Thi min sjæl fryder sig over skrifterne

Da jeg var ung brud, spurgte jeg min svigermor, som var meget dygtig til at lave mad, om hun ville undervise mig i, hvordan jeg kunne bage hendes lækre brød. Hun svarede med et glimt i øjet, at det havde taget hende 25 år at lære at lave godt brød! Så tilføjede hun: »Du må hellere begynde med at bage.« Jeg fulgte hendes råd, og vi har nydt meget godt brød i vores hjem.

Omtrent samtidig blev jeg inviteret til en frokost for alle wardets hjælpeforeningssøstre, som enten havde læst Mormons Bog eller en kort bog om Kirkens historie. Jeg var blevet lidt sløv til at læse i skrifterne, så jeg kvalificerede mig til at deltage i denne frokost ved at læse den korte bog, fordi den var lettere, og fordi det tog kortere tid. Mens jeg spiste frokost, fik jeg en stærk følelse af, at selv om denne historiebog var god, skulle jeg have læst Mormons Bog. Helligånden tilskyndede mig til at ændre på mine vaner med hensyn til studium af skriften. Samme dag begyndte jeg at læse i Mormons Bog, og det er jeg aldrig holdt op med. Selv om jeg ikke betragter mig selv som ekspert, så elsker jeg virkelig at læse i alle skrifterne, og jeg er taknemlig for, at jeg har indledt en livslang vane med at læse i dem. Det ville være umuligt at lære de lektier, som skrifterne indeholder, ved kun at læse i dem engang igennem eller ved at studere udvalgte vers i en klasse.

At bage er en storslået hjemkundskabsfærdighed. Når jeg bager, fylder en sød duft huset. Jeg er i stand til at vise min kærlighed til min familie ved at give dem noget, som jeg har skabt. Når jeg studerer skrifterne, fylder Herrens ånd mit hjem. Jeg opnår vigtig forståelse, som jeg deler med min familie, og det øger min kærlighed til dem. Herren har fortalt os, »at I skal anvende jeres tid til at granske skrifterne« (L&P 26:1), og at »Mormons Bog og den hellige skrift er givet jer af mig til jeres belæring; og min Ånds kraft levendegør alle ting« (L&P 33:16). Enhver kvinde kan være seniorsøndagsskolelærer i sit eget hjem, og hver eneste søster i Kirken behøver evangelisk kundskab som leder og lærer. Hvis I ikke allerede har udviklet en vane med dagligt studium af skriften, så begynd nu og bliv ved med at studere for at være forberedt på jeres ansvar i dette liv og i evighederne.

Mine første forsøg på at bage brød og at læse i skrifterne var ikke altid en succes, men det er med tiden blevet lettere. Begge færdigheder krævede, at jeg lærte den rigtige teknik og opnåede forståelse for ingredienserne. Nøglen var at begynde og at gøre det igen og igen. En god måde at begynde studiet af skrifterne på er at »anvende« dem på os selv (se 1 Nephi 19:23). Nogle mennesker begynder med at studere et emne i Guide til Skrifterne, som de har behov for at vide mere om. Eller de begynder med en bog og ser efter bestemte lærdomme, efterhånden som de læser bogen.

Da jeg fx blev kaldet til at tjene som leder i Unge Piger, købte jeg et nyt sæt standardværker, og efterhånden som jeg læste og understregede disse skrifter, kiggede jeg efter det, som ville hjælpe mig i min kaldelse. Af og til anbringer jeg farvet papir i mine standardværker, så jeg hurtigt kan finde de emner eller temaer, som jeg studerer. Jeg har papirflapper i mine standardværker til mine mange yndlingsvers om omvendelse og forsoningen, så jeg let kan finde dem, mens jeg mediterer under nadveren hver uge. Normalt skriver jeg notater om det, jeg lærer. Somme tider opbevarer jeg disse noter i mine standardværker, og af og til skriver jeg det, som jeg lærer, i en separat notesbog.

Af og til investerer jeg i et nyt eksemplar af Mormons Bog. Når jeg så begynder at læse i denne nye bog, skriver jeg noter i marginen, så jeg har en optegnelse over det, som jeg lærer, mens jeg studerer. Jeg sætter streger for at forbinde ideer som hjælp til at huske, hvad det er, jeg lærer. Jeg farver vers og understreger nøgleord. Når jeg finder begreber, som knytter sig til hinanden, laver jeg en skriftstedskæde for at sammenkæde disse begreber (se »Sammenkædning af skriftsteder«, Undervisning, den største kaldelse, 2000, s. 57-58). Jeg betragter mine standardværker som en arbejdsbog, så sommetider skriver jeg, hvor jeg var, da jeg opnåede en indsigt, eller navnet på den person, som underviste mig. På den måde bliver erfaringen fornyet, når jeg læser afsnittet igen.

Mange af jer studerer andre sprog. I kan måske prøve at begynde at læse Mormons Bog på et andet sprog. Når I læser skrifterne på et andet sprog, lærer I, hvad ordene betyder på en ny måde. Nogle mennesker begynder at finde svar på deres spørgsmål. De ønsker at finde ud af, hvem de er, og hvad de skal stille op med deres liv. En af mine venner foreslog, at jeg begyndte at se efter de spørgsmål, som Herren stiller os i skrifterne samt overveje dem (se John S. Tanner, »Responding to the Lord’s Questions«, Ensign, april 2002, s. 26). Siden da har jeg opdaget mange vigtige spørgsmål, såsom: »Hvad ønsker du?« (1 Nephi 11:2) og »Hvad mener I om Kristus«? (Matt 22:42). Jeg har en liste over disse spørgsmål bagest i mine skrifter. Jeg vælger ofte et af dem til at tænke på i stille stunder, fordi det at overveje skriften oplyser mit sind, så jeg »kunne forstå Skrifterne« (Luk 24:45). Når jeg ikke har mine standardværker i nærheden, begynder jeg mit stu-dium ved at gennemgå de lærdomme, som jeg har lært udenad. Ved at sige Trosartiklerne eller andre vers for mig selv, er jeg i stand til at bevare dem i min hukommelse.

Uanset hvordan en person begynder at studere skrifterne, så er nøglen til at åbne for vigtig kundskab at blive ved. Jeg bliver aldrig træt at finde de rige skatte af sandhed i skrifterne, fordi de underviser »i tydelighed, ja, så tydeligt, som ord kan være« (2 Nephi 32:7). Skrifterne vidner om Kristus (se Joh 5:39). De fortæller os alt, hvad vi bør gøre (se 2 Nephi 32:3). De giver os »visdom til frelse« (2 Tim 3:15).

Ved hjælp af min læsning af skrifterne og de bønner, som ledsager mit studium, har jeg opnået viden, som bringer mig fred og hjælper med at holde min energi fokuseret på evige prioriteter. Fordi jeg begyndte at læse skrifterne dagligt, har jeg lært om min himmelske Fader, hans Søn, Jesus Kristus, og hvad jeg må gøre for at blive som dem. Jeg har lært om Helligånden og om, hvordan man kvalificerer sig til hans fællesskab. Jeg har lært om min identitet som Guds datter. Jeg har grundlæggende lært, hvem jeg er, hvorfor jeg er her på jorden, og hvad jeg skal gøre med mit liv.

Som ung havde profeten Joseph Smith et stort spørgsmål, som vejede tungt i hans sind. Han begyndte at læse i skrifterne og fandt en løsning i Bibelen (se Jak 1:5). Han sagde: »Aldrig har et skriftsted gjort stærkere indtryk på noget menneskes hjerte, end dette dengang gjorde på mig.« Han »overvejede det atter og atter …« (Joseph Smith – Historie 1:12). Fordi Joseph handlede ud fra det, som han havde læst i skifterne, lærte han om vor himmelske Fader, hans Søn, Jesus Kristus, Helligånden og sin identitet som Guds søn. Joseph lærte, hvem han var, hvorfor han var her på jorden, og hvad han skulle gøre i dette liv.

Skrifterne er så vigtige, at Nephi satte sit liv på spil for at få fat i dem. Han ønskede at »måtte se og høre og fatte« (1 Nephi 10:17). Han gik skrifterne igennem og fandt »ud af, at de var ønskværdige … [og] af så stor værdi« (1 Nephi 5:21). I skrifterne lærte han om »Herrens værk i andre lande, blandt folk fordum« (1 Nephi 19:22). Han indledte et studium af skrifterne, lærte om vor himmelske Fader, hans Søn, Jesus Kristus, Helligånden og sin identitet som Guds søn. Han lærte, hvem han var, og hvad han skulle gøre.

Jeg nærer stor tillid til de unge piger i Kirken. Ved jeres vane med at studere skrifterne dagligt ledes I »til at tro på de hellige skrifter, ja, de hellige profeters forudsigelser, som er nedskrevet« (Helaman 15:7). I vil blive de mødre og ledere, som vil hjælpe med til at forberede den næste generation med evangelisk forståelse og vidnesbyrd. Jeres børn vil være mænd og kvinder med tro, som vil fortsætte med at opbygge Guds rige på jorden på grund af det, som I belærer dem om ud fra skrifterne.

Hvis skriftlæsning ikke allerede er en vane hos jer, så er i dag en god dag at begynde det. Det tog i virkeligheden ikke 25 år at lære at bage godt brød. Jeg havde bare behov for lidt opmuntring til at komme i gang. Hjemmebagt brød bragte stor glæde til min familie. Men den større glæde er kommet fra den daglige vane med at læse i skrifterne, som jeg indledte for mange år siden. Nogle dage har jeg meget tid til at overveje skrifterne. Andre dage har jeg overvejet nogle få vers. Ligesom mit fysiske legeme får styrke ved at spise og drikke, så får min ånd næring og liv fra skrifterne. Men jeg kan nu sige som Nephi: »… Min sjæl fryder sig over skrifterne, og mit hjerte overvejer dem … Se, min sjæl fryder sig i det, som hører Herren til, og mit hjerte tænker idelig på det, som jeg har set og hørt« (2 Nephi 4:15-16). I Jesu Kristi navn. Amen.