I Herrens styrke

Da jeg var ung mand, tjente jeg som rådgiver for en klog distriktspræsident i Kirken. Han prøvede at belære mig. En af de ting, som jeg kan huske, at jeg undrede mig over, var dette råd, som han gav: »Når du møder nogen, så behandl dem, som om de var i store problemer … og du vil få ret mere end halvdelen af gangene.«

Jeg troede dengang, at han var pessimistisk. Nu, mere end 40 år senere kan jeg se, hvor godt han forstod verden og livet. Som tiden går, bliver verden mere udfordrende. Og vores fysiske kapacitet svinder langsomt med alderen. Det er tydeligt, at vi vil få brug for mere end menneskelig styrke. Salmisten havde ret: »Retfærdiges frelse kommer fra Herren, han er deres værn, når nøden kommer.«¹

Jesu Kristi genoprettede evangelium hjælper os ved kundskaben om, hvordan vi kvalificerer os til Herrens styrke, når vi står over for modgang. Det fortæller os, hvorfor vi møder prøvelser i livet. Og endnu vigtigere, så fortæller det os, hvordan vi får beskyttelse og hjælp fra Herren.

Vi møder prøvelser, fordi vor himmelske Fader elsker os. Hans formål er at hjælpe os med at kvalificere os til velsignelsen ved at leve sammen med ham og hans søn, Jesus Kristus, i herlighed og med vores familie i al evighed. For at kvalificere os til den gave, var vi nødt til at modtage et jordisk legeme. Med dette jordiske legeme forstod vi, at vi ville blive prøvet ved fristelser og vanskeligheder.

Det genoprettede evangelium lærer os ikke kun, hvorfor vi skal prøves, men det tydeliggør for os, hvad prøven er. Profeten Joseph Smith gav os en forklaring. Ved åbenbaring var han i stand til at nedskrive ord, der blev talt ved verdens skabelse. De omhandler os, de af vor himmelske Faders åndelige børn, som ville komme ned på jorden. Her er ordene:

»Og vi vil prøve dem hermed for at se, om de vil gøre alt, hvad Herren, deres Gud, vil befale dem.«²

Den forklaring hjælper os med at forstå, hvorfor vi møder prøvelser i livet. De giver os muligheden for at bevise vores trofasthed over for Gud. Vi møder så mange prøvelser i livet, at bare det at holde ud kan synes næsten umuligt. Det er, hvad ordene i skriften: »Derfor må I … holde ud indtil enden«³ syntes at betyde for mig, da jeg første gang læste dem. Det lyder frygteligt, ligesom at sidde stille og holde fast i armlænene, mens nogen hev min tand ud.

Det kan helt sikkert synes sådan for en familie, der er afhængig af afgrøder, når der ikke er noget regn. De kan undre sig over: »Hvor længe kan vi holde ud?« Det kan synes sådan for et ungt menneske, der står over for at skulle modstå smudsets og fristelsens stigende flod. Det kan synes sådan for en ung mand, der kæmper for at få den uddannelse, som han har brug for til et arbejde, så han kan forsørge en hustru og en familie. Det kan synes sådan for en person, der ikke kan finde et arbejde eller som har mistet arbejde efter arbejde, når firmaer går nedenom og hjem. Det kan synes sådan for den person, der står overfor at helbred og den fysiske styrke svigter, hvilket kan ske tidligt eller sent i livet for dem selv eller for dem, de elsker.

Men prøven, som en kærlig Gud har sat for os, er ikke at se, om vi kan udholde vanskeligheder. Det er for at se, om vi kan på rette vis. Vi består prøven ved at vise, at vi huskede ham og de befalinger, som han gav os. Og at udholde er at holde disse befalinger, uanset modstanden, uanset fristelsen og uanset tumulten omkring os. Vi har den klare forståelse, fordi det genoprettede evangelium gør planen for lykke så enkel.

Denne klarhed lader os se, hvilken hjælp vi har brug for. Vi har brug for styrke udover vores egen til at holde befalingerne i hvilke omstændigheder livet end bringer os i. For nogle er det måske fattigdom, men for andre er det måske fremgang. Det kan være alderdommens problemer eller ungdommens overdrevne energi. Kombinationen af prøvelser og deres varighed er lige så forskellige som vor himmelske Faders børn. Der er ikke to, der er ens. Men det, der bliver prøvet, er det samme til alle tider i vores liv og for alle mennesker. Vil vi gøre, hvad som helst Herren, vor Gud, befaler os?

Det at vide, hvorfor vi bliver prøvet, og hvad prøven er, fortæller os, hvordan vi kan få hjælp. Vi skal henvende os til Gud. Han giver os befalingerne. Og vi vil få brug for mere end vores egen styrke for at holde dem.

Atter tydeliggør det genoprettede evangelium de enkle ting, vi skal gøre. Og det giver os tillid til, at den hjælp, som vi har brug for, vil komme, hvis vi på forhånd og trofast gør disse ting, længe inden krisen indtræffer.

Det første, det midterste og det sidste, vi skal gøre, er at bede. Frelseren fortalte os hvordan. En af de tydeligste instruktioner er i Tredje Nephi:

»Se, sandelig siger jeg jer, I må altid våge og bede, så I ikke falder i fristelse; thi Satan begærer jer, så han kan sigte jer som hvede.

Derfor skal I altid bede til Faderen i mit navn,

og hvad I beder Faderen om i mit navn, som er ret, og tror, I skal få det, se, det skal gives jer.

Bed altid til Faderen i mit navn i jeres familie, så jeres hustruer og børn må blive velsignet.«⁴ Sådan skal vi altid bede.

En anden enkel ting, vi kan gøre, som tillader Gud at give os styrke, er at mætte os med Guds ord: Læs og overvej Kirkens standardværker og de levende profeters ord. Der er et løfte om hjælp fra Gud, som kommer ved denne daglige vane. Trofast studium af skriften bringer Helligånden til os. Løfter er givet i Mormons Bog, men det kan også anvendes på alle Guds ord, som han har givet og vil give gennem sine profeter.

»Se, når I læser disse ting, om det er Guds visdom, at I skal læse dem, ønsker jeg at råde jer til at erindre, hvor barmhjertig Herren har været mod menneskenes børn fra Adams skabelse helt ned til den tid, da I modtager disse ting, og at I overvejer det i hjertet.

Og når I modtager disse ting, formaner jeg jer til at adspørge Gud, den evige Fader, i Kristi navn, om disse ting ikke er sande; og dersom I beder af oprigtigt hjerte og med fast forsæt samt med tro på Kristus, da vil han åbenbare sandheden deraf for jer gennem den Helligånds kraft.

Og gennem den Helligånds kraft kan I kende sandheden i alle ting.«⁵

Vi bør ikke blot gøre krav på det løfte en gang, ej heller kun for Mormons Bog. Løftet vil blive opfyldt. Helligåndens kraft er virkelig. Den vil komme igen og igen. Og en altoverskyggende sandhed, som den altid vil vidne om, er, at Jesus er Kristus.

Dette vidnesbyrd vil drage os nær til Frelseren og til at acceptere den hjælp, som han tilbyder alle, der bliver prøvet i jordelivets svære prøver. Mere end en gang har han sagt, at han vil samle os hos ham, som en høne samler sine kyllinger under sine vinger. Han siger, at vi må vælge at komme til ham i ydmyghed og med nok tro på ham til at omvende os »med hjertets fulde forsæt.«⁶

En måde at gøre det på, er at samles med de hellige i hans kirke. Gå til jeres møder, selv når det synes svært. Hvis I er beslutsomme, vil han hjælpe jer med at finde styrken til at gøre det.

Et medlem skrev til mig fra England. Da biskoppen spurgte, om hun ville acceptere en kaldelse om at undervise i morgenseminar, fortalte han hende, at hun hellere måtte bede om det, inden hun accepterede. Det gjorde hun. Hun accepterede. Da hun mødte forældrene første gang, stod biskoppen ved hendes side. Hun bekendtgjorde, at hun følte, at programmet skulle være fem dage om ugen. Nogle forældre så tvivlende ud. En person sagde: »De kommer ikke. De bliver væk.«

De, der tvivlede, havde delvis ret. Eleverne blev væk. Men deres tilstedeværelse i disse kolde og mørke morgentimer er nu over 90 procent. Denne lærer og hendes biskop troede på, at hvis eleverne ville begynde at komme, så ville de blive styrket af en kraft større end deres egen. Den kom. Den kraft vil beskytte dem, når de tager til steder, hvor de vil være de eneste sidste dages hellige. De vil ikke være alene ej heller uden styrke, fordi de tog imod invitationen til at samles med de hellige, da det ikke var nemt.

Denne styrke bliver givet til ældre og unge. Jeg kender en enke, der er over 90 år gammel. Hun sidder i kørestol. Hun beder, ligesom I gør, bønfalder om hjælp til at løse problemer, der ligger ud over hendes menneskelige kraft til at løse. Svaret er en følelse i hjertet. Det overbeviser hende om at holde en befaling: »Og se, I skal ofte møde sammen.«⁷ Så hun finder en måde at komme til sine møder på. Folk, der kommer der, har fortalt mig: »Vi er så glade for at se hende. Hun bringer sådan en god ånd med sig.«

Hun deltager i nadveren, og hun fornyr en pagt. Hun husker Frelseren, og hun prøver at holde hans befalinger. Og derfor tager hun hans ånd med sig, altid. Hendes problemer er måske ikke løst. Mange af dem kommer af andres valg og selv hendes himmelske Fader, der hører hendes bønner og elsker hende, kan ikke tvinge andre til at vælge det rette. Men han kan sende hende i sikkerhed hos Frelseren og løftet om, at hans ånd vil være med hende. Og derfor er jeg sikker på, at hun med Herrens styrke vil bestå den prøve, hun står overfor, fordi hun holder befalingen om at mødes ofte med de hellige. Det er både beviset på, at hun holder ud, og kilden til hendes styrke i forhold til det, der ligger forude.

Der er en anden enkel ting at gøre. Herrens kirke er blevet genoprettet og derfor er ethvert kald om at tjene der, et kald om at tjene ham. Den biskop i England var meget klog. Han bad kvinden om at bede om hendes kald til at tjene. Han vidste, hvilket svar hun ville få. Det ville være en indbydelse fra Faderen og hans elskede Søn. Han vidste, hvad hun havde lært ved at svare på kaldet fra Mesteren. I Herrens tjeneste kommer Helligånden som en følgesvend til dem, der prøver at gøre det bedste, de kan. Hun må have følt det, da hun stod foran forældrene, og da hun så, at eleverne blev væk. Det, der så svært ud, ja, næsten umuligt for hende ved hendes egen indsats, blev en fryd i Herrens styrke.

Når hun læser og overvejer skrifterne og beder som led i sin forberedelse til disse klasser, så ved hun, at Frelseren har bedt Faderen om at sende hende Helligånden, ligesom han lovede sine disciple, at han ville ved det sidste måltid, da han vidste, hvilke prøvelser de ville møde, og at han måtte forlade dem. Han efterlod dem ikke uden trøst. Han lovede dem Helligånden, og han lover os den i hans tjeneste. Så når indbydelsen til at tjene kommer, så tag imod den. Den hjælper med at bestå prøver udover dem, der hører til kaldet.

Ikke alle har formelle kaldelser. Men enhver discipel tjener Mesteren ved at bære vidnesbyrd og være rare mod mennesker omkring dem. Alle har i dåbens vande lovet at gøre det. Og alle får Åndens følgeskab, når de vedbliver at holde deres forpligtelser over for Gud.

I Mesterens tjeneste vil I komme til at kende og elske ham. I vil, hvis I bliver ved at bede og tjene trofast, begynde at føle, at Helligånden er blevet jeres følgesvend. Mange af os har i en periode ydet denne tjeneste og følt dette følgeskab. Hvis I tænker tilbage til det tidspunkt, vil I huske, at der var forandringer i jer. Fristelsen til at gøre ondt syntes at mindskes. Ønsket om at gøre godt øgedes. De, der kendte jer bedst og elskede jer, har måske sagt: »I er blevet venligere, mere tålmodige. I virker ikke som den samme person.«

I var ikke den samme person, for Jesu Kristi forsoning er virkelig. Og løftet om, at vi kan blive fornyet, ændret og bedre, er virkelig. Og vi kan blive stærkere til livets prøver. Vi går så i Herrens styrke, en styrke, udviklet i hans tjeneste. Han går sammen med os. Og med tiden bliver vi hans prøvede og styrkede disciple.

I vil da opdage en ændring i jeres bønner. De vil blive mere inderlige og hyppigere. De ord, I taler, vil have en anden mening for jer. Vi har fået befaling om altid at bede til Faderen i Jesu Kristi navn. Men I vil føle en større tillid, når I beder til Faderen vel vidende om, at I går til ham som Jesu Kristi betroede og prøvede disciple. Faderen vil give jer større fred og styrke i dette liv og med dette en glad forventning om at høre disse ord, når livets prøve er ovre: »Godt, du gode og tro tjener.«⁸

Jeg ved, at Gud Faderen lever. Jeg ved, at han hører og besvarer alle vore bønner. Jeg ved, at hans søn Jesus Kristus betalte prisen for alle vore synder, og at han ønsker, at vi skal komme til ham. Jeg ved, at Faderen og Sønnen ønsker, at vi skal bestå livets prøve. Jeg vidner om, at de har beredt vejen for os. Gennem evangeliets genoprettelse i de sidste dage er vejen blevet tydelig for os. Vi kan kende befalingerne. Vi har ret til at kræve løftet om Helligåndens følgeskab i Jesus Kristi sande kirke. Og vi kan holde ud. I Jesu Kristi navn. Amen.