Valg

Mine kære brødre i Guds hellige præstedømme over hele verden. Jeg hilser jer med kærlighed og venskab.

I dette liv må vi træffe mange valg. Nogle af dem er meget vigtige. Andre er det ikke. Mange af vore valg står mellem godt og ondt. Men de valg, vi træffer, er i høj grad afgørende for vores lykke eller vores ulykke, for vi må leve med konsekvenserne af vore valg. Det er ikke muligt hele tiden at træffe fuldkomne valg. Det lader sig simpelthen ikke gøre. Men det er muligt at træffe gode valg, som vi kan leve med og udvikle os gennem. Når Guds børn lever værdigt til at få guddommelig vejledning, kan de, da de kender godt fra ondt, blive »fri for evigt, til at handle for sig selv og ikke lade sig påvirke af noget.«¹

Til tider træffer vi dårlige valg, hvis vi giver efter for gruppepres. Kieth Merrill havde en sådan oplevelse, da han har ung mand. Han og hans venner sprang ud fra de stejle klippevægge ved East Canyon Reservoir, nordøst for Salt Lake City. Det udviklede sig uundgåeligt til en teenagekonkurrence, da en ung mand kravlede op på toppen af dæmningen og sprang 15 meter ned i reservoirets dybe vand. De andre unge mænd klatrede også op på toppen af dæmningen og foretog det samme høje udspring. En af drengene var ikke tilfreds med det, så han sagde: »Jeg kan gøre det endnu bedre!« Han klatrede 18 meter op ad klippesiden. Der var ingen, der skulle overgå Kieth, så han klatrede op på siden af ham. Da den anden dreng var sprunget i vandet og tilsyneladende ikke var kommet noget til, tog Kieth mod til sig og sprang ud. Nu var det kun disse to drenge, der var tilbage i konkurrencen. Kieths ven klatrede 21 meter op og sprang ud. Han dukkede grinende op af vandet, mens han gned sine skuldre og øjne. Derpå udfordrede han Kieth: »Nå, tager du springet?«

»Selvfølgelig springer jeg!« Og alle, der stod på bredden, sagde: »Selvfølgelig tager han springet!«

Så Kieth svømmede tilbage til bredden og klatrede op ad klipperne. Han vidste, at hvis han sprang ud fra samme højde, fra 21 meter, ville hans ven klatre endnu højere op, så han kravlede 24 meter op, helt op til den øverste top. Ingen kunne komme højere op end til toppen. Da Kieth kiggede ned, blev han slået af skræk, da han så vandet dybt under sig. Han havde truffet en forhastet beslutning. Det var ikke det, han havde lyst til, ej heller hvad han følte, var det rette. I stedet havde han baseret sin beslutning på en halv snes unge mænds opmuntrende tilråb, hvis navne han end ikke husker længere.

Han trådte et par skridt tilbage og løb så hurtigt han kunne hen mod kanten. Han fandt det mærke, han omhyggeligt havde lagt på kanten af klippen, og sprang ud i luften. På vej ned kom han i tanke om, at hans forældre havde lært ham, at han skulle være forsigtig, når han traf et valg, for et forkert valg kunne slå ham ihjel. Og nu tænke han: »Det er lige det, jeg har gjort, for når jeg rammer vandet, har jeg så meget fart på, at det lige så godt kunne have været beton.« Da han ramte vandet, føltes det oven i købet som beton. Hvor var han taknemlig, da han endelig fik hovedet over vandet igen.

Hvorfor sprang han i? Hvad var det, han ville bevise? De unge mænd, som udfordrede ham, var i virkeligheden ligeglade og husker sandsynligvis ikke engang deres tåbelige leg. Men Kieth indså bagefter, at han havde truffet en beslutning, som meget vel kunne have været skæbnesvanger. Han havde givet efter for et pres fra sine venner, som forventede, at han ville gøre noget, han ikke havde lyst til. Han vidste bedre. Han sagde: »Jeg levede i verden, og i det øjeblik var jeg af verden, for jeg var ikke herre over mig selv. Jeg traf ikke en beslutning til bedste for mig selv. Verden traf beslutningerne for mig … og [jeg] var med nød og næppe sluppet for at være i verden omkring to meter under jorden.«²

Der skal et særligt mod til at kunne træde tilbage i stedet for at springe frem og tåbeligt lade andre træffe vore valg for os. Vi kan bedre stå fast, hvis vi har en klar opfattelse af vores identitet som Guds sønner og bærere af det hellige præstedømme og af vores mulighed for at opnå en lovende fremtid.

Desværre kan nogle af vore dårlige valg ikke gøres om, men mange kan. Ofte kan vi ændre kurs og komme tilbage på det rette spor. At finde tilbage på det rette spor kan omfatte principperne for omvendelse, nemlig for det første, at vi erkender vore fejlagtige handlinger, for det andet, at vi forsager den forkerte adfærd, for det tredje, at vi aldrig gentager den og for det fjerde, at vi bekender³ og yder erstatning, hvor det er muligt. At lære af sine fejl er godt, men det er ikke uden grund, at man taler om at lære ved bitter erfaring. Vi udvikler os hurtigt og mere smertefrit ved at tage ved lære af vore forældre, vore kære og vore lærere. Vi kan også lære af andres fejltagelser ved at lægge mærke til konsekvenserne af deres forkerte valg.

Nogle valg afføder gode muligheder, uanset hvilken vej vi vælger – for eksempel når vi skal vælge, inden for hvilket erhverv vi ønsker at gøre karriere, eller hvilken skole vi ønsker at gå på. Jeg kender en kvik og dygtig ung mand, som gerne ville være læge, men han fik ikke muligheden, så han valgte i stedet at blive jurist. Han er blevet en meget dygtig advokat, men jeg er overbevist om, at han ville have været lige så dygtig som læge.

Nogle af vore vigtige valg har en tidslinje. Hvis vi udskyder en beslutning, går muligheden tabt for altid. Nogle gange afholder vores tvivl os fra at træffe et valg, som indebærer forandringer. På denne måde kan vi gå glip af en mulighed. En eller anden har sagt: »Når man skal træffe et valg, men undlader at træffe det, er det i sig selv også et valg.«⁴

Nogle mennesker har svært ved at træffe en beslutning. En psykiater sagde engang til en patient: »Har De nogen sinde svært ved at bestemme Dem?« Patienten svarede: »Både ja og nej.« Mit håb og min bøn er, at vi kan være lige så beslutsomme som Josva var, da han sagde: »Vælg i dag … Jeg og mit hus vil tjene Herren.«⁵

Nogle valg har større konsekvenser end andre. Vi kan ikke træffe noget vigtigere frivilligt valg i dette liv end valget af ægtefælle. Denne beslutning kan medføre evig lykke og glæde. For at kunne finde ophøjet tilfredshed i et ægteskab må begge parter være fuldstændig engagerede i ægteskabet.

Visse vigtige valg vedrørende tilfredshed og lykke bør kun træffes én gang og bør aldrig træffes igen, når først de er blevet truffet. For eksempel behøver vi kun én gang at træffe en fast og urokkelig beslutning om ikke at ryge tobak, drikke alkoholiske drikke eller tage bevidsthedsforandrende stoffer.

I 1976 var ældste Robert C. Oaks, som dengang var oberst i det amerikanske flyvevåben, medlem af en forhandlingsdelegation. De var blevet indbudt til middag af Leningrads flådedistrikt. Omkring 50 højtstående officerer fra Sovjetunionen og USA var til stede, mens værten udbragte forskellige skåler før middagen. De rejste sig til den første skål og hævede glasset, som for de flestes vedkommende var fyldt med russisk vodka. Bror Oaks havde lyserød limonade i sit glas, hvilket straks blev bemærket af den admiral, som udbragte skålerne. Han standsede og forlangte, at bror Oaks fyldte sit glas med vodka, og nægtede at fortsætte, før bror Oaks havde gjort det. Bror Oaks afslog og forklarede, at han var ganske tilfreds med det, han havde i sit glas.

Der begyndte at brede sig en meget trykket stemning, og selv hans egne delegationsmedlemmer, hvoraf de fleste var hans overordnede, blev mere og mere utrygge ved dette dødvande. Bror Oaks’ sovjetiske eskorte hvæsede i hans øre: »Fyld Deres glas med vodka!« Bror Oaks opsendte den korteste bøn i sit liv: »Hjælp mig Gud!«

Et par sekunder efter hviskede den sovjetiske tolk – en kaptajn i hæren, som han tidligere havde talt religion med – til admiralen: »Det er på grund af hans religion.« Admiralen nikkede, den spændte atmosfære forsvandt, og man fortsatte programmet.⁶

Ældste Oaks havde mange år tidligere truffet den beslutning, at han aldrig ville drikke alkohol, så derfor behøvede han i prøvelsens stund ikke at træffe den beslutningen på ny. Ældste Oaks var overbevist om, at han ville lide større skade ved at gå på kompromis med en af sine trossætninger end ved at drikke vodka. For resten var det ikke til skade for hans karriere, at han stod ved sine religiøse principper. Han blev senere forfremmet til firestjernet general.

Underligt nok virker det ofte fornuftigt at gøre det forkerte, muligvis fordi det synes at være den letteste udvej. Vi hører ofte følgende ord som retfærdiggørelse af forkert adfærd: »Alle gør det jo.« Dette onde forvansker sandheden, og dets ophav er Satan. Som Nephi siger: »Således bedrager djævelen deres sjæle og leder dem omhyggeligt ned til helvede.«⁷

Uanset hvor mange mennesker i vores samfund, som gør det, kan ingen retfærdiggøre, at de er uærlige, løgnagtige, bedrageriske, bander, især at de bruger Herrens navn til løgn, indlader sig på umoralske seksuelle forhold eller udlader at respektere Herrens dag.

Andre menneskers handlinger afgør ikke, hvad der er rigtigt eller forkert. Et enkelt menneske, som har mod til at træffe det rette valg, kan påvirke mange andre til også at træffe kloge valg. Jeg vil gerne tilslutte mig det, der står i hæftet Til styrke for de unge:

»Du er ansvarlig for de valg, du træffer. Du skal ikke give dine omstændigheder, din familie eller dine venner skylden, hvis du vælger ikke at adlyde Guds befalinger. Du er et Guds barn med stor styrke. Du har evnen til at vælge det rette og lykke, uanset hvad dine omstændigheder er.«⁸

Hvordan træffer man et korrekt valg? Et valg indebærer, at man tager en bevidst beslutning. For at kunne tage en bevidst beslutning må vi vurdere alle tilgængelige oplysninger fra begge sider af en sag. Men det er ikke nok. At tage en korrekt beslutning omfatter bøn og inspiration. I det niende afsnit af Lære og Pagter får vi den afgørende nøgle. Herren siger til Oliver Cowdery:

»Se, du har ikke forstået det ret. Du har troet, at jeg ville give dig, uden at du selv gjorde dig nogen anstrengelse, blot du bad.

Men se, jeg siger dig: Du må udtænke det i dit eget sind, og da må du adspørge mig, om det er rigtigt; og dersom det er rigtigt, vil jeg bevirke, at dit hjerte brænder i dig, og derved skal du fornemme, at det er rigtigt.

Men er det ikke rigtigt, skal du ikke have sådan følelse, men dine tanker skal være så uklare, at du glemmer det, der var urigtigt.«⁹

Hvis vi ser ud i fremtiden, bliver vi nødt til at være stærkere og mere ansvarlige for vore valg i en verden, hvor mennesker »kalder ondt godt, og godt ondt.«¹⁰ Vi træffer ikke kloge valg, hvis vi anvender vores handlefrihed i modstrid med Guds vilje eller råd fra præstedømmet. Morgendagens velsignelser og muligheder afhænger af de valg, vi træffer i dag.

Brødre, det er min tro og mit vidnesbyrd, at vi som en samlet gruppe har ansvaret for at være et retskaffent eksempel for hele verden. Under præsident Gordon B. Hinckleys storslåede ledelse må vi vise vejen ved de inspirerede valg, vi træffer. Evnen til at vælge er jeres. Må vi alle klogt anvende vores handlefrihed skænket os af Gud, når vi træffer disse evige valg. I Jesu Kristi navn. Amen.