Fast i stormene

Mine kære brødre og søstre, vi er i dag blevet velsignet ved at høre Guds inspirerede tjenere komme med råd og opmuntring. Vi ved hver især, hvor vi end er, at vi lever i stadigt mere farefulde tider. Det er min bøn, at jeg må hjælpe jer til at stå fast i de storme, vi møder, med et fredfyldt hjerte.¹

Det, vi må begynde med at huske, er, at vi hver især er Guds elskede barn, og at han har inspirerede tjenere. Guds tjenere har forudset den tid, vi lever i. Apostlen Paulus skrev til Timotheus: »Men det skal du vide, at i de sidste dage skal der komme hårde tider.«²

Enhver med øjne til at se tidernes tegn og ører til at høre profeternes ord ved, at det er sandt. Risiciene ved den største fare kommer til os på grund af ugudelighedens kræfter. Dens styrke tager til. Og således vil det blive sværere, og ikke lettere, at ære de pagter, vi må indgå og holde for at efterleve Jesu Kristi evangelium.

For de af os, der bekymrer sig for sig selv og for dem, vi elsker, er der håb i det løfte, Gud har givet om en sikker havn for de storme, der venter forude.

Her er et ordbillede af det sted. Det er gentagne gange blevet beskrevet af levende profeter. Som der for eksempel står i Mormons Bog, fortalte en inspireret og kærlig far sine sønner, hvordan de kunne styrke sig selv til at kunne stå fast i de storme, der lå forude: »Og se, mine sønner, husk, husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold, så når Djævelen udsender sine mægtige vinde, ja, sine pile i hvirvelvinden, ja, når alle hans hagl og hans mægtige uvejr skal ramme jer, at det ingen magt skal få over jer til at drage jer ned i elendighedens og den uendelige jammers kløft på grund af den klippe, som I er bygget på, som er en sikker grundvold … hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde.«³

Den elendighed og uendelige jammer, som han talte om, er de forfærdelige følger af synd, som vi måske ikke helt har omvendt os fra. De tiltagende storme er Satans fristelser og øgede angreb. Det har aldrig været vigtigere, end det er nu at forstå, hvordan man bygger på det sikre fundament. For mig er der ikke noget bedre sted at se end på kong Benjamins sidste prædiken, der også er optegnet i Mormons Bog.

Kong Benjamins profetiske ord gælder os i vore dage. Han kendte af egen erfaring krigens rædsler. Han havde forsvaret sit folk i kamp og stolet på Guds kraft. Han så tydeligt Lucifers forfærdelige evner til at friste, til at prøve at overvinde Guds børn og til at gøre dem modløse.

Han opfordrede sit folk og os til at bygge på den eneste sikre klippe, som er Frelseren. Han gjorde det klart, at vi er frie til at vælge mellem rigtigt og forkert, og at vi ikke kan undgå konsekvenserne af vore valg. Han talte direkte og skarpt, fordi han vidste, hvilken sorg der ville ramme dem, der måske ikke ville høre og give agt på hans advarsler.

Sådan beskrev han de konsekvenser, der følger vores valg om enten at følge Åndens tilskyndelser eller at følge de onde budskaber, der kommer fra Satan, hvis hensigt det er at friste og tilintetgøre os:

»For se, der er udtalt et ve over den, der vælger at adlyde den ånd; for hvis han vælger at adlyde ham og forbliver og dør i sine synder, drikker han fordømmelse til sin egen sjæl; for han får som løn en evigtvarende straf, fordi han har overtrådt Guds lov mod bedre vidende …

Hvis dette menneske derfor ikke omvender sig og forbliver og dør som en fjende af Gud, da vækker den guddommelige retfærdigheds krav hans udødelige sjæl til en levende bevidsthed om hans egen skyld, hvilken får ham til at vige tilbage fra Herrens nærhed og fylder hans bryst med skyld og smerte og kval, der er som en uudslukkelig ild, hvis flamme stiger op for evigt og altid.«

Kong Benjamin fortsatte med at sige: »O, alle I gamle mænd og også I unge mænd og I små børn, som kan forstå mine ord, for jeg har talt tydeligt til jer, så I kan forstå, jeg beder for, at I vil vågne op til en erindring om den forfærdelige situation for dem, der er faldet i overtrædelse.«⁴

For mig danner kraften i denne formaning til at omvende sig et billede i mit sind af den sikre tid, hvor I og jeg vil stå foran Frelseren efter dette liv. Vi ønsker af hele vores hjerte ikke at skulle vige tilbage, men snarere at se op på ham, se ham smile og høre ham sige: »Godt, du gode og trofaste tjener … Gå ind.«⁵

Kong Benjamin gør det klart, hvordan vi kan modtage håbet om at høre disse ord, hvis vi i dette liv finder vejen til at ændre vores natur gennem Jesu Kristi forsoning. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan bygge på det sikre fundament og stå fast og roligt under de storme af fristelser og prøvelser, der venter forude. Kong Benjamin beskriver den forandring i vores natur med en smuk metafor, der altid har rørt mit hjerte. Den er blevet brugt af profeter i årtusinder og af Herren selv. Den lyder: Vi må blive som et barn – et lille barn.

For nogle vil det ikke være let at acceptere. De fleste af os ønsker at være stærke. Det kan være let at se det at være som et barn som svagt. De fleste forældre ser frem til den dag, hvor deres børn opfører sig mindre barnligt. Men kong Benjamin, der bedre end mange andre dødelige forstod, hvad det ville sige at være en stærk og modig mand, gør det klart, at det at være som et barn ikke er at være barnlig. Det er at være ligesom Frelseren, der bad til sin Fader om styrke til at være i stand til at gøre sin Faders vilje og sone for alle sin Faders børns synder og derpå gjorde det. Vores natur må ændres for at blive som et barn for at opnå den styrke, vi må have til at stå stille og roligt i hårde tider.

Her er kong Benjamins rørende beskrivelse af, hvordan denne forandring kommer: »For det naturlige menneske er en fjende af Gud og har været det fra Adams fald og vil være det for evigt og altid, medmindre han giver efter for Helligåndens tilskyndelser og aflægger det naturlige menneske og bliver en hellig ved Herren Kristi forsoning og bliver som et barn, underdanig, sagtmodig, ydmyg, tålmodig, fuld af kærlighed, villig til at underordne sig alt det, som Herren finder det tjenligt at pålægge ham, ligesom et barn underordner sig sin far.«⁶

Vi modtager den forandring, når vi indgår og fornyr pagter med Gud. Det tillader kraften i Kristi forsoning at udvirke den forandring i vores hjerte. Vi kan føle det, hver gang vi deltager i nadveren, udfører en tempelordinance for en afdød forfader, bærer vidnesbyrd om Frelseren eller tager os af nogen i nød som Kristi disciple.

I de oplevelser bliver vi med tiden som et barn i vores evne til at elske og adlyde. Vi kommer til at stå på det sikre fundament. Vores tro på Jesus Kristus fører os til omvendelse og til at holde hans befalinger. Vi adlyder, og vi får kraft til at modstå fristelse, og vi får Helligåndens lovede ledsagelse.

Vores natur ændres til at blive som et lille barn, lydig mod Gud og mere kærlig. Den ændring vil gøre os værdige til at nyde de gaver, der kommer gennem Helligånden. At have Åndens følgeskab vil trøste, vejlede og styrke os.

Jeg har fundet ud af noget af det, kong Benjamin mente, da han sagde, at vi kunne blive som et lille barn for Gud. Jeg har af mange oplevelser lært, at Helligånden oftest taler med en stille røst, som lettest kan høres, når ens hjerte er sagtmodigt og underdanigt, ligesom et barns. Faktisk er den bøn, der virker: »Jeg ønsker kun det, som du ønsker. Bare fortæl mig, hvad det er. Så gør jeg det.«

Når livets storme kommer, kan I være vedholdende, fordi I står på klippen i form af jeres tro på Jesus Kristus. Den tro vil føre jer til daglig omvendelse og til konsekvent overholdelse af pagter. Så vil I altid erindre ham. Og trods hadets og ugudelighedens storme vil I føle ro og håb.

Ud over det vil I række ud for at løfte andre i sikkerhed på klippen sammen med jer. Tro på Jesus Kristus fører altid til større håb og til næstekærlighed for andre, hvilket er Kristi sande kærlighed.

Jeg bærer mit højtidelige vidnesbyrd om, at Herren Jesus Kristus har givet jer denne opfordring: »Kom til mig.«⁷ Han indbyder jer, af kærlighed til jer og til dem, I elsker, til at komme til ham for at få fred i dette liv og evigt liv i den tilkommende verden. Han ved præcis, hvilke storme I vil møde i jeres prøvestand her som en del af planen for lykke.

Jeg bønfalder jer om at tage imod Frelserens opfordring. Accepter hans hjælp som et sagtmodigt og kærligt barn. Indgå og hold de pagter, han tilbyder i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. De vil styrke jer. Frelseren kender stormene og de sikre steder på vej hjem til ham og vor himmelske Fader. Han kender vejen. Han er vejen. Det vidner jeg om i Jesu Kristi hellige navn. Amen.