Anvendelse af de enkle og ligefremme evangeliske principper i familien

Ved Hjælpeforeningens årlige møde i september 1998 forkyndte præsident Gordon B. Hinckley følgende: »Jeg tror, at vore problemer næsten alle sammen opstår i vores hjem. Hvis der skal ske en forbedring, hvis en forandring skal finde sted, hvis man skal vende tilbage til de gamle og hellige værdier, skal det begynde i hjemmet. Det er der, man lærer sandheden at kende, hvor der dyrkes hæderlighed, hvor der fremkaldes selvdisciplin, og hvor kærligheden næres« (»Lad os vandre i Herrens lys«, Liahona, jan. 1999, s. 117).

Blandt de gamle og hellige værdier, som vi bør vende tilbage til, er de ligefremme og enkle principper i Jesu Kristi evangelium. De bør være en fast del af vores hjem, for at vi kan sikre lykken i familiens liv.

Præsident Wilford Woodruff sagde: »Herren har mange store principper i vente til os, og de største principper, som han har til os, er de mest ligefremme og enkle. Evangeliets første principper, som leder os til evigt liv, er de mest enkle, og dog findes der ingen, som er mere strålende eller vigtige for os« (»Remarks«, Deseret News, 1. apr. 1857, s. 27).

Det er netop fordi disse principper er ligefremme og enkle, at de mange gange ikke bliver overvejet, når der er udfordringer, der påvirker hjemmelivet. Der er tidspunkter, hvor vi har en tendens til tro, at jo mere alvorligt problemet er, desto større og mere kompleks bør løsningen være. Denne tanke kan fx lede os til at søge hjælp hos mennesker eller institutioner uden for hjemmet, når den mest effektive løsning i virkeligheden vil komme ved at anvende de strålende principper i evangeliet i vores hjem i de små gerninger og pligter i dagliglivet. Skrifterne minder os om, »at ved små og ringe ting bliver der udrettet store ting« (Alma 37:6).

I »Familien: En proklamation til verden« erklærer Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum: »Vellykkede ægteskaber og familier bygges på og fastholdes ved tro, bøn, omvendelse, tilgivelse, respekt, kærlighed, barmhjertighed, arbejde og sunde fritidsbeskæftigelser« (Liahona, okt. 1998, s. 24).

Når vi analyserer disse principper, kan vi se, at hovedparten af dem er knyttet til hinanden og supplerer hinanden, og at den kraft, som gør det muligt, at vi kan gøre dem til en del af vores liv, kommer ved det sonoffer, som vor Forløser og Frelser, Jesus Kristus har ydet.

Disse principper vil, når de bliver anvendt, fungere som et lys, der oplyser hvert eneste medlem af familien og som på en fremadskridende måde vil lede os til at gøre andre relaterede værdier og principper til en del af os, hvilket vil styrke familiens forhold. Vi ved, at »den, der modtager lyset og forbliver i Gud, får mere lys, og det lys bliver klarere og klarere indtil den fuldkomne dag« (L&P 50:24).

Hvis det lykkes os at etablere og fastholde vores familie ved at anvende disse principper, vil vi være i stand til at observere den magtfulde virkning, som de vil have i situationer, som påvirker vores hjem fra dag til dag. Sårede følelser forårsaget af gnidningerne ved at leve sammen vil heles. Fornærmelser vil blive tilgivet. Stolthed og selviskhed vil blive erstattet med ydmyghed, barmhjertighed og kærlighed.

De principper, som vi vælger at have i vores liv, afgør den ånd, som vi bidrager med i vores forhold til andre. Når vi adopterer et princip, vil dets virkning stråle ud fra os og kan mærkes af andre.

Nu mere end før, hvor vi ser, at familien er i centrum for angrebene fra det ondes kræfter – som i profeten Mormons dage, hvor den ondes magt virkede over hele landet (Mormon 1:19) – er det nødvendigt for os som forældre at gøre disse principper til en del af vores liv for at kunne udstråle deres påvirkning, og så denne indflydelse kan mærkes af vore børn.

Jeg vil nu gerne vise, hvordan disse principper kan anvendes i praksis, og derved danne en del af den proces, som vil bringe forsoningen inden for rækkevidde for den enkelte og familien. Denne proces begynder med evangeliets første princip, tro.

I en verden med skiftende værdier, hvor »ondt kaldes godt, og godt ondt« (se Es 5:20), fylder Mormons ord os med håb og tillid ved at belære os om, at Jesus Kristus »gør krav på alle dem, som tror på ham; og de, som tror på ham, vil holde fast ved alt godt« (Moroni 7:28).

Den tro, som får os til at holde fast ved alt, hvad der er godt, kommer ved at høre Guds ord (Rom 10:17), og dette ord høres med større kraft ved familieaften og ved familiens studium af skriften. Der er ikke nogen bedre måde at opbygge tro i hjemmet, hvor både undervisning og praktisk anvendelse virkeliggøres og efterleves fra dag til dag.

Det er i hjemmet, at man lærer, at troen er stærkt knyttet til forsoningen, »hensigten med dette sidste offer er at tilvejebringe den inderlige barmhjertighed, som overvinder retfærdigheden og tilvejebringer det middel, hvorved mennesker kan få tro til omvendelse« (Alma 34:15).

Uden forsoningens virkninger i vores liv er det umuligt at udvikle den form for tro, som er nødvendig for omvendelse, og vi vil derfor forblive uden for barmhjertighedens strålende plan, »derfor er den store og evige forløsningsplan kun for den, som har tro til omvendelse« (Alma 34:16).

Omvendelsen, den forandring, som finder sted i hjertet, og som fødes af en kærlighed til Herren, og som leder os bort fra synden og til at underkaste os hans vilje kan »kun i kraft af Jesu Kristi forsoning … få virkning og blive anerkendt af Gud« (Guide til Skrifterne, »Omvendelse«, s. 206).

Når Gud har accepteret omvendelsen, så leder den proces, som vi beskriver, os til at deltage i de ordinancer og pagter, som er knyttet til dem, som fx dåb og bekræftelse. Fornyelsen af disse pagter sker, når vi regelmæssigt og værdigt deltager i nadveren, og derpå opnår tilgivelse for vore synder.

Når vi har modtaget tilgivelse for vore synder og stræber efter at bevare den ved lydighed over for de befalinger, som vi modtager, som beskrevet i Moronis Bog, sagtmodighed og ydmyghed i hjertet; og som følge af ydmyghed og sagtmodighed kommer den Helligånds besøg, og denne Trøster fylder [os] med håb og fuldkommen kærlighed – en kærlighed, som vil blive bevaret ved den iver, som vi viser over for bønnens princip (se Moroni 8:26).

Den person, som opnår ydmyghed og sagtmodighed, og som nyder Helligåndens fællesskab, nærer ikke noget ønske om at såre eller skade andre og føler sig heller ikke påvirket af andres fornærmelser. Han vil behandle sin ægtefælle og sine børn med kærlighed og respekt og vil have et godt forhold til alle, som han omgås. Når han indtager lederstillinger i Kirken, vil han anvende de samme principper som hjemme, og viser dermed, at der ikke er nogen forskel mellem det menneske, som han er, når han er inden for sit hjems egne vægge, og den person, som han er i sit forhold til andre medlemmer af Kirken.

Principper som tro, omvendelse, kærlighed, tilgivelse og bøn, som efterleves i den proces, som jeg netop har beskrevet, bliver den bedste vaccine til at bekæmpe syndens sygdom, som kan manifestere sig i familien på forskellig måde som fx ved umoral, stolthed, misundelse, strid, misbrug og andre vaner, som påvirker familiens forhold, og som resulterer i smerte, bedrag og opbrud af familiens bånd.

Beslutningen om at gøre dem til en del af vores liv og muligheden for at begynde processen når som helst det er nødvendigt, er alene afhængig af vores egen handlefrihed. Det er en enkel proces, som er inden for alles rækkevidde. Den baseres på de grundlæggende principper i evangeliet, som er blevet og fortsat bliver anvendt med succes af alle dem, som sætter deres lid til Herren.

Det er vores pligt at fortsætte med at undervise den verden, som har mere og mere brug for dem, fordi:

»Har han skrevet, at nogen ikke skulle få del i hans frelse? Se, jeg siger jer, nej, men han har givet den frit til alle mennesker, og han har befalet sit folk, at de skulle søge at bevæge alle mennesker til omvendelse« (2 Nephi 26:27).

Jeg deler mit vidnesbyrd med jer om, at disse principper er sande. Jeg vidner om, at Jesu Kristi forsoning gør det muligt at gøre dem til en del af vores liv. Jeg ved det, fordi jeg sammen med min familie stræber efter at leve i overensstemmelse med dem. I Jesu Kristi navn. Amen.