, sagde han:
»Disse ord er ikke fra mennesker, ej heller fra et menneske, men fra mig …
Det er min røst, som taler dem til jer, for de bliver givet ved min Ånd til jer …
Derfor kan I vidne om, at I har hørt min røst og kender mine ord« (L&P 18:34-36).
Vi bør søge Helligåndens ledsagelse. Dette mål bør styre vores beslutninger og lede vores tanker og handlinger. Vi må søge efter alt, der indbyder til Åndens påvirkning, og afvise alt, der afviger fra denne påvirkning.
Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor himmelske Faders elskede Søn. Jeg elsker min Frelser. Jeg er taknemmelig for hans skrifter og for hans levende profeter. Præsident Nelson er hans profet. I Jesu Kristi navn. Amen.