Virker planen?

Virker planen?

For nylig havde jeg en samtale med en ung voksen, der tjente som missionær for adskillige år siden, og som nu var i gang med sin karriere. På nogle måder gik hans liv godt. Men hans tro var for nedadgående. Han var ved at synke ned i et hav af tvivl om Frelseren og hans kirke. Han forklarede, at han ikke havde modtaget de velsignelser ved det gengivne evangelium, som han havde forventet. Han følte ikke, at planen for lykke virkede i hans liv.

Mit budskab i dag er til alle dem, der måtte have lignende følelser. Jeg taler til dem, der på et tidspunkt »har følt lyst til at synge sangen om den forløsende kærlighed«, men som ikke »føler således nu«.¹

Vor himmelske Fader har forberedt en vidunderlig plan for vores evige lykke. Men når livet ikke går, som vi håbede på, kan det virke som om, at planen ikke virker.

Måske føler vi ligesom Jesu disciple følte, da de var på en båd »mange stadier fra land og kæmpede med bølgerne, for vinden var imod.«²

Men så, meget tidligt om morgenen,

»kom [Jesus] til dem, gående på søen.

Da disciplene så ham gå på søen, blev de skrækslagne … og de skreg af frygt.

Og straks talte Jesus til dem og sagde: ›Vær frimodige, det er mig, frygt ikke!‹

Men Peter sagde til ham: ›Herre, er det dig, så befal mig at komme ud til dig på vandet.‹

Han sagde: ›Kom!‹ Peter trådte ud af båden og gik på vandet hen til Jesus.

Men da han så den stærke storm, blev han bange, og han begyndte at synke og råbte: ›Herre, frels mig!‹

Straks rakte Jesus hånden ud, greb fat i ham og sagde: ›Du lidettroende, hvorfor tvivlede du?‹«³

Må jeg dele tre principper med jer, som jeg har lært af Peter? Jeg beder til, at disse principper vil hjælpe alle, der føler, at planen for lykke ikke virker i deres liv.

For det første, handl i tro på Jesus Kristus.

Jeg er fuld af beundring for Peters tro. På Jesu enkle opfordring om at »komme« forlod han sin båd midt i stormen. Han syntes at vide, at hvis Jesus Kristus opfordrede ham til at gøre noget, så kunne han gøre det.⁴ Peter stolede mere på Frelseren, end han stolede på sin båd. Og den tro gav ham kraft til at handle med mod i en presset, skræmmende situation.

Peters tro minder mig om en oplevelse, som jeg har hørt om fra ældste José L. Alonso. Kort tid efter ældste Alonsos søn døde og efterlod en familie med små børn, overhørte ældste Alonso børnene tale sammen.

»Hvad gør vi?« spurgte de.

En niårig datter svarede: »Far er okay. Han forkynder Jesu Kristi evangelium.«

Ligesom Peter så denne lille pige ud over sine udfordringer og stolede på Jesus Kristus og hans forsoning. Tro på Frelseren bringer fred og styrke til at bevæge sig fremad.

Hvis I ser tilbage på jeres liv, tror jeg, at I vil se, at I har udøvet tro mange gange. At tilslutte sig Kirken er en troshandling. At tale med vor himmelske Fader i bøn er en troshandling. At læse i skrifterne er en troshandling. At lytte til min tale ved denne generalkonference er en troshandling. Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Bagatelliser ikke den tro, I allerede har.«⁵

En anden lektie, jeg lærer af Peter, er denne:

I svære tider vend jer da til Jesus Kristus med det samme.

Da Peter gik ud mod Frelseren, blev han bange på grund af vinden og begyndte at synke. Men da Peter indså, hvad der skete, forsøgte han ikke at træde vande selv eller svømme tilbage til skibet. I stedet for at give slip på sin tro på Kristus holdt han fast og råbte: »Herre, frels mig!«

»Straks rakte Jesus hånden ud [og] greb fat i ham.«⁶

Vi står alle over for kraftige vinde, der kan ryste vores tro og få os til at synke. Når det sker, så husk, at vor himmelske Faders plan for lykke har et andet navn – forløsningsplanen. Planen var ikke, at vi skulle gå let igennem livet, aldrig snuble, aldrig synke og altid have et smil på læben. Vor himmelske Fader vidste, at vi ville blive nødt til at blive forløst. Det er derfor, han beredte forløsningsplanen.⁷ Det er derfor, han sendte en Forløser. Når vi kæmper med noget – af hvilken som helst årsag – betyder det ikke, at planen ikke virker. Det er der, vi har mest brug for planen!

Følg i de øjeblikke Peters eksempel. Vend jer til Frelseren med det samme.

»Nu er tiden og dagen for din frelse kommet … [Udsæt] ikke … jeres omvendelses dag.«⁸

Uanset hvor vi er, og hvor vi har været, så er omvendelse vejen frem. Præsident Nelson har sagt:

»Intet er mere frigørende, forædlende eller vigtigere for vores individuelle udvikling end et regelmæssigt, dagligt fokus på omvendelse …

Uanset om I flittigt bevæger jer fremad på pagtsstien, er gledet eller trådt væk fra pagtsstien eller måske slet ikke kan se stien, derfra hvor I står nu, så bønfalder jeg jer om at omvende jer. Oplev den styrkende kraft i daglig omvendelse – af at gøre det og blive lidt bedre hver dag.«⁹

At komme til Kristus betyder mere end blot at tænke på ham eller tale om ham eller endda elske ham. Det betyder at følge ham. Det betyder at leve på den måde, som han lærer os at leve. Og for os alle betyder det at omvende os uden tøven.

En af mine døtre arbejdede engang på missionærskolen. Hun fortalte mig om en ældste, hun underviste, der betroede hende, at han ikke var sikker på, at Mormons Bog var sand. Han havde bedt og bedt om et åndeligt vidne, men han modtog intet svar.

Min datter bad for at få at vide, hvad hun skulle gøre for at hjælpe denne missionær. Det indtryk, hun modtog, var, at skrifterne ikke kun blev givet, så vi kan læse dem og få et vidnesbyrd; de blev også givet for at lære os at holde Guds befalinger. Min datter fortalte missionæren om denne tanke.

Senere så hun denne missionær igen, og han så meget gladere ud. Han fortalte hende, at han endelig havde fået et vidnesbyrd om, at Mormons Bog er sand. Han vidste, at dette vidnesbyrd var kommet, fordi han gjorde en større indsats for at gøre det, Mormons Bog lærer os.

Lad os følge Peters eksempel på at vende os til Frelseren i svære tider. Følg Jesus Kristus i stedet for at stole på jeres egen visdom og styrke. Uanset hvor længe I har prøvet at træde vande uden ham, er det aldrig for sent at række ud til ham. Planen virker!

Et tredje princip, jeg lærer af Peter og hans oplevelse, er dette:

Ydmyg jer for Herren, så vil han løfte jer op til mere storslåede ting.

Peter havde udvist tro, både ved at gå på vandet og ved at række ud til Frelseren, da han havde brug for hjælp. Alligevel så Frelseren i Peter et potentiale til så meget mere. »Du lidettroende,« sagde han, »hvorfor tvivlede du?«¹⁰

Peter kunne have blevet fortørnet over denne irettesættelse. Men han accepterede den ydmygt. Han fortsatte med at stræbe efter større tro på Jesus Kristus. Gennem mange andre trosfremmende oplevelser – nogle af dem meget vanskelige – blev Peter til sidst den klippefaste leder, som Herren havde brug for, at han skulle være. Han udrettede store ting i Herrens tjeneste.

Hvilke store ting ønsker Herren, at I udretter? I hans kirke og rige er der mange muligheder for at tjene og drage omsorg for andre, ligesom Frelseren gjorde. Han ønsker, at I skal være en del af hans store værk. Planen for lykke vil aldrig blive mere virkelig for jer, end når I hjælper andre til at efterleve den.

Da min egen tro skulle opbygges, var disse ord fra Alma livsændrende: »Velsignede er derfor de, der ydmyger sig uden at være nødt til at være ydmyge.«¹¹ Lad os ydmygt bringe os selv i en position, hvor Jesus kan løfte os, lede os og få mest muligt ud af vores evner.¹²

Jeg vidner om, at planen for lykke virker. Den blev skabt af vor himmelske Fader, som kender og elsker jer. Det virker, fordi Jesus Kristus overvandt synd og død ved sin forsoning. Kom til ham, følg ham, og »[straks] skal den store forløsningsplan … blive sat i værk for jer.«¹³ I Jesu Kristi navn. Amen.