Jordisk gæld og himmelsk gæld

På trods af det, som Kirken har undervist i fra dens første tid indtil i dag, bliver nogle medlemmer undertiden ofre for mange ukloge og tåbelige økonomiske dispositioner. Nogle bliver ved med at forbruge, idet de tænker, at pengene på en eller anden måde nok skal blive disponible – at de nok skal overleve.

Alt for ofte kommer de forventede penge ikke.

Skriv jer dette bag øret: Gæld er en form for trældom. Det er som en økonomisk husbuk. Når vi køber noget på kredit, giver det os kun en illusion af velstand. Vi tror, at vi ejer tingene, men i virkeligheden er det tingene, der ejer os.

Det kan være nødvendigt at stifte nogle former for gæld – som for eksempel til et beskedent hjem, rimelige udgifter til uddannelse og måske til den første bil og andet. Men vi bør aldrig komme i økonomisk trældom på grund af forbrugsgæld uden grundigt at have afvejet omkostningerne.

Vi har ofte hørt, at renter er en god tjener, men en forfærdelig herre. Præsident J. Reuben Clark jun. har beskrevet det på følgende måde: »Renter sover aldrig, bliver aldrig syge eller dør. De kommer aldrig på hospital, de arbejder også på søn- og helligdage, de tager aldrig på ferie … Har man først stiftet gæld, er renterne ens ledsager hvert minut af dagen og natten, man kan ikke undgå dem eller slippe for dem, man kan ikke afvise dem, de giver ikke efter for hverken bønner, krav eller ordrer, og når som helst man kommer i vejen for dem, krydser deres vej eller undlader at efterkomme deres krav, knuser de en.«²

Rådene fra andre inspirerede profeter i vor tid om dette emne er klare, og det, som gjaldt for 50 eller 150 år siden, gælder også i dag.

Præsident Heber J. Grant har sagt: »Lige så langt tilbage jeg kan huske, helt fra Brigham Youngs tid og til nu, har jeg lyttet til dem, der har stået på denne talerstol … og har opfordret folk til ikke at sætte sig i gæld, og jeg er af den opfattelse, at mange af vore problemer i dag skyldes, at vi ikke giver agt på dette råd.«³

Præsident Ezra Taft Benson sagde: »I må ikke lade jer selv eller jeres familie stå uden et værn mod økonomisk modvind … Spar op.«⁴

Præsident Harold B. Lee sagde: »Vi bør ikke alene lære mennesker at komme af med gæld, men vi bør også lære dem ikke at stifte gæld.«⁵

Præsident Gordon B. Hinckley erklærede: »Der er så mange af vore medlemmer, hvis økonomi er spændt til det yderste. Faktisk lever nogen på lånte penge …

Jeg anmoder jer indtrængende om at sætte jer i beskedne udgifter, at beherske jer, når I foretager køb, at undgå gæld, hvor det er muligt. Betal jeres gæld ud, så hurtigt I kan, og befri jer fra trældom.«⁶

Mine brødre og søstre, de fleste har givet agt på dette profetiske råd. De sætter tæring efter næring, de betaler den gæld tilbage, de har pådraget sig, og de bestræber sig på at mindske den gæld, de skylder andre. Vi roser dem, som gør det, for den dag kommer, da de skal høste velsignelserne af deres bestræbelser og forstå værdien af dette inspirerede råd.

Men der er andre, som kæmper, når det drejer sig om økonomien. Nogle er blevet ofre for ugunstige og ofte uforudsete begivenheder, som har ruineret dem. Andre er i økonomisk trældom, fordi de ikke har lært at beherske sig og styre deres trang til at forbruge. Som følge deraf har de truffet ukloge økonomiske valg.

Jeg vil gerne give jer fem forslag til økonomisk uafhængighed, som I kan tænke over.

For det første: Betal jeres tiende. Ønsker I, at himlens vinduer skal åbne sig for jer? Ønsker I at få udøst velsignelser uden mål?⁷ Betal altid jeres tiende, og overlad udfaldet til Herren.

Lydighed mod Guds bud er grundlaget for et lykkeligt liv. Vi vil i sandhed blive velsignet med himlens gaver for vores lydighed. De, som undlader at betale tiende, skønt de kender princippet, kan rammes af kvaler i dette liv og måske sorg i det næste.

For det andet: Brug mindre, end I tjener. Dette er et ukompliceret råd, men en vigtig nøgle til økonomisk lykke. Alt for ofte styres en families forbrug i højere grad af deres tæring end af deres næring. De tror på en eller anden måde, at deres liv bliver bedre, hvis de omgiver sig med en masse ting. Alt for ofte er det eneste, de har tilbage, unødvendig angst og lidelse.

De, som lever sikkert inden for rammerne af deres økonomiske formåen, ved, hvor mange penge der kommer ind hver måned, og skønt det er vanskeligt, behersker de sig og bruger mindre end det.

Det er så let at få kredit. Faktisk bliver det næsten kastet i hovedet på os. De, som benytter sig af kreditkort og har et uklogt overforbrug, bør overveje at skaffe sig af med dem. Det er meget bedre, at et plastikkort forgår, end at en familie synker ned og forgår på grund af gæld.

For det tredje: Lær at spare op. Husk, hvad vi kan lære af Josef i Egypten. I gode tider må vi spare op til dårlige tider.⁸

Alt for ofte går folk ud fra, at de sandsynligvis aldrig kommer til skade, bliver syge, mister deres arbejde eller ser deres investeringer forsvinde ud i den blå luft. Og hvad værre er, så foretager nogle mennesker køb i dag, som er baseret på optimistiske formodninger om, hvad de håber sker i morgen.

De vise forstår vigtigheden af at spare op i dag til morgendagens vanskelige tider. De har tegnet en tilstrækkelig forsikring, som dækker dem i tilfælde af sygdom eller død. Hvor det er muligt oplagrer de et års forråd af mad, vand og andre basale livsfornødenheder. De sætter penge til side på opsparings- og investeringskonti. De arbejder flittigt på at nedbringe den gæld, de har til andre, og bestræber sig på at blive gældfri.

Søskende, de forberedelser, I træffer i dag, kan en dag blive, hvad forrådskamrene var for egypterne og for Josefs fars slægt.

For det fjerde: Opfyld jeres økonomiske forpligtelser. Fra tid til anden hører vi historier om begærlighed og selviskhed, som volder os stor sorg. Vi hører om svig, misligholdelse af lån, økonomisk bedrageri og konkurs.

Vi hører om fædre, som økonomisk forsømmer deres egen familie. Vi siger til mænd og kvinder overalt: Hvis I sætter børn i verden, er det jeres højtidelige pligt at gøre alt, hvad der står i jeres magt, for at sørge for dem. Ingen mand er værdig til at blive kaldt mand, hvis han omgiver sig med biler, møbler og andet gods og samtidig forsømmer de økonomiske forpligtelser, han har over for sin egen hustru og sine børn.

Vi er et ærligt folk. Vi tror, at vi må afvikle vores gæld og være ærlig i vores omgang med vores næste.

Lad mig fortælle jer en beretning om en mand, som ydede store ofre for at bevare sin egen økonomiske hæderlighed og ære.

I 1930’erne slog Fred Snowberger dørene op for et nyt apotek i det nordøstlige Oregon. Det var hans drøm at eje sin egen forretning, men det økonomiske opsving, som han håbede på, kom aldrig. Otte måneder senere lukkede Fred dørene til sit apotek for sidste gang.

Men skønt hans forretning var gået nedenom og hjem, var Fred fast besluttet på at tilbagebetale det lån, han havde optaget. Nogle undrede sig over, hvorfor han insisterede på at betale lånet tilbage. Hvorfor indgav han ikke bare konkursbegæring og fik gælden eftergivet rent juridisk?

Men Fred lyttede ikke. Han havde sagt, at han ville betale lånet tilbage, og han var fast besluttet på at holde sit ord. Familien syede meget af deres eget tøj, dyrkede mange af deres egne grøntsager i haven og brugte alt, hvad de havde, indtil det var helt slidt eller brugt op. Uanset vejret gik Fred frem og tilbage til arbejde hver dag. Og hver eneste måned betalte Fred det af på lånet, som han formåede.

Årene gik og endelig oprandt den vidunderlige dag, da Fred betalte det sidste afdrag. Han afleverede det personligt. Manden, som havde lånt dem pengene, græd og med tårerne trillende ned af kinderne sagde han: »Du har ikke alene betalt hver eneste øre tilbage, men du har også lært mig, hvad en karakterfast og ærlig mand er.«

Selv i dag, næsten 70 år efter at Fred skrev under på gældsbrevet, fortæller Fred og Erma Snowbergers efterkommere stadig stolt denne historie. Denne ærlige og ædle gerning har overlevet gennem årtierne som et værdsat eksempel på familiens karakter.

For det femte: Lær jeres børn at følge jeres eksempel. Alt for mange af vore unge kommer i økonomisk uføre, fordi de hjemmefra aldrig har lært de rette principper for, hvordan man disponerer fornuftigt. Undervis jeres børn, mens de er små. Lær dem, at de ikke kan få noget, blot fordi de ønsker sig det. Undervis dem i principperne om hårdt arbejde, sparsommelighed og opsparing.

Hvis I ikke føler jer tilstrækkeligt velinformerede til at undervise dem, så meget desto større grund er der til at begynde at lære. Der er masser kilder til rådighed – fra klasser til bøger og andre materialer.

Blandt os er der nogle, der er blevet rigt velsignet og endda har overskud. Vor himmelske Fader forventer, at vi gør mere med vores rigdom end at bygge større lader til at rumme den. Vil I overveje, hvad mere I kan gøre for at opbygge Guds rige? Vil I overveje, hvad mere I kan gøre for at velsigne andres tilværelse og bringe dem lys og håb?

Vi har talt om jordisk gæld og om vores pligt til at betale den tilbage. Men der er andre former gæld, som er af mere evig beskaffenhed, og som ikke er så lette at betale tilbage. Faktisk er der en del af vores gæld, vi aldrig kommer til at betale tilbage. Det er den himmelske gæld.

Vore mødre og fædre har skænket os livet og sat os i verden. De har givet os mulighed for at få et jordisk legeme og opleve denne rige jords glæder og sorger. I mange tilfælde har de tilsidesat deres egne drømme og ønsker for deres børns skyld. Hvor passende er det ikke, at vi ærer dem og i ord og gerning viser dem vores kærlighed og taknemlighed.

Vi er også i stor gæld til vore forfædre, som er gået forud for os, og som venter hinsides sløret på de ordinancer, som giver dem mulighed for at fortsætte deres evige udvikling. Det er en gæld, som vi kan betale dem tilbage i vore templer.

Hvilken gæld skylder vi ikke Herren for at have genoprettet sin guddommelige kirke og gengivet sit sande evangelium i disse sidste dage gennem profeten Joseph Smith. Fra sin ungdom indtil sit martyrium viede han sit liv til at bringe menneskeheden Jesu Kristi evangelium, som var gået tabt. Vi skylder ham og alle andre mænd i dette hellige kald, som har fået overdraget kappen til at kunne præsidere over Herrens kirke, vores dybeste tak.

Hvordan kan vi nogen sinde tilbagebetale den gæld, vi har til Frelseren? Han betalte en gæld, han ikke havde, for at befri os fra en gæld, vi aldrig kan betale. Takket være ham skal vi leve evigt. Takket være hans altomfattende forsoning kan vore synder blive borttaget, hvorved vi kan opleve den største af alle Guds gaver: Evigt liv.⁹

Kan en sådan gave have en pris? Kan vi nogen sinde godtgøre en sådan gave? Kong Benjamin, en af profeterne fra Mormons Bog, sagde, »at dersom I ville yde al den tak og pris, som I formår med hele jeres sjæl … [og] tjene ham af hele jeres sjæl, ville I dog være unyttige tjenere.«¹⁰

Vi har jordisk gæld og himmelsk gæld. Lad os være vise med hensyn til begge dele og altid huske på Frelserens ord. I skrifterne står der: »Saml jer ikke skatte på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. Men saml jer skatte i himlen.«¹¹ Denne verdens rigdom er som støv sammenlignet med den rigdom, som venter de trofaste i vor himmelske Faders boliger. Hvor tåbeligt er ikke det menneske, som tilbringer sit liv i higen efter det, som ruster og forgår. Hvor klogt er ikke det menneske, som tilbringer sit liv i stræben efter evigt liv.

I må vide i hjertet, at Jesus Kristus lever. Vær kun rolige, for hvis I holder jer til ham, holder han sig til jer. Tab ikke modet, men glæd jer. Gennem profeten Joseph Smith er evange- liet endnu engang blevet gengivet. Himlene er ikke forseglede. Som i fordums tid har vi en mand, som kommunikerer med den Uendelige. En profet, præsident Gordon B. Hinckley, vandrer i vor tid på jorden. Om dette bærer jeg vidnesbyrd i Jesu Kristi navn. Amen.