Følg Jesus: At være en fredsstifter

Internettets store påvirkning er en velsignelse og en udfordring, der er unik for vor tid.

I en verden med sociale medier og informationsmotorveje kan en persons stemme blive fremmet eksponentielt. Den røst, hvad enten den er sand eller falsk, hvad enten den er retfærdig eller fordomsfuld, hvad enten den er venlig eller grusom, bevæger sig øjeblikkeligt hen over hele verden.

Opslag på de sociale medier med betænksomhed og godhed ligger ofte i stilhed under radaren, mens foragtens og vredens ord ofte tordner i vores ører, hvad enten det handler om politiske filosofier, folk i nyhederne eller meninger om pandemien. Ingen eller intet emne, heller ikke Frelseren og hans genoprettede evangelium, er immun over for dette sociale fænomen med polariserede stemmer.

Bjergprædikenen er et budskab til alle, men den blev specifikt givet til Frelserens disciple, dem, der havde valgt at følge ham.

Herren lærte os, hvordan man lever dengang og nu i en hånende verden. »Salige er de, som stifter fred,« erklærede han, »for de skal kaldes Guds børn.«¹

Ved vores skjold af tro på Jesus Kristus bliver vi fredsstiftere, som slukker – hvilket vil sige at berolige, nedkøle eller slukke – alle modstanderens brændende pile.²

Når vi gør vores del, er det hans løfte, at vi vil blive kaldt »Guds børn«. Alle mennesker på jorden er Guds »slægt«,³ men at blive kaldt »Guds børn« betyder langt mere. Når vi kommer til Jesus Kristus og indgår pagter med ham, bliver vi »hans efterkommere« og »arvinger til Guds rige«,⁴ »Kristi børn, hans sønner og døtre«.⁵

Hvordan beroliger og køler en fredsstifter de brændende pile? Bestemt ikke ved at vige tilbage for dem, der nedgør os. I stedet forbliver vi sikre på vores tro, deler vores tro med overbevisning, men altid uden vrede eller ondsindethed.⁶

For nylig efter at have set et stærkt formuleret meningsudtryk, der var kritisk over for Kirken, svarede præsten Amos C. Brown, en national borgerrettighedsforkæmper og præst ved Third Baptist Church i San Francisco:

»Jeg respekterer oplevelsen og perspektivet hos den person, der skrev disse ord. Bevares, jeg kan ikke se det, han ser.«

»Jeg regner det for en af mit livs største glæder at kende disse ledere [for Kirken], deriblandt præsident Russell M. Nelson. De er efter min mening legemliggørelsen af den bedste ledelse, som vores land kan tilbyde.«

Billede

Præsident Nelson og pastor Brown

Han tilføjede så: »Vi kan klage over den måde, tingene var. Vi kan nægte at se alt det gode, der sker nu … Men disse tilgange vil ikke hele vores nationale splittelse … Som Jesus sagde, udrydder vi ikke det onde med mere ondt. Vi elsker gavmildt og lever barmhjertigt, selv mod dem, vi tror er vores fjender.«⁷

Præsten Brown er en fredsstifter. Roligt og med respekt nedkølede han de brændende pile. Fredsstiftere er ikke passive; de er overbevisende på Frelserens måde.⁸

Hvad giver os den indre styrke til at kølne, berolige og slukke de brændende pile rettet mod de sandheder, vi elsker? Styrken kommer fra vores tro på Jesus Kristus og vores tro på hans ord.

»Salige er I, når man på grund af mig håner jer … og lyver jer alt muligt ondt på.

… for jeres løn er stor i himlene; således har man også forfulgt profeterne før jer.«⁹

To vigtige principper vejleder os i vores ønske om at være fredsstiftere.

For det første har vor himmelske Fader givet hver person sin handlefrihed med evnen til at vælge sin egen vej.¹⁰ Denne personlige handlefrihed er en af Guds største gaver.

For det andet tillod vor himmelske Fader med denne handlefrihed »modsætning i alt«.¹¹ Vi »smager det bitre, så [vi] kan lære at skønne på det gode.«¹² Modstand bør ikke overraske os. Vi lærer at skelne godt fra ondt.

Vi fryder os over velsignelsen ved handlefrihed og forstår, at der vil være mange, der ikke tror på det, vi tror på. Faktisk vil få i de sidste dage vælge at gøre deres tro på Jesus Kristus central for alt, hvad de tænker og gør.¹³

På grund af platforme på de sociale medier kan en røst af vantro synes at være en mangfoldighed af negative stemmer,¹⁴ men selv om det er en mængde stemmer, vælger vi fredsstifternes vej.

Nogle betragter Det Første Præsidentskab og De Tolvs Kvorum som havende verdslige motiver ligesom politiske, forretningsmæssige og kulturelle ledere.

Men vi kommer meget anderledes til vores ansvar. Vi er ikke valgt eller udvalgt fra ansøgninger. Uden nogen specifik professionel forberedelse er vi kaldet og ordineret til at bære vidnesbyrd om Jesu Kristi navn over hele verden indtil vores sidste åndedrag. Vi bestræber os på at velsigne de syge, de ensomme, de nedtrykte og de fattige og til at styrke Guds rige. Vi søger at kende Herrens vilje og at forkynde den, især for dem, der søger evigt liv.¹⁵

Selvom det er vores ydmyge ønske, at Frelserens lærdomme bliver æret af alle, så er Herrens ord gennem hans profeter ofte i modstrid med verdens tankegang og tendenser. Sådan har det altid været.¹⁶

Frelseren sagde til sine apostle:

»Når verden hader jer, skal I vide, at den har hadet mig før jer …

Alt det skal de gøre … fordi de ikke kender ham, som har sendt mig.«¹⁷

Vi elsker virkelig og holder af alle vores naboer, uanset om de tror ligesom os eller ej. Jesus underviste os i lignelsen om den barmhjertige samaritaner om, at mennesker af forskellig tro oprigtigt bør række ud for at hjælpe alle i nød, være fredsstiftere og støtte gode og ædle sager.

I februar stod der i en overskrift i Arizona Republic: »Lovforslag støttet af alle partier støttes også af sidste dages hellige. Den vil beskytte homoseksuelle og transkønnede i Arizona.«¹⁸

Vi er, som sidste dages hellige, »glade for at være en del af en koalition af religiøse, erhvervsfolk, LGBTQ-folk og samfundsledere, der har arbejdet sammen i tillidsfuld og gensidig respekt.«¹⁹

Præsident Russell M. Nelson spurgte engang eftertænksomt: »Kan grænser ikke eksistere uden at blive frontlinjer?«²⁰

Vi stræber efter at være »Kristi fredsommelige tilhængere«.²¹

Nogle af angrebene på Frelseren var så ondsindede, at han ikke sagde noget. »Ypperstepræsterne og de skriftkloge … rettede stærke anklager mod ham …og hånede ham,« men Jesus »svarede [dem] ikke.«²² Der er tidspunkter, hvor det at være fredsstifter betyder, at vi modstår tilskyndelsen til at svare og i stedet med værdighed forbliver tavse.²³

Det er hjerteskærende for os alle, når hårde eller afvisende ord om Frelseren, hans tilhængere og hans kirke bliver talt eller udgivet af dem, der engang stod sammen med os, tog nadveren med os og vidnede sammen med os om Jesu Kristi guddommelige mission.²⁴

Det skete også under Frelserens tjenestegerning

Nogle af Jesu disciple, som var hos ham ved hans mest majestætiske mirakler, besluttede sig for ikke mere at følges med ham.²⁵ Desværre vil ikke alle forblive faste i deres kærlighed til Frelseren og i deres beslutning om at holde hans befalinger.²⁶

Jesus lærte os at trække os væk fra vredens og stridens cirkel. I et eksempel, da farisæerne konfronterede Jesus og rådførte sig indbyrdes om, hvordan de kunne slå ham ihjel, siger skrifterne, at Jesus trak sig bort fra dem,²⁷ og der skete mirakler, da »store folkeskarer fulgte ham, og han helbredte dem alle.«²⁸

Vi kan også gå bort fra strid og velsigne andre²⁹ uden at isolere os selv i vores eget hjørne.

I Mbuji-Mayi i Den Demokratiske Republik Congo var nogle til at begynde med kritiske over for Kirken, fordi de ikke forstod vores tro eller kendte vores medlemmer.

For nogen tid siden deltog Kathy og jeg i en meget speciel gudstjeneste i Mbuji-Mayi. Børnene var ulasteligt klædt med strålende øjne og store smil. Jeg havde håbet at tale til dem om deres uddannelse, men jeg fandt ud af, at mange ikke gik i skole. Vores ledere fandt med meget begrænsede humanitære midler en måde at hjælpe på.³⁰ Nu bydes flere end 400 elever – piger og drenge, medlemmer såvel som dem, der ikke er af vores tro – velkommen og undervises af 16 lærere, der er medlemmer af Jesu Kristi Kirke.

Billede

Kalanga Muya

14-årige Kalanga Muya sagde: »[Med ingen penge] tilbragte jeg fire år uden at gå i skole … Jeg er så taknemmelig for det, Kirken har gjort … Jeg kan nu læse, skrive og tale fransk.«³¹ Da Mbuji-Mayis borgmester talte om dette initiativ, sagde han: »Jeg er inspireret af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige, fordi mens [andre] kirker står delt i hvert sit hjørne … [arbejder I] sammen med [andre] for at hjælpe lokalsamfundet i nød.«³²

Hver gang jeg læser Johannes kapitel 13, bliver jeg mindet om Frelserens fuldkomne eksempel som fredsstifter. Jesus Kristus vaskede kærligt apostlenes fødder. Så læser vi, at han blev oprørt,³³ da han tænkte på, at en, han elskede, forberedte sig på at forråde ham. Jeg har prøvet at forestille mig Frelserens tanker og følelser, da Judas gik. Jesus talte interessant nok i denne alvorlige stund ikke mere om sine »bekymrende« følelser eller om forræderi. I stedet talte han til sine apostle om kærlighed, og hans ord har genlydt gennem århundrederne:

»Et nyt bud giver jeg jer: I skal elske hinanden. Som jeg har elsket jer, skal også I elske hinanden.

Deraf kan alle vide, at I er mine disciple: hvis I har kærlighed til hinanden.«³⁴

Må vi elske ham og elske hinanden. Må vi være fredsstiftere, så vi kan blive kaldt »Guds børn«, det beder jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.