Missionering har velsignet mit liv for evigt

Tak, præsident Nelson, for igen at dele dette råd om missionering.

Brødre og søstre, for adskillige år siden, da jeg talte ved en generalkonference, blev synet i mit venstre øje pludselig kompromitteret af noget, der hedder AMD – aldersrelateret macula degeneration, som efterfølgende blev værre og har efterladt mig uden brugbart syn i det øje.

Idet jeg har håndteret denne udfordring, er jeg endnu mere taknemlig for andre former for syn, deriblandt bagklogskabens syn. Når jeg har set tilbage på mit liv, har jeg været i stand til at se visse oplevelser, der har gjort en betydelig forskel. En af disse oplevelser er, hvordan min fuldtidsmission som ung mand i England velsignede mit liv og formede min åndelige skæbne.

Jeg har tænkt over, hvordan de økonomiske udfordringer i forbindelse med den store depression i 1930’erne førte til en uheldig drejning for mine forældre og vores familie. Min far blev så involveret i at redde sin bilhandel og forsørge en familie i denne svære periode, at mine forældre i en tid ikke kom i kirke.

Selvom vi ikke deltog i kirkemøder som familie, forhindrede det mig ikke i engang imellem at komme sammen med mine venner.

Dengang var det at tage på mission noget, jeg havde i baghovedet, men det var ikke noget, jeg talte om med mine forældre.

Mens jeg gik på universitet, valgte flere af mine venner og jeg at tage på mission. Jeg talte med min biskop og udfyldte min missionæransøgning, mens mine forældre var udenbys. Da mine forældre kom tilbage, overraskede jeg dem med nyheden om, at jeg var blevet kaldet til at tjene i Storbritannien. Jeg er taknemlig for deres entusiastiske støtte til denne beslutning og for gode venner, der hjalp mig med at beslutte mig for at tjene.

Min missionærtjeneste forberedte mig til at blive en bedre ægtemand og far og få succes i forretningsverdenen. Den forberedte mig også på et livslangt virke for Herren i hans kirke.

Ved aprilkonferencen i 1985 fik jeg til opgave at tale ved præstedømmemødet. Jeg henvendte mig til de unge mænd. Jeg talte om forberedelse til at tjene som missionær. Jeg sagde: »Af alt det, jeg har lært i mine opgaver i Kirken, er der intet, der har haft større betydning end det, jeg lærte, da jeg som 19-årig virkede som fuldtidsmissionær.«¹

Herren kender jer. Når I tjener som missionærer, vil I få oplevelser, der vil hjælpe jer til at lære ham bedre at kende. I vil vokse åndeligt ved at tjene ham. I hans navn vil I blive sendt ud i ærinder for at tjene andre. Han vil give jer oplevelser med tilskyndelser fra Helligånden. Herren vil bemyndige jer til at undervise i sit navn. I kan vise ham, at han kan stole på jer og kan regne med jer.

For lidt over fem måneder siden besøgte ældste Jeffrey R. Holland og ældste Quentin L. Cook, der også havde tjent som missionærer på De Britiske Øer, med mig medlemmer og missionærer i det smukke land. Mens jeg var der, reflekterede jeg over mine oplevelser som ung missionær. Jeg vidner om, at det var på min mission, at jeg erfarede, at min himmelske Fader og min Frelser Jesus Kristus kender og elsker mig.

Jeg blev velsignet med at have to vidunderlige missionspræsidenter, Selvoy J. Boyer og Stayner Richards, sammen med deres hengivne partnere Gladys Boyer og Jane Richards. Når jeg ser tilbage, kan jeg endnu tydeligere se, at de stolede på mig og elskede mig. De lærte mig om evangeliet. De forventede meget af mig. De gav mig mange udfordrende opgaver og lederansvar for at hjælpe mig til at udvikle mig og forberede mig til et liv med tjeneste.

Jeg har også tænkt over at blive kaldet af præsident Spencer W. Kimball til at præsidere over Toronto-missionen i Canada med min kære hustru, Barbara, og vores børn ved vores side. Præsident Kimball kaldte os til at tjene i april 1974, kort tid efter at han holdt sin inspirerede missionærtale med titlen »Gå ud i alverden«.² I det budskab forklarede præsident Kimball sin vision om, hvordan evangeliet ville blive bragt til hele verden. Han bad om mange flere missionærer fra hele verden. Han mindede os om Herrens forventning om, »at enhver skal … opløfte en advarende røst til jordens indbyggere.«³ Præsident Kimballs undervisning om forventningen til unge mænd om at tage på mission blev et samtaleemne i hjem rundt om i verden. Den forventning har ikke ændret sig. Jeg er taknemlig for, at præsident Russell M. Nelson også bekræftede Herrens forventning denne formiddag.

Det er næsten 10 år siden, at præsident Thomas S. Monson bekendtgjorde sænkningen af missionæralderen for unge mænd og unge kvinder.⁴ Efter min mening var en af de primære årsager til denne ændring at give flere af vores unge den livsændrende mulighed for at tjene som missionær.

Som Herren Jesu Kristi apostel kalder jeg nu jer unge mænd – og de unge kvinder, der ønsker at tage på mission – til at begynde lige nu med at tale med jeres forældre om at tage på mission. Jeg opfordrer jer også til at tale med jeres venner om at tage på mission, og hvis en af jeres venner ikke er sikker på at tjene, så tilskynd dem til at tale med deres biskop.

Forpligt jer over for jer selv og vor himmelske Fader til, at I vil tage på mission, og at I fra nu af vil stræbe efter at holde jeres hjerte, hænder og sind rent og værdigt. Jeg tilskynder jer til at få et vidnesbyrd om Jesu Kristi gengivne evangelium.

Fædre og mødre til disse vidunderlige unge, I har en afgørende rolle i denne forberedelsesproces. Begynd i dag med at tale med jeres børn om missionering. Vi ved, at familien har den største indflydelse på at hjælpe vores unge mænd og unge kvinder med at forberede sig.

Hvis I stadig er i aldersgruppen for at tjene som missionærer, men endnu ikke har tjent på grund af pandemien eller af andre årsager, opfordrer jeg jer til at tjene nu. Tal med jeres biskop og forbered jer på at tjene Herren.

Jeg opfordrer jer biskopper til at hjælpe alle unge mænd og unge kvinder, der er tæt på missionæralderen, med at forberede sig til at tjene, og jeg opfordrer også jer biskopper til at finde dem, der er gamle nok, men som endnu ikke har tjent. Indbyd hver ung mand til at blive missionær, såvel som alle de unge kvinder, der ønsker at tjene.

Til de missionærer, der tjener lige nu: Vi takker jer. Jeres mission har foregået under en verdensomspændende pandemi. Derfor har jeres missionsoplevelse været ulig min missionsoplevelse eller nogen missionærs oplevelser før 2020. Jeg ved, at det ikke har været let. Men selv i disse svære tider har Herren haft et værk for jer at udføre, og I har gjort det vidunderligt godt. I har for eksempel brugt teknologi på nye måder til at finde dem, der er klar til at lære om gengivelsen af Jesu Kristi evangelium. Når I har tjent flittigt og i overensstemmelse med jeres evner, ved jeg, at Herren er tilfreds med jeres indsats. Jeg ved, at jeres tjeneste vil velsigne jer.

Når I bliver afløst fra jeres mission, så husk, at I ikke er afløst fra aktivitet i Kirken. Byg på de gode vaner, I har lært på jeres mission, fortsæt med at styrke jeres vidnesbyrd, arbejd hårdt, bed og vær lydige mod Herren. Ær de pagter, I har indgået. Fortsæt med at velsigne og tjene andre.

Jeg beder til, at I unge mænd og unge kvinder og jeres forældre vil se og vide, hvordan missionering vil velsigne jer for evigt. Må I i jeres sind og i jeres hjerte føle kraften i den opfordring, som Herren gav Mosijas storslåede missionærsønner. Han sagde: »Drag ud … og stadfæst mit ord; dog skal I være tålmodige i langmodighed og trængsler, så I kan være gode eksempler … i mig, og jeg vil gøre jer til et redskab i mine hænder til frelse for mange sjæle.«⁵

Må Gud velsigne Kirkens unge til at ønske at forberede sig og tjene ham. er min ydmyge bøn, som jeg beder denne formiddag i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.