Se frem ad vejen
Et fokus på det, der er vigtigst – særligt det, der er »frem ad vejen«, de evige ting – er nøglen til at manøvrere gennem dette liv.
Da jeg fyldte femten fik jeg et midlertidigt kørekort, der gav mig lov til at køre bil, hvis en af mine forældre var med mig. Da min far spurgte, om jeg havde lyst til at køre en tur, blev jeg henrykt.
Han kørte nogle få kilometer til udkanten af byen til en lang, lige vej med to baner, som kun få brugte – jeg bør bemærke, at det sikkert var det eneste sted, han følte sig sikker. Han kørte ind til siden, og vi byttede plads. Han gav mig lidt undervisning og sagde til mig: »Kør stille ud på vejen og bliv ved med at køre, indtil jeg siger, at du skal stoppe.«
Jeg fulgte hans ordrer præcist. Men efter ca. 1 minut sagde han: »Søn, kør ind til siden. Du giver mig kvalme. Du svinger ud over hele vejen.« Han spurgte: »Hvad kigger du på?«
Med lidt irritation sagde jeg: »Jeg kigger på vejen.«
Så sagde han dette: »Jeg kigger på dine øjne, og du kigger kun på det, der er lige foran bilens kølerhjelm. Hvis du kun kigger på det, der er lige foran dig, vil du aldrig køre lige.« Så fremhævede han: »Se frem ad vejen. Det vil hjælpe dig til at køre lige.«
Som 15-årig synes jeg, at det var en god køretime. Jeg har sidenhen indset, at det også var en god livslektie. Et fokus på det, der er vigtigst – særligt det, der er »frem ad vejen«, de evige ting – er nøglen til at manøvrere gennem dette liv.
Ved en lejlighed i Frelserens liv, ønskede han at være alene, så »han [gik] ene op på bjerget for at bede.«1 Han sendte sine disciple væk med instrukser om at krydse søen. I nattens mørke stødte den båd, disciplene var i, ind i en vild storm. Jesus kom til deres redning, men på en ukonventionel måde. I skriften står der: »Men i den fjerde nattevagt kom han til dem, gående på søen.«2 Da de så ham, begyndte de at frygte, for de troede, at den skikkelse, der nærmede sig dem, var en slags spøgelse eller genfærd. Jesus, der fornemmede deres frygt og ville berolige deres sind og hjerte, råbte til dem: »Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!«3
Peter blev ikke alene lettet, men fik også mod. Altid modig og ofte impulsiv, råbte Peter til Jesus: »Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.«4 Jesus svarede med sin velkendte og tidløse invitation: »Kom!«5
Peter var uden tvivl henrykt over muligheden, klatrede ud af båden, ikke ned i vandet, men ud på vandet. Mens han fokuserede på Frelseren, kunne han gøre det umulige, endda gå på vandet. Til at begynde med var Peter uforfærdet af stormen. Men den »stærke«6 vind distraherede ham på et tidspunkt, og han mistede sit fokus. Frygten vendte tilbage. Som følge deraf mindskedes hans tro, og han begyndte at synke. Han råbte: »Herre, frels mig!«7 Frelseren, der altid er ivrig efter at frelse, rakte ud og løftede ham op i sikkerhed.
Det er et utal af lektier, vi kan lære af denne mirakuløse beretning, men jeg vil komme ind på tre.
Fokuser på Kristus
Den første lektie: Fokuser på Jesus Kristus. Mens Peter holdt sine øjne fokuserede på Jesus, kunne han gå på vandet. Stormen, bølgerne og vinden kunne ikke hindre ham, så længe han centrerede sit fokus på Frelseren.
En forståelse af vores ultimative formål hjælper os til at afgøre, hvad vi skal fokusere på. Vi kan ikke spille en succesfuld kamp uden at kende målet, vi kan heller ikke leve et meningsfuldt liv, uden at kende dets formål. En af de største velsignelser ved Jesu Kristi gengivne evangelium er, at det blandt andet besvarer spørgsmålet: »Hvad er formålet med livet?« »Vores formål med dette liv er at nyde glæde og forberede os på at vende tilbage til Guds nærhed.«8 Ved at huske, at vi er her på jorden for at forberede os til at vende tilbage til at bo hos Gud, hjælper det os til at fokusere på det, der fører os til Kristus.
At fokusere på Kristus kræver disciplin, særligt omkring de små og enkle åndelige vaner, der hjælper os til at blive bedre disciple. Uden disciplin kan man ikke være discipel.
Vores fokus på Kristus bliver mere klart, når vi ser frem ad vejen på det sted, vi ønsker at være, og på den, vi ønsker at blive, og derpå hver dag tager os tid til at gøre det, der får os derhen. Et fokus på Kristus kan forenkle vores beslutninger og give vejledning til, hvordan vi bedst kan bruge vores tid og ressourcer.
Mens der er mange værdige ting, der er vores fokus værdigt, kan vi af Peters eksempel lære vigtigheden af altid at holde Kristus central for vores fokus. Det er kun gennem Kristus, at vi kan vende tilbage for at bo hos Gud. Vi sætter vores lid til Kristi nåde, når vi stræber efter at blive som ham og søger hans tilgivelse og styrkende kraft, når vi kommer til kort.
Pas på distraktioner
Den anden lektie: Pas på distraktioner Da Peter vendte sit fokus fra Jesus mod vinden og bølgerne, der slog mod hans fødder, begyndte han at synke.
Der findes meget »foran kølerhjelmen«, der kan distrahere os fra at fokusere på Kristus og evige ting, der er »frem ad vejen«. Djævelen er den store adspreder. Vi lærer af Lehis drøm, at stemmerne fra den store og rummelige bygning forsøger at lokke os til at gøre noget, der vil fjerne os fra kursen med at forberede os til at vende tilbage og bo hos Gud.9
Men der findes andre mindre åbenlyse distraktioner, der kan være lige så farlige. Som talemåden lyder: »Det eneste, der er nødvendigt for, at det onde kan sejre, er, at gode mennesker ingenting gør.« Modstanderen virker besluttet på at få gode mennesker til ikke at gøre noget eller i det mindste spilde deres tid på ting, der vil distrahere dem fra deres høje formål og mål. Nogle ting, der for eksempel er sunde afledninger med måde kan blive usunde distraktioner uden disciplin. Modstanderen forstår, at distraktioner ikke behøver at være dårlige eller umoralske for at være effektive.
Vi kan blive frelst
Den tredje lektie: Vi kan blive frelst. Da Peter begyndte at synke, råbte han: »Herre, frels mig. Straks rakte Jesus hånden ud[ og] greb fat i ham«.10 Når vi oplever, at vi synker, når vi har trængsler, eller når vi vakler, kan vi også blive frelst af ham.
Ved trængsler eller prøvelser, er I måske ligesom mig og håber på, at frelsen vil komme straks. Men husk, at Frelseren kom til apostlenes undsætning i den fjerde nattevagt – efter de havde brugt det meste af natten på at kæmpe sig gennem stormen.11 Vi kan bede om, at hvis hjælpen ikke straks kommer, at den i det mindste vil komme ved anden nattevagt eller selv den tredje i den velkendte nat. Når vi må vente, så vær forsikret om, at Frelseren altid ser til, sikrer sig, at vi ikke skal udholde mere, end vi kan bære.12 Til dem, der venter i fjerde nattevagt, måske stadig midt i lidelsen, så mist ikke håbet. Frelse vil altid komme til de trofaste, om det bliver i jordelivet eller i evigheden.
Nogle gange synker vi på grund af vores fejl og overtrædelse. Hvis I synker af disse årsager, så traf det glædelig valg at omvende jer.13 Jeg tror, at få ting bringer Frelseren mere glæde, end at frelse dem, der vender sig eller vender tilbage til ham.14 Skrifterne er fulde af historier om folk, der engang var faldne og mangelfulde, men som omvendte sig og blev standhaftige i troen på Kristus. Jeg tror, at de historier findes i skriften for at minde os om, at Frelserens kærlighed til os og hans kraft til at udfri os er uendelig. Ikke alene er Frelseren glad, når vi omvender os, men vi bliver også glade.
Konklusion
Jeg indbyder jeg til bevidst at »se frem ad vejen« og øge jeres fokus på det, der virkelig betyder noget. Må vi alle have Kristus central i vores fokus. Midt i alle distraktioner, de ting, der er »foran kølerhjelmen«, og de hvirvelvinde, der omgiver os, bærer jeg vidnesbyrd om, at Jesus er vor Frelser og vor Forløser og vor Redningsmand. I Jesu Kristi navn. Amen.