»Elsker du mig mere end de andre?«

I november 2019 besøgte min ven og jeg det hellige land. Mens vi var der, gennemgik og studerede vi skriftsteder om Jesu Kristi liv. En morgen stod vi på den nordvestlige bred af Genesaret Sø på et sted, hvor Jesus måske mødte sine disciple efter sin opstandelse.

Efter Jesu opstandelse, som vi læser i Johannes kapitel 21, fiskede Peter og de andre disciple hele natten uden held.¹ Om morgenen så de en mand stå på bredden, som bad dem om at kaste deres net ud på den anden side af båden. Til deres forbavselse blev nettet fyldt mirakuløst.²

De indså straks, at manden var Herren, og de skyndte sig at hilse på ham.

Da de trak nettet i land, fulde af fisk, sagde Jesus: »Kom og spis.«³ Johannes fortæller, at »da de havde spist, sagde Jesus til Simon Peter: Simon, Johannes’ søn, elsker du mig mere end de andre?«⁴

Mens jeg stod ved den samme kyst, indså jeg, at Frelserens spørgsmål var et af de vigtigste spørgsmål, som han måske en dag også ville stille mig. Jeg kunne næsten høre hans stemme spørge: »Russell, elsker du mig mere end de andre?«

Undrer I jer over, hvad Jesus mente, da han spurgte Peter: »Elsker du mig mere end disse?«

I forbindelse med dette spørgsmål til os selv i vor tid spørger Herren os måske om, hvor travlt vi har, og om de mange positive og negative påvirkninger, der konkurrerer om vores opmærksomhed og vores tid. Han spørger os måske hver især, om vi elsker ham mere end denne verdens ting. Det kan være et spørgsmål om, hvad vi virkelig sætter pris på i livet, hvem vi følger, og hvordan vi ser på vores forhold til familie og naboer. Eller måske spørger han, hvad der virkelig giver os glæde og lykke.

Giver denne verdens ting os den glæde, lykke og fred, som Frelseren tilbød sine disciple, og som han tilbyder os? Kun han kan bringe os sand glæde, lykke og fred, ved at vi elsker ham og følger hans lærdomme.

Hvordan ville vi besvare spørgsmålet: »Elsker du mig mere end disse?«

Når vi opdager en dybere betydning af dette spørgsmål, kan vi blive bedre familiemedlemmer, naboer, borgere, medlemmer af Kirken og Guds sønner og døtre.

I min alder har jeg overværet mange begravelser. Jeg er sikker på, at mange af jer har lagt mærke til det, jeg har bemærket. Når en taler fejrer et afdødt familiemedlems eller vens liv, er det sjældent, at taleren taler om størrelsen på personens hjem, antallet af biler eller saldoen på bankkontoen. De taler normalt ikke om opslag på de sociale medier. Ved de fleste begravelser, som jeg har deltaget i, fokuserer man på deres kæres forhold, tjeneste for andre, livslektier og oplevelser og deres kærlighed til Jesus Kristus.

Misforstå mig ikke. Jeg siger ikke, at det er forkert at have et pænt hjem eller en god bil, eller at det er dårligt at bruge de sociale medier. Det, som jeg faktisk siger, er, at det i sidste ende betyder meget lidt sammenlignet med at elske Frelseren.

Når vi elsker og følger ham, har vi tro på ham. Vi omvender os. Vi følger hans eksempel og bliver døbt og modtager Helligånden. Vi holder ud til enden og bliver på pagtsstien. Vi tilgiver familiemedlemmer og naboer ved at give slip på den nag, vi eventuelt bærer. Vi stræber oprigtigt efter at holde Guds befalinger. Vi stræber efter at være lydige. Vi indgår og holder pagter. Vi ærer vores fædre og mødre. Vi lægger negative verdslige påvirkninger til side. Vi forbereder os på hans andet komme.

I »Den levende Kristus: Apostlenes vidnesbyrd« læser vi: »[Jesus vil en dag] vende tilbage til jorden … Han skal herske som Kongernes Konge og regere som Herrernes Herre, og hvert knæ skal bøje sig og hver tunge skal tilbede ham. Enhver af os skal fremstilles for Gud for at blive dømt efter vore gerninger og vores hjertes ønsker.«⁵

Som en af de apostle, der underskrev dokumentet »Den levende Kristus«, kan jeg sige, at det at vide, at Jesus »er verdens lys, liv og håb«,⁶ giver mig et større ønske om at elske ham mere hver dag.

Jeg vidner om, at vor himmelske Fader og Jesus Kristus lever. Jeg vidner om, at de elsker os. Skriften underviser os: »For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.«⁷ Skrifterne lærer os også, at Jesus »elskede verden så meget, at han gav sit eget liv, for at så mange, som ville tro, kunne blive Guds sønner [og døtre].«⁸

Vor himmelske Fader elskede os så meget, at han forberedte sin frelsesplan med en Frelser som den centrale figur. Og Jesus elskede os så højt, at vor himmelske Fader i det store råd i himlen spurgte: »Hvem skal jeg sende?« Jesus, som var den Førstefødte af alle Faderens åndelige børn, svarede: »Her er jeg, send mig.«⁹ Han sagde til Faderen: »Fader, din vilje ske, og æren være din for evigt.«¹⁰ Jesus meldte sig frivilligt til at være vor Frelser og Forløser, så vi kunne blive som dem og vende tilbage til deres nærhed.

Disse to skriftsteder lærer os også, at vi er nødt til at tro for at vende tilbage til deres nærhed. Vi er nødt til at tro på Jesus og på Guds plan for lykke. At tro er at elske og følge vor Frelser og holde befalingerne, selv midt i prøvelser og strid.

Verden i dag er urolig. Der er skuffelser, uenigheder, trængsler og distraktioner.

Præsident Dallin H. Oaks sagde i 2017 følgende: »Disse er udfordrende tider, fyldt med store bekymringer: Krige og rygter om krige, mulige epidemier af smitsomme sygdomme, tørke, oversvømmelser og global opvarmning.«¹¹

Vi kan ikke miste vores kærlighed og håb til Jesus, selv om vi står over for tilsyneladende overvældende udfordringer. Vor himmelske Fader og Jesus vil aldrig glemme os. De elsker os.

I oktober sidste år lærte præsident Russell M. Nelson os om vigtigheden af at sætte vor himmelske Fader og Jesus Kristus først i vores liv. Præsident Nelson lærte os, at en betydning af ordet Israel er at »lade Gud råde«.¹²

Han stillede os alle disse spørgsmål: »Er I villige til at lade Gud råde i jeres liv? Er I villige til at lade Gud være den vigtigste indflydelse i jeres liv? Vil I lade hans ord, hans befalinger og hans pagter påvirke, hvad I foretager jer hver dag? Vil I give hans røst højere prioritet end nogen anden? Er I villige til at give, hvad som helst Herren har brug for, at I gør, forrang over alle andre ambitioner? Er I villige til at lade jeres vilje blive opslugt af hans?«¹³

Vi må altid huske, at vores sande lykke afhænger af vores forhold til Gud, til Jesus Kristus og til hinanden.

En måde at vise vores kærlighed på er ved at være sammen med familie, venner og naboer om at gøre nogle små ting for bedre at tjene hinanden. Gør ting, der gør denne verden til et bedre sted.

Hvad kan I gøre i jeres liv for at vise, at I elsker Herren først?

Når vi fokuserer på at elske vores næste, som han elsker dem, begynder vi virkelig at elske dem omkring os.¹⁴

Jeg spørger igen: Hvordan ville I svare på Frelserens spørgsmål: »Elsker du mig mere end disse?«

Når I overvejer dette spørgsmål, som jeg har gjort, beder jeg til, at I må svare, som Peter gjorde for så længe siden: »Ja, Herre; du ved, at jeg elsker dig«¹⁵ og derpå vise det ved at elske og tjene Gud og alle omkring jer.

Jeg vidner om, at vi er velsignede ved at have Jesu Kristi evangelium til at vejlede os i den måde, vi lever og behandler hinanden på. I ham opdager vi, at enhver af Guds døtre og sønner er meget dyrebar for ham.

Jeg vidner om, at Jesus Kristus er vor elskede Frelser. Han er Guds enbårne Søn. Og jeg bærer ydmygt dette vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.