Generalkonference
Omvendelse til Guds vilje
Aprilkonferencen 2022


Omvendelse til Guds vilje

Vores personlige omvendelse omfatter ansvaret for at fortælle verden om Jesu Kristi evangelium.

Jeg er taknemmelig for præsident Russell M. Nelsons stærke profetiske kald til missionering og præsident M. Russell Ballards og ældste Marcos A. Aidukaitis’ inspirerende missionærbudskaber i dag.

En missionæropgave i Storbritannien i slutningen af sidste år gjorde, at jeg kunne reflektere over de dyrebare åndelige begivenheder, der var grundlæggende for min beslutning om at tjene som missionær.1 Da jeg var 15 år gammel, var min elskede storebror, Joe, 20 år – aldersgrænsen for at kunne tjene som missionær. I USA fik meget få lov til at tjene på grund af Koreakonflikten. Der kunne kun kaldes en fra hver menighed om året.2 Det var en overraskelse, da vores biskop bad Joe om at undersøge denne mulighed sammen med vores far. Joe havde været i gang med at forberede ansøgninger til medicinstudiet. Vores far, der ikke var aktiv i Kirken, havde forberedt sig økonomisk på at hjælpe Joe og var ikke for, at Joe tog på mission. Far mente, at Joe kunne gøre mere gavn ved at læse til læge. Det var en stor konflikt i vores familie.

I en bemærkelsesværdig samtale med min vise og eksemplariske storebror konkluderede vi, at hans beslutning om at tage på mission og udskyde sin uddannelse afhang af tre spørgsmål: (1) Er Jesus Kristus guddommelig? (2) Er Mormons Bog Guds ord? og (3) Er Joseph Smith profeten for genoprettelsen? Hvis svaret på disse spørgsmål var ja, var det klart, at Joe kunne gøre mere gavn ved at bringe Jesu Kristi evangelium ud til verden end ved at blive læge hurtigere.3

Den aften bad jeg inderligt og med oprigtig hensigt. Ånden bekræftede på en unægteligt stærk måde for mig, at svarene på alle tre spørgsmål var ja. Det var en afgørende oplevelse for mig. Jeg indså, at enhver beslutning, jeg ville træffe resten af mit liv, ville blive påvirket af disse sandheder. Jeg vidste også, at jeg ville tage på mission, hvis jeg fik muligheden. Gennem livslang tjeneste og åndelige oplevelser har jeg lært, at sand omvendelse er resultatet af en bevidst accept af Guds vilje, og at vi kan blive vejledt af Helligånden i vores handlinger.

Jeg havde allerede et vidnesbyrd om Jesu Kristi guddommelighed som verdens Frelser. Den aften modtog jeg et åndeligt vidnesbyrd om Mormons Bog4 og profeten Joseph Smith.

Joseph Smith var et redskab i Herrens hænder

Jeres vidnesbyrd vil blive styrket, når I gennem jeres bønner i jeres hjerte ved, at profeten Joseph Smith var et redskab i Herrens hænder. I løbet af de sidste otte år har en af mine opgaver i De Tolv Apostle været at gennemgå og læse alle de bemærkelsesværdige Joseph Smith-relaterede papirer og dokumenter og den forskning, der førte til udgivelsen af bindene i Saints.5 Mit vidnesbyrd og min beundring for profeten Joseph Smith er blevet styrket og øget meget efter at have læst de inspirerende detaljer om hans liv og forudordinerede profetiske tjenestegerning.

Josephs oversættelse af Mormons Bog ved Guds gave og kraft var grundlæggende for genoprettelsen.6 Mormons Bog er konsistent, smukt skrevet og indeholder svarene på livets store spørgsmål. Den er endnu et vidnesbyrd om Jesus Kristus. Jeg vidner om, at Joseph Smith var retfærdig, fuld af tro og et redskab i Herrens hænder til at frembringe Mormons Bog.

De åbenbaringer og begivenheder, der er nedskrevet i Lære og Pagter giver os de nøgler, ordinancer og pagter, der er nødvendige for frelse og ophøjelse. De fremsætter ikke blot de nødvendige krav for at grundlægge Kirken, men indeholder også den dybsindige lære, der giver os mulighed for at forstå formålet med livet og giver os et evigt perspektiv.

Et af de utallige eksempler på Joseph Smiths profetiske rolle findes i afsnit 76 i Lære og Pagter. Det er en direkte optegnelse af synet om himlen, herunder herlighedsrigerne, som profeten Joseph og Sidney Rigdon blev velsignet med at modtage den 16. februar 1832. På det tidspunkt underviste størstedelen af kirkerne om, at Frelserens forsoning ikke ville tilvejebringe frelse for de fleste mennesker. Man troede, at nogle få ville blive frelst, og størstedelen ville blive dømt til helvede og fordømmelse, herunder endeløs tortur »af den mest forfærdelige og ubeskrivelige intensitet.«7

Åbenbaringen i afsnit 76 giver et storslået syn af herlighedsgraderne, hvor størstedelen af vor himmelske Faders børn, der var tapre i deres førjordiske prøvestand, bliver velsignet omfattende efter den endelige dom.8 Synet af de tre herlighedsgrader, hvoraf den laveste »overgår al forstand«,9 er en direkte afvisning af den daværende stærke, men fejlagtige lære om, at de fleste folk ville blive dømt til helvede og fordømmelse.

Når man indser, at Joseph Smith kun var 26 år gammel, kun havde en begrænset uddannelse og kun lidt eller ingen kendskab til de klassiske sprog, som Bibelen var oversat fra, var han i sandhed et redskab i Herrens hænder. I afsnit 76 i det 17. vers blev han inspireret til at bruge ordet uretfærdig i stedet for til dom, der blev brugt i Johannesevangeliet.10

Det er interessant, at en anglikansk kirkeleder, Frederic W. Farrar, der også var anerkendt klassisk akademiker11 og havde skrevet The Life of Christ,12 45 år senere hævdede, at definitionen på fordømmelse i King James-oversættelsen af Bibelen var resultatet af oversættelsesfejl fra hebraisk og græsk til engelsk.13

I vore dage har mange taget den opfattelse til sig, at der ikke bør være nogen konsekvens for synd. De støtter betingelsesløs billigelse af synd uden omvendelse. Vores åbenbarede lære afviser ikke blot tanken om, at de fleste mennesker for evigt vil blive dømt til helvede og fordømmelse, men fastslår også, at personlig omvendelse er en befalet forudsætning for at tage del i Frelserens forsoning og arve det celestiale rige.14 Jeg vidner om, at Joseph Smith virkelig var et redskab i Herrens hænder til at tilvejebringe gengivelsen af hans evangelium!

På grund af gengivelsen af Jesu Kristi evangelium forstår vi vigtigheden af både omvendelse og »retfærdigheds gerninger«.15 Vi forstår den overvældende betydning af Frelserens forsoning og af hans frelsende ordinancer og pagter, herunder dem der udføres i templet.

»Retfærdigheds gerninger« udspringer fra og er frugterne af omvendelse. Sand omvendelse tilvejebringes ved bevidst accept og forpligtelse til at følge Guds vilje.16 Overfloden af konsekvenser og velsignelser, der følger af omvendelse, er sand og varig fred og den personlige forsikring om ultimativ lykke17 – på trods af dette livs storme.

Omvendelse til Frelseren ændrer et naturligt menneske til et helliggjort, renset menneske, der er født på ny – en ny skabning i Kristus Jesus.18

Mange bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den

Hvilke forpligtelser følger af omvendelse? I fængslet i Liberty bemærkede profeten Joseph, at der er mange »som alene bliver holdt borte fra sandheden, fordi de ikke ved, hvor de kan finde den«.19

I Herrens forord til Lære og Pagter blev der fremsat en erklæring om Herrens overordnede formål med os. Han erklærede: »Derfor har jeg, Herren, eftersom jeg kendte de ulykker, der var ved at komme over jordens indbyggere, kaldet min tjener Joseph Smith jun. og talt til ham fra himlen og givet ham befalinger.« Han belærer videre, at det er »for at mit evangeliums fylde må blive forkyndt af de svage og ringe til verdens ender.«20 Det omfatter fuldtidsmissionærer. Det omfatter hver enkelt af os. Dette bør være et laserlignende fokus for alle, der er blevet velsignet med en omvendelse til Guds vilje. Frelseren indbyder os nådigt til at være hans røst og hans hænder.21 Frelserens kærlighed vil være vores vejledende lys. Frelseren belærte sine disciple: »Gå derfor hen og gør alle folkeslagene til mine disciple«.22 Og til Joseph Smith erklærede han: »Forkynd mit evangelium for hver skabning, som ikke har modtaget det.«23

En uge efter indvielsen af templet i Kirtland, den 3. april 1836, som var påskesøndag og også den jødiske påske, viste Herren sig i et storslået syn for Joseph og Oliver Cowdery. Herren accepterede templet og erklærede: »Dette er begyndelsen til den velsignelse, som skal blive udøst over hovedet på mit folk.«24

Efter synet blev lukket, viste Moses sig »og overdrog … nøglerne til at kunne indsamle Israel fra jordens fire dele og til at kunne føre de ti stammer fra nordenlandet.«25

Præsident Russell M. Nelson, vores elskede profet i dag, som har de samme nøgler, sagde denne formiddag: »I unge mænd er blevet holdt tilbage til denne tid, hvor den lovede indsamling af Israel finder sted. Når I tjener på mission, spiller I en afgørende rolle i denne begivenhed uden fortilfælde!«26

For at Frelserens befaling om at fortælle andre om evangeliet kan blive en del af, hvem vi er, er vi nødt til at blive omvendt til Guds vilje; vi er nødt til at elske vores næste, fortælle om Jesu Kristi gengivne evangelium og indbyde alle til at komme og se. Som medlemmer af Kirken værdsætter vi profeten Josephs svar til John Wentworth, redaktøren for Chicago Democrat, i 1842. Han bad om information om Kirken. Joseph afsluttede sit svar ved at bruge »Sandhedens banner« som forord til de tretten trosartikler. Sandhedens banner udtrykker kort, hvad der skal opnås:

»Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, og bagvaskelse kan smæde, men Guds sandhed vil gå fremad frimodigt, ædelt og uafhængig, indtil den har gennemtrængt hvert kontinent, besøgt hvert himmelstrøg, fejet hen over hvert land og lydt i hvert eneste øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt.«27

Det har været et klart kald til generationer af sidste dages hellige, især missionærer. I ånden fra sandhedens banner er vi taknemmelige for, at trofaste missionærer midt i en verdensomspændende pandemi har delt evangeliet. Missionærer, vi elsker jer! Herren beder os hver især om at fortælle om sit evangelium i ord og gerning. Vores personlige omvendelse omfatter ansvaret for at fortælle verden om Jesu Kristi evangelium.

Velsignelserne ved at fortælle andre om evangeliet omfatter at øge vores omvendelse til Guds vilje og at lade Gud råde i vores liv.28 Vi velsigner andre til at opleve en »mægtig forandring« i hjertet.29 Der er i sandhed evig glæde i at hjælpe med at bringe sjæle til Kristus.30 At arbejde for ens egen og andres omvendelse er den ædle opgave.31 Det vidner jeg om i Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Jeg tjente i Den Britiske Mission fra den 1. september 1960 til den 1. september 1962.

  2. De andre unge mænd skulle stå til rådighed for militærtjeneste.

  3. Da Joe vendte hjem fra sin mission, færdiggjorde han medicinstudiet og tjente med succes som læge. Hans mission forberedte ham også til at være biskop, stavspræsident, regionalrepræsentant og missionspræsident.

  4. Se Moro 10:4. Jeg havde allerede læst Mormons Bog. På grund af alvoren af dette emne i vores familie bad jeg med oprigtig hensigt.

  5. Se Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, bind 1, The Standard of Truth, 1815–1846, 2018, og bind 2, No Unhallowed Hand, 1846–1893, 2020.

  6. Oversættelsen begyndte den 7. april 1829 og blev færdiggjort omkring den 1. juli 1829. Det har været bemærkelsesværdigt at studere kendsgerningerne omkring oversættelsen. Jeg værdsatte især at læse trykkerens manuskript og det originale manuskript til Mormons Bog, der blev udgivet som bind 3 og 5 i serien Revelations and Translations i The Joseph Smith Papers. De er begge skelsættende bind.

  7. Frederic W. Farrar, Eternal Hope: Five Sermons Preached in Westminster Abbey, November, and December 1877, 1892, s. xxii.

  8. Synet omfatter dem, der ikke lærer om Kristus i dette liv, børn, der dør før ansvarlighedsalderen, og dem, der ikke har nogen forståelse.

  9. L&P 76:89.

  10. Se Joh 5:29.

  11. Farrar blev uddannet på King’s College i London og Trinity College i Cambridge. Han var gejstlig i Den Anglikanske Kirke, ærkediakon i Westminster Abbey, dekan i katedralen i Canterbury og præst for kongehuset.

  12. Se Frederic W. Farrar, The Life of Christ, 1874.

  13. Se Farrar, Eternal Hope, s. xxxvi-xxxvii. Frederic Farrar følte sig nødsaget til at rette læren om fordømmelse og helvede. Han proklamerede kraftigt det, han kaldte »enkle, unægtelige og uomtvistelige kendsgerninger … Udsagnsordet ›at fordømme‹ og dets kognater forekommer ikke en enkelt gang i Det Gamle Testamente. Der er intet ord, der udtrykker en sådan betydning i Det Nye Testamente på græsk.« Han fortsætter med at forklare, at ordet fordømmelse er en »alvorlig fejloversættelse … [og] fordrejer og slører den virkelige betydning af vor Herres ord« (Eternal Hope, s. xxxvii). Farrar påpegede også den overvældende beskrivelse af en kærlig Fader i himlen overalt i Bibelen som yderligere bevis på, at definitionerne på helvede og fordømmelse, der blev brugt i den engelske oversættelse, var ukorrekte (se Eternal Hope, s. xiv-xv, xxxiv, 93; se også Quentin L. Cook, »Vor Faders plan – stor nok til alle sine børn«, Liahona, maj 2009, s. 36).

  14. Forholdet mellem omvendelse og forsoningen står beskrevet i Lære og Pagter 19:15-18, 20. Derudover forklares uendelig straf i Lære og Pagter 19:10-12.

  15. L&P 59:23.

  16. Se Mosi 27:25; L&P 112:13; se også Dale E. Miller, »Bring fred og helbredelse til din sjæl«, Liahona, nov. 2004, s. 12-14.

  17. Se Mosi 2:41.

  18. Se Dallin H. Oaks, »En udfordring til at blive«, Liahona, jan. 2001, s. 41; se også 2 Kor 5:17; Guide til skrifterne, »Omvendelse«.

  19. L&P 123:12.

  20. L&P 1:17, 23.

  21. Hvis det er vores ønske, er vi »kaldet til arbejdet« (L&P 4:3; se også Thomas S. Monson, »Kaldet til værket«, Liahona, juni 2017, s. 4-5).

  22. Matt 28:19.

  23. L&P 112:28.

  24. L&P 110:10.

  25. L&P 110:11.

  26. Se Russell M. Nelson, »Forkynde fredens evangelium«, Liahona, maj 2022, s. 6-7; se også Russell M. Nelson »Zions ungdom« (verdensomspændende foredrag for unge, 3. juni 2018), HopeofIsrael.ChurchofJesusChrist.org.

  27. Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 440.

  28. Se Russell M. Nelson, »Lad Gud råde«, Liahona, nov. 2020, s. 92-95.

  29. Alma 5:14.

  30. Se L&P 18:15; se også Jak 5:19-20.

  31. Se Alma 26:22; L&P 18:13-16; se også Guide til skrifterne, »Omvendelse«.