Et hus med sekventiel rækkefølge

I mit arbejdsliv og i min tjeneste i Kirken har jeg gjort dette tusindvis af gange – bare aldrig foran de 15 mænd, der sidder lige bag mig. Jeg kan mærke jeres bønner og deres.

Brødre og søstre, jeg er født i kongeriget Tonga i det sydlige Stillehav, men er opvokset i Nordamerika. Pandemien har forhindret hundredvis, måske tusindvis af unge tonganske missionærer, der tjener rundt om i verden, i at vende tilbage til deres elskede hjemland på grund af de lukkede grænser. Nogle ældster fra Tonga har været på mission i tre år og søstre i over to år! De venter tålmodigt med den tro, som vores folk er kendt for. I mellemtiden skal I ikke være alt for bekymrede, hvis nogle af dem, der tjener i jeres menigheder og stave, ligner mig mere og mere – de bliver ældre og grå. Vi er taknemmelige over missionærer overalt for deres hengivne tjeneste, selv når den har været længere eller kortere end forventet på grund af pandemien.

En søndag, da jeg var diakon, var jeg i foyeren med en bakke med vand og omdelte nadveren, da en kvinde kom ind i bygningen. Pligtskyldigt gik jeg hen og rakte bakken frem mod hende. Hun nikkede, smilede og tog et bæger med vand. Hun var kommet for sent til at modtage brødet. Kort tid efter denne oplevelse lærte min hjemmelærer, Ned Brimley, mig, at mange aspekter og velsignelser i Jesu Kristi evangelium gives til os i en bestemt rækkefølge.

Senere den uge kom Ned og hans kammerat til vores hjem med en mindeværdig lektion. Ned mindede os om, at der var orden i den måde, hvorpå Gud skabte jorden. Herren var meget omhyggelig med at forklare Moses, i hvilken rækkefølge han skabte jorden. For det første begyndte han at skille lyset fra mørket, derefter vandet fra det tørre land. Han tilføjede plante- og dyreliv, før han på den nyligt dannede planet introducerede sin største skabning: Mennesket, begyndende med Adam og Eva.

»Gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem …

Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var« (1 Mos 1:27, 31).

Herren var tilfreds. Og han hvilede på den syvende dag.

Rækkefølgen, hvorpå jorden blev skabt, giver os ikke blot et glimt af, hvad der er vigtigst for Gud, men også hvorfor og for hvem han skabte jorden.

Ned Brimley afrundede sin inspirerende lektion med en enkel erklæring: »Vai, Guds hus er et hus med orden. Han forventer, at du lever dit liv med orden. I den rette rækkefølge. Han ønsker, at du tager på en mission, før du bliver gift.« Helt indtil i dag underviser kirkens ledere i, at »Herren forventer, at enhver ung mand, der er i stand dertil, forbereder sig til at tjene … Unge kvinder … som ønsker at tjene, bør også forberede sig« (Kirkens Håndbog: Tjeneste i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, 24.0, ChurchofJesusChrist.org). Bror Brimley fortsatte: »Gud ønsker, at I skal gifte jer, før I får børn. Og han ønsker, at I hele tiden udvikler jeres talenter, mens I får en uddannelse.« Hvis I vælger at leve jeres liv i en anden rækkefølge, oplever I, at livet bliver vanskeligere og mere kaotisk.

Bror Brimley lærte os også, at Frelseren gennem sit sonoffer hjælper os med at genoprette orden i vores liv, som er blevet kaotisk eller ude af rækkefølge på grund af vores egne eller andres dårlige valg.

Lige siden har jeg været fascineret af »sekventiel rækkefølge«. Jeg fik en vane med at lede efter sekventielle mønstre i livet og i evangeliet.

Ældste David A. Bednar har undervist i dette princip: »Når vi studerer, lærer og efterlever Jesu Kristi evangelium, er rækkefølge ofte lærerig. Tænk fx på den viden, vi får om åndelige prioriteter ud fra rækkefølgen af de store begivenheder, der fandt sted, da fylden af Frelserens evangelium blev gengivet i disse sidste dage.«

Ældste Bednar opregnede det første syn og Moronis første møde med Joseph Smith som noget, der først lærte den unge profet om Guds natur og karakter og dernæst om den rolle, som Mormons Bog og profeten Elias ville spille i indsamlingen af Israel på begge sider af sløret i denne sidste uddeling.

Ældre Bednar konkluderer: »Denne inspirerende orden lærer os noget om de åndelige ting, der har højest prioritet for Guddommen« (»Børnenes hjerter skal vende sig«, Liahona, nov. 2011).

En af mine observationer er, at »sekventiel rækkefølge« er en enkel, naturlig og effektiv måde for Herren at lære os, hans børn, om vigtige principper.

Vi er kommet til jorden for at lære og få erfaringer, som vi ellers ikke ville få. Vores udvikling er unik for hver enkelt af os og er en vigtig del af vor himmelske Faders plan. Vores fysiske og åndelige udvikling begynder i etaper og udvikler sig langsomt, efterhånden som vi får erfaring i den rette rækkefølge.

Alma holder en stærk prædiken om tro – han bruger analogien med et frø, som, hvis det bliver passet og næret ordentligt, spirer fra et lille træ til et fuldvoksent, modent træ, der producerer god frugt (se Alma 32:28-43). Læren er, at jeres tro vil vokse, når I giver plads til det og giver næring til frøet – eller Guds ord – i jeres hjerte. Jeres tro vil vokse i takt med, at Guds ord begynder at »svulme i jeres bryst« (v. 28). At det »svulmer og spirer og begynder at vokse« (v. 30) er både visuelt og lærerigt. Det er også sekventielt.

Herren underviser os individuelt alt efter vores evne til at lære, og hvordan vi lærer. Vores udvikling afhænger af vores villighed, naturlige nysgerrighed, omfang af tro og forståelse.

Nefi blev undervist i det, som Joseph Smith skulle lære i Kirtland i Ohio over 2.300 år senere: »For se, så siger Gud Herren: Jeg vil give menneskenes børn linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der; og velsignede er de, der lytter til mine forskrifter og låner øre til mit råd, for de skal lære visdom« (2 Ne 28:30)

At vi lærer »linje på linje, forskrift på forskrift, lidt her og lidt der« er igen sekventielt.

Overvej følgende udsagn, som vi har hørt det meste af vores liv: »Det vigtigste først« eller »Giv dem mælk før kød«. Hvad med »Man må krybe, før man kan gå«? Hver af disse grundantagelser beskriver noget, der er sekventielt.

Mirakler sker i en rækkefølge. Mirakler sker, når vi først udøver tro. Tro går forud for miraklet.

Unge mænd bliver også ordineret til embeder i Det Aronske Præstedømmes i rækkefølge i forhold til den ordineredes alder: Diakon, lærer og derefter præst.

Frelsens og ophøjelsens ordinancer foregår også i rækkefølge. Vi bliver døbt og bekræftet forud for, at vi modtager Helligåndsgaven. Tempelordinancerne sker tilsvarende i rækkefølge. Og som min ven Ned Brimley så klogt lærte mig, har nadveren naturligvis en rækkefølge – det begynder med brødet, efterfulgt af vandet.

»Mens de spiste, tog Jesus et brød, velsignede og brød det, gav sine disciple det og sagde: ›Tag det og spis det; dette er mit legeme.‹

Og han tog et bæger, takkede, gav dem det og sagde: ›Drik alle heraf;

dette er mit blod, pagtens blod, som udgydes for mange til syndernes forladelse‹« (Matt 26:26-28).

I Jerusalem og i Amerika indstiftede Frelseren nadveren i nøjagtig samme rækkefølge.

»Se, mit hus er et ordens hus, siger Gud Herren, og ikke et forvirringens hus« (L&P 132:8).

Omvendelse sker også i rækkefølge. Det begynder med tro på Jesus Kristus, selv om det kun er i mikroskopisk størrelse. Tro kræver ydmyghed, hvilket er et vigtigt element i at have et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (2 Ne 2:7).

Ja, evangeliets fire første principper står i rækkefølge. »Vi tror, at evangeliets første principper og ordinancer er: 1) tro på Herren Jesus Kristus, 2) omvendelse, 3) dåb ved nedsænkning i vand til syndernes forladelse, 4) håndspålæggelse for Helligåndsgaven« (TA 1:4).

Kong Benjamin underviste sit folk i denne vigtige sandhed: »Og se til, at alt dette gøres med visdom og orden; for det forlanges ikke, at et menneske skal løbe hurtigere, end det har styrke til. Og videre, det er nødvendigt, at han er flittig, så han derved kan vinde sejrsprisen; derfor må alt gøres med orden« (Mosi 4:27).

Må vi leve vores liv med orden og søge at følge den rækkefølge, som Herren har skitseret for os. Vi vil blive velsignet, når vi leder efter og følger de mønstre og den rækkefølge, hvori Herren lærer os det, der er vigtigst for ham. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.