Guddommelig kærlighed i Faderens plan

En udbredt misforståelse omkring den dom, der venter os efter jordelivet, er, at gode mennesker kommer til et sted, der kaldes himmel, og onde mennesker for evigt og altid kommer til et sted, der kaldes helvede. Denne fejlopfattelse af, at der blot er to ultimative endemål, antyder, at de, der ikke kan holde alle de bud, der kræves for at komme i himlen, nødvendigvis for evigt har kurs mod helvede.

En kærlig himmelsk Fader har en bedre plan for sine børn. Den åbenbarede læresætning i Jesu Kristi genoprettede kirke lyder, at alle Guds børn – med så få undtagelser, at det ikke skal behandles her – til syvende og sidst vil havne i et herlighedsrige.² »I min faders hus er der mange boliger,«³ sagde Jesus. Gennem nutidig åbenbaring ved vi, at disse boliger befinder sig i tre forskellige grader af herlighed. Ved den endelige dom vil vi blive dømt i henhold til vores gerninger og vores hjertes ønsker.⁴ Inden da må vi lide for vores uafklarede synder. Det er skrifterne tydelige omkring.⁵ Derefter vil vores retfærdige dommer bevillige os ophold i et af disse herlighedsriger. Således ved vi fra nutidig åbenbaring, at alle »skal blive dømt … enhver skal efter sine gerninger få sit eget rige i de boliger, der er beredt.«⁶

Herren har valgt at åbenbare relativt lidt om to af disse riger. Derimod har Herren åbenbaret meget om det højeste herlighedsrige, der i Bibelen lignes med »solens glans.«⁷

I den »celestiale« herlighed⁸ er der tre grader eller niveauer.⁹ Den højeste af disse er ophøjelse i det celestiale rige, hvori vi kan blive som vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Som hjælp til, at vi udvikler guddommelige egenskaber og den nødvendige ændring af vores natur for at realisere vores guddommelige potentiale, har Herren åbenbaret læresætninger og givet os bud, der er baseret på evige love. Det er det, vi underviser om i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, for formålet med læren og retningslinjerne i denne genoprettede kirke er at forberede Guds børn på frelse i den celestiale herlighed og mere præcist på ophøjelse i dens højeste del.

De pagter, der indgås, og de velsignelser, der loves de trofaste i Guds templer, er nøglen. Dette forklarer vores verdensomspændende tempelbyggeri, som koret har sunget så smukt om. Nogle undrer sig over dette fokus, da de ikke forstår, at templets pagter og ordinancer leder os til ophøjelse. Dette kan kun forstås i sammenhæng med den åbenbarede sandhed om de tre grader af herlighed. På grund af vor himmelske Faders store kærlighed til alle sine børn, har han sørget for andre herlighedsriger – som ældste Quentin L. Cook forklarede i går – og de er alle langt skønnere, end vi kan fatte.¹⁰

Jesu Kristi forsoning gør alt dette muligt. Han har åbenbaret, at han »herliggør Faderen og frelser alt, hvad hans hænder har skabt.«¹¹ Denne frelse gives i forskellige herlighedsriger. Vi ved fra nutidig åbenbaring, at »alle riger har fået en lov.«¹² Følgende gælder:

»Den, der ikke er i stand til at efterleve et celestialt riges lov, kan ikke udholde en celestial herlighed.

Og den, der ikke kan efterleve et terrestrialt riges lov, kan ikke udholde en terrestrial herlighed.

Og den, der ikke kan efterleve et telestialt riges lov, kan ikke udholde en telestial herlighed.«¹³

Med andre ord vil det herlighedsrige, vi modtager ved den endelige dom, blive afgjort af de love, vi vælger at følge i vor himmelske Faders kærlige plan. I henhold til den plan er der mange riger, så alle hans børn kan komme i et rige, de kan »udholde.«

Lærdomme og retningslinjer i Herrens genoprettede kirke tager udgangspunkt i disse evige sandheder, som kun kan forstås i kontekst af vor himmelske Faders kærlighedsfulde plan for alle hans børn.

Derfor hylder vi den personlige handlefrihed. De fleste kender til Kirkens store indsats for at støtte religionsfrihed. Denne indsats er for at fremme vor himmelske Faders plan. Vi stræber efter at hjælpe alle hans børn – ikke blot vores egne medlemmer – til at kunne nyde denne frihed til at vælge.

På tilsvarende vis bliver vi nogle gange spurgt om, hvorfor vi sender missionærer til så mange lande, selv blandt kristne befolkninger. Vi bliver også spurgt om, hvorfor vi yder meget stor humanitær hjælp til mennesker, der ikke er medlemmer af Kirken, og hvorfor vi ikke forbinder denne hjælp med missionering. Det gør vi, fordi Herren har sagt, at vi skal regne alle hans børn for vores brødre og søstre, og vi ønsker at dele vores åndelige og timelige overflod med alle.

Evig doktrin giver også et helt særligt syn på børn. Det er igennem det perspektiv, at vi betragter det at få og tage sig af børn som en del af den guddommelige plan. Det er en glædelig og hellig pligt for dem, der har mulighed for at tage del i det. Derfor er vi under ansvar for at undervise om og kæmpe for principper og praksis, der giver de bedste muligheder for børns udvikling og lykke ifølge Guds plan.

Endelig er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige nok kendt som en familieorienteret kirke. Men der er ikke mange, der forstår, at vores familieorientering ikke er begrænset til jordiske forhold. Evige forhold er også grundlæggende for vores teologi. Formålet med den genoprettede kirke er at hjælpe alle Guds børn til at opnå det, som Gud ønsker som deres ultimative mål. Ved forløsningen, som er muliggjort gennem Kristi forsoning, kan alle opnå evigt liv (ophøjelse i det celestiale rige), som Eva erklærede, at »Gud giver alle de lydige.«¹⁴ Det er mere end frelse. Præsident Russell M. Nelson har mindet os om, at »i Guds evige plan er frelse en opgave for den enkelte, [men] ophøjelse er en opgave for familien.«¹⁵

For os er Guds åbenbaring om, at ophøjelse kun kan opnås gennem trofasthed mod pagterne i et evigt ægteskab mellem en mand og en kvinde,¹⁶ fundamental. Denne guddommelige læresætning er årsag til, at vi forkynder, at »køn er et fundamentalt særkende ved den enkeltes førjordiske, jordiske og evige identitet og hensigt.«¹⁷

Det er også derfor Herren fordrer af sin kirke, at den går imod socialt og juridisk pres for at ændre doktrinen om, at ægteskab er mellem en mand og en kvinde, og at den modsætter sig ændringer, der udvisker forskelle på mænd og kvinder og skaber forvirring omkring eller ændrer på køn.

Den genoprettede kirkes holdninger til disse grundlæggende ting fremprovokerer ofte modstand. Det forstår vi godt. Vor himmelske Faders plan tillader »modsætning i alt,«¹⁸ og Satans mest energiske modstand er rettet mod alt, hvad der er vigtigst i den plan. Derfor forsøger han at modvirke fremskridt mod ophøjelse ved at forvrænge ægteskabet, fraråde at få børn eller forvirre kønnene. Vi ved dog, at i det lange løb vil vor kærlige himmelske Faders guddommelige hensigt og plan ikke blive ændret. Personlige forhold kan ændre sig, og Guds plan forsikrer os om, at i det lange løb vil de trofaste, som holder deres pagter, få mulighed for at opnå hver eneste lovet velsignelse.¹⁹

En særlig værdifuld lærdom, der hjælper os med at forberede os på evigt liv, »den største af alle Guds gaver,«²⁰ er proklamationen om familien fra 1995.²¹ Dens erklæringer adskiller sig selvfølgelig fra nogle nuværende love, skikke og råd som at bo sammen uden at være gift eller ægteskab mellem to af samme køn. De, der ikke fuldt ud forstår Faderens kærlighedsfulde plan for sine børn, kan måske se familieproklamationen som en udtalelse om retningslinjer, der kan ændres. I modsætning hertil bekræfter vi, at familieproklamationen, der er baseret på uigenkaldelig lære, definerer den slags familieforhold, hvor den vigtigste del af vores evige udvikling kan finde sted.

Det er konteksten for den genoprettede Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og dens unikke lære og retningslinjer.

I mange af livets forhold og situationer må vi alle leve med vores forskelligheder. Som Kristi tilhængere, der bør elske sine medmennesker, bør vi leve i fred med dem, der ikke tror det samme som os. Vi er alle børn af en kærlig himmelsk Fader. Han har for os alle forberedt et liv efter døden og i sidste ende et herlighedsrige. Gud har et stærkt ønske om, at vi alle stræber efter hans allerstørste velsignelser ved at holde hans allerhøjeste bud, pagter og ordinancer, som alle kulminerer i hans hellige templer rundt om i verden. Vi må stræbe efter at dele disse sandheder om evigheden med andre. Men med den kærlighed vi skylder alle vores medmennesker, accepterer vi altid deres afgørelser. Som en profet i Mormons Bog sagde, må vi trænge os frem med »en kærlighed til Gud og til alle mennesker.«²²

Præsident Russell M. Nelson sagde ved vores sidste konference: »Der har aldrig været et tidspunkt i verdenshistorien, hvor kendskabet til vor Frelser er vigtigere for den enkelte eller mere relevant for enhver menneskesjæl … Kristi rene lære er kraftfuld. Den forandrer livet for alle, der forstår den og forsøger at anvende den i deres liv.«²³