Men vi ænsede dem ikke

Ordet ænse betyder at lægge mærke til eller være opmærksom på nogen eller noget. Således formaner teksten til salmen »Lad os stævne frem« os til at træffe beslutningen om ikke at rette vores opmærksomhed på, »hvad de ugudelige siger«. Og Lehi og de mennesker, der var sammen med ham, der spiste af træets frugt, er et stærkt eksempel på ikke at rette sin opmærksomhed mod den hån og spot, der så ofte kommer fra den store og rummelige bygning.

Kristi lære er skrevet »med den levende Guds Ånd … i [vores] hjerter«,⁶ og den øger vores evne til ikke at ænse al denne faldne verdens forstyrrelse, hån og afledning. For eksempel styrker tro, der er fokuseret på Herren Jesus Kristus, os med åndelig styrke. Tro på Forløseren er et princip, der bygger på handling og kraft. Når vi handler i overensstemmelse med hans evangeliums sandheder, bliver vi velsignet med den åndelige evne til at trænge os frem gennem jordelivets udfordringer, mens vi fokuserer på de glæder, Frelseren tilbyder os. »Når vi gør vor pligt, har vi altid sjælefred, for vor Gud står os bi, han vil altid kæmpe med.«⁷

Når vi indgår hellige pagter og værdigt modtager præstedømmeordinancer, forener os med og binder os til Herren Jesus Kristus og vor himmelske Fader.⁸ Det betyder ganske enkelt, at vi stoler på Frelseren som vores Talsmand⁹ og Formidler¹⁰ og stoler på hans fortjenester, barmhjertighed og nåde¹¹ på livets rejse. Når vi standhaftigt kommer til Kristus og forener os med ham, modtager vi den rensende, helbredende og styrkende velsignelse ved hans uendelige og evige forsoning.¹²

Efterlevelse af og kærlighed til pagtsforpligtelser skaber en forbindelse til Herren, der er dybt personlig og åndeligt stærk. Når vi ærer betingelserne for hellige pagter og ordinancer, bliver vi gradvist og trinvist draget tættere på ham¹³ og oplever virkningen af hans guddommelighed og levende realitet i vores liv. Jesus bliver så meget mere end den centrale karakter i historierne i skriften; hans eksempel og lærdomme påvirker alle vores ønsker, tanker og handlinger.

Jeg har ærligt talt ikke evnen til på passende vis at beskrive den præcise beskaffenhed og kraft af vores pagtsforbindelse med Guds opstandne og levende Søn. Men jeg vidner om, at forbindelserne med ham og vor himmelske Fader er virkelige og er de ultimative kilder til vished, fred, glæde og den åndelige styrke, der gør os i stand til ikke at frygte, »selv om fjendens magt er stor«.¹⁴ Som Jesu Kristi disciple, der indgår og holder pagter, kan vi blive velsignet med at fatte mod, »for med Gud vi alt formår«,¹⁵ og ikke lægge mærke til dårlige påvirkninger og verdslig spot.

Når jeg besøger medlemmer af Kirken rundt om i verden, stiller jeg dem ofte dette spørgsmål: Hvad hjælper jer til ikke at »ænse« verdslig indflydelse, hån og foragt? Deres svar er meget lærerige.

Tapre medlemmer fremhæver ofte vigtigheden af at indbyde Helligåndens kraft i deres liv gennem meningsfuldt skriftstudium, inderlig bøn og passende forberedelse til at deltage i nadverordinancen. Andre ting, der også nævnes ofte, inkluderer trofaste familiemedlemmers og betroede venners åndelige støtte, de vigtige lektier vi lærer gennem omsorg og tjeneste i Herrens genoprettede kirke samt evnen til at gennemskue den absolutte tomhed i alt, der kommer fra den store og rummelige bygning.

Jeg har i disse svar bemærket et bestemt mønster, der er særligt betydningsfuldt. Først og fremmest har disse disciple et fast vidnesbyrd om vor himmelske Faders plan for lykke og Jesu Kristi rolle som vor Forløser og Frelser. Og for det andet er deres åndelige kundskab og overbevisning individuel, personlig og specifik; de er ikke generelle og abstrakte. Jeg lytter til disse hengivne sjæle, der taler om pagter, der giver styrke til at overvinde modgang, og deres forbindelse til den levende Herre, der støtter dem gennem både gode og dårlige tider. For disse personer er Jesus Kristus virkelig en personlig Frelser.

Billede

Et kompas

Evangeliets pagter og ordinancer virker i vores liv meget lig et kompas. Et kompas er et redskab, der bruges til at angive verdenshjørnerne nord, syd, øst og vest, så man kan navigere og orientere sig geografisk. På samme måde peger vores pagter og ordinancer os mod og hjælper os til altid at huske vores forbindelse til Herren Jesus Kristus, når vi går fremad på pagtens sti.

Billede

Kristus

Hovedformålet for os alle i jordelivet er at komme til og blive fuldkommengjort i Kristus.¹⁶ Hellige pagter og ordinancer hjælper os til at holde vores fokus på Frelseren og med hans nåde¹⁷ stræbe efter at blive mere som ham. Helt sikkert vil »en usynlig magt … hjælpe os hver dag, så kæmp for sandheds sag.«¹⁸

Vores pagtsforbindelse med Gud og Jesus Kristus er det middel, hvorigennem vi kan modtage evnen og styrken til »ikke at ænse«. Og dette bånd styrkes, når vi bestandigt holder fast ved jernstangen. Men som Nefis brødre spurgte: »Hvad betyder den jernstang, som vor far så …?

Og [Nefi] sagde til dem, at det var Guds ord, og at den, der ville lytte til Guds ord og ville holde fast ved det, de skulle aldrig fortabes, ej heller kunne Modstanderens fristelser og brændende pile overvælde dem, så de blev blinde, og føre dem bort til undergang.«¹⁹

Bemærk, at evnen til at modstå fristelser og modstanderens brændende pile bliver lovet de personer, der »holder fast ved« snarere end blot at »klamrer sig til« Guds ord.

Det er interessant, at apostlen Johannes beskrev Jesus Kristus som ordet.²⁰

»I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud, og Ordet var Gud …

Alt blev til ved ham, og uden ham blev intet til af det, som er …

Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en herlighed, som den Enbårne har den fra Faderen, fuld af nåde og sandhed.«²¹

Derfor er et af Jesu Kristi navne »Ordet«.²²

Derudover står der i den ottende trosartikel: »Vi tror, at Bibelen er Guds ord, for så vidt som den er rigtigt oversat; vi tror også, at Mormons Bog er Guds ord.«²³

Således er Frelserens lærdomme, som de står i de hellige skrifter, også »ordet«.

Lad mig foreslå, at det at holde fast ved Guds ord indebærer (1) at erindre, ære og styrke den personlige forbindelse, vi har med Frelseren og hans Fader gennem det gengivne evangeliums pagter og ordinancer, og (2) bønsomt, oprigtigt og konsekvent at bruge de hellige skrifter og de levende profeters og apostles lærdomme som sikre kilder til åbenbaret sandhed. Når vi er bundet til og »holder fast« i Herren og forandres ved at efterleve hans lære,²⁴ så lover jeg, at vi individuelt og kollektivt vil blive velsignet til at »stå på hellige steder og … ikke lade [os] flytte«.²⁵ Hvis vi bliver i Kristus, så vil han blive i og vandre med os.²⁶ Visselig, »han i prøvens stund sit folk vil sætte fri, som kæmper for sandheds sag.«²⁷

Bliv ved. Hold fast. Æns ikke.

Jeg vidner om, at troskab mod Frelserens gengivne evangeliums pagter og ordinancer gør os i stand til at stævne frem i Herrens værk, holde fast i ham som Guds ord og ikke ænse modstanderens tillokkelser. Må vi hver især i kampen for det rette svinge et sværd, ja, »det mægtige sandheds sværd«,²⁸ i Herren Jesu Kristi hellige navn. Amen.