Lær børn og unge at være selvhjulpne

Jeg vil gerne tale om selvhjulpenhed, og hvordan vi kan lære børn og unge at være selvhjulpne. Selvhjulpenhed kan opfattes som et emne for voksne. Men jeg er nået frem til, at voksne er bedst til at blive på stien mod selvhjulpenhed, når de siden deres barndom er blevet undervist i Jesu Kristi evangelium og har øvet sig i at efterleve dets lære og principper i hjemmet.

Det illustreres af dette gode eksempel fra det virkelige liv. Wilfried Vanie, hans syv søskende og hans mor, sluttede sig til Kirken i Abidjan i Elfenbenskysten, da han var seks år gammel. Han blev døbt, da han var otte år. Hans far, der var familiens primære forsørger, døde, da Wilfried var elleve.

Selvom Wilfried var ked af familiens situation, besluttede han sig for at fortsætte i skolen med sin mors opmuntring og hjælp fra Kirken. Han fik sig en ungdomsuddannelse og tjente som fuldtidsmissionær i Cape Coast-missionen i Ghana, hvor han lærte engelsk. Efter sin mission fortsatte han på universitetet og fik eksamen i regnskab og økonomi. Selvom det var svært at finde beskæftigelse inden for det område, fandt han arbejde inden for turismeindustrien.

Han begyndte som tjener på et femstjernet hotel, men hans iver for at blive bedre motiverede ham til at lære mere, og han blev tosproget receptionist der. Da der åbnede et nyt hotel, blev han ansat som natportier. Han tilmeldte sig BYU-Pathway Worldwide og følger på nuværende tidspunkt et kursus for at få et diplom i ledelse indenfor turisme. Han drømmer om en dag at blive bestyrer på et godt hotel. Wilfried kan forsørge sin evige partner og deres to børn, udover sin mor og sine søskende. I Kirken tjener han for tiden i stavens højråd.

Selvhjulpenhed defineres som »evnen, forpligtelsen og bestræbelsen på at skaffe livets åndelige og timelige fornødenheder til sig selv og familien.«¹ At stræbe efter at blive selvhjulpne er en del af vores arbejde på den pagtssti, der fører os tilbage til vor himmelske Fader og til hans Søn, Jesus Kristus. Det vil styrke vores tro på Jesus Kristus og binde os med glæde til ham gennem frelsens og ophøjelsens pagter og ordinancer. Selvhjulpenhed er en doktrin i Jesu Kristi evangelium, ikke et program. Det er en livsvarig proces, ikke en begivenhed.

Vi bliver selvhjulpne i livets løb ved at vokse i åndelig styrke, udvikle et godt fysisk og følelsesmæssigt helbred, forfølge vores uddannelse og beskæftigelse og være timeligt beredte.² Bliver vi nogensinde færdige med den opgave? Nej, det er en livslang lærings-, vækst- og arbejdsproces. Den slutter aldrig, det er en vedvarende, daglig proces.

Hvordan kan vi så lære vores børn og unge doktrinen om og principperne ved selvhjulpenhed? En vigtig måde er regelmæssigt at anvende principper fra programmet Børn og unge. Forældre og børn lærer om Jesu Kristi evangelium, deltager i tjeneste og aktiviteter og arbejder sammen på fire områder for personlig udvikling, der er unik for hver enkelt barn. Det er ikke længere det samme fastlagte program for alle.

I Vejledning for børn står der: »Da Jesus var på din alder, lærte han og udviklede sig. Du lærer og udvikler dig også. I skrifterne står der: ›Og Jesus gik frem i visdom og vækst og yndest hos Gud og mennesker‹ (Luk 2:52).«³ Dette skriftsted omhandler udvikling og læring i det åndelige aspekt nemlig yndest hos Gud; det sociale aspekt i yndest hos mennesker; det fysiske aspekt ved vækst og det intellektuelle aspekt ved visdom. Disse områder for udvikling gælder for os alle, uanset alder. Hvornår underviser vi i dem? I 5 Mosebog 6:6-7 læser vi:

»Disse ord, som jeg i dag befaler dig, skal ligge dig på sinde,

og du skal gentage dem for dine sønner; du skal fremsige dem, både når du er hjemme, og når du er ude, når du går i seng, og når du står op.«

Vi lærer vores børn om disse ting ved at være gode eksempler, ved at arbejde og tjene med dem, studere skriften og følge Jesu Kristi lære, som profeterne har undervist om.

Jeg nævnte, at børnene i programmet for Børn og unge sætter sig forskellige mål indenfor hvert af de fire udviklingsområder. Det er vigtigt, at de sætter deres egne mål indenfor hvert område. Forældre og ledere kan undervise, råde og støtte.

Vores barnebarn Miranda er for eksempel meget motiveret til at vokse åndeligt ved at deltage dagligt i morgenseminarklasser. Hun hørte positive kommentarer fra andre seminarelever i sin menighed og blev interesseret. Hendes mor vækker hende ikke om morgenen, så hun kan nå til klassen. Hun står selv op og kobler sig op via videokonference på den aftalte tid kl. 6.20 om morgenen, fordi hun har tillagt sig gode vaner, så hun er i stand til det. Mine forældre fortalte mig for nylig, at Miranda er begyndt at sige mere, når hun besøger dem og hun har fået mere selvtillid. Det er livslektier og en bemærkelsesværdig vækst.

Forældre, bedsteforældre, ledere og venner bistår i børnenes vækst og udvikling. Engagerede omsorgsbrødre og -søstre støtter tillige med præstedømme- og organisationsledere i menigheden. I »Familien: En proklamation til verden« står der: »I henhold til den guddommelige plan skal fædre lede deres familier i kærlighed og retskaffenhed og har ansvaret for at sørge for livets fornødenheder samt beskytte deres familier. Mødre har primært ansvaret for at opdrage deres børn. I disse hellige ansvar er fædre og mødre forpligtet til at hjælpe hinanden som jævnbyrdige partnere … Den øvrige familie bør hjælpe til, når der er behov herfor.«⁴ Den sidste linje omhandler blandt andet bedsteforældre.

Mens vi tjener i Vestafrika, har min hustru Nuria gjort en strålende indsats for at drage omsorg for og bevare forbindelsen til vores familie og børnebørn på den anden side af havet. Hun bruger teknologi til det. Hun læser bøger for de yngre børnebørn. Hun underviser de ældre børnebørn om emner som vores families historie, fysik, kemi, Puerto Ricos historie, Trosartiklerne og Jesu Kristi evangelium. Nu til dags begrænser afstande ikke vores muligheder for at bevare forbindelse til, drage omsorg for og undervise den opvoksende generation i vores familie. Jeg deltager med Nuria, når jeg kan, i undervisningen af vores dyrebare børnebørn, for at vise dem kærlighed, forkæle dem og få dem til at grine.

Bemærk de inspirerede ligheder mellem programmet for Børn og unge og det at opbygge selvhjulpenhed. De fire vækstområder minder meget om hinanden. Åndelig styrke ved selvhjulpenhed relaterer til det åndelige aspekt i Børn og unge. Fysisk og følelsesmæssigt sundhed i forbindelse med selvhjulpenhed relaterer til det fysiske og sociale aspekt i Børn og unge. Uddannelse, beskæftigelse og timelig beredthed i forbindelse med selvhjulpenhed er beslægtet med det intellektuelle aspekt i programmet for Børn og unge.

Her til slut, så lad os følge vor Frelser Jesus Kristus og hans evangelium ved at blive selvhjulpne hele livet og lære vores børn og unge dette. Det gør vi bedst ved at -

1. være gode eksempler på at tjene andre.

2. efterleve og undervise i læren og principperne om selvhjulpenhed.

3. holde buddet om at blive selvhjulpen som en del af Jesu Kristi evangelium.

Lære og Pagter 104:15-16 lyder:

»Det er min hensigt at sørge for mine hellige, for alt er mit.

Men det må nødvendigvis gøres på min egen måde; og se, dette er den måde, hvorpå jeg, Herren, har bestemt, at der skal sørges for mine hellige: At de fattige skal ophøjes, ved at de rige gøres ydmyge.«

Dette er Jesu Kristi Kirke. Hans evangelium velsigner både familier her på jorden og gennem evigheden. Det vejleder os i vores liv og stræben efter at blive evige familier. Jeg ved, at det er sandt. I Jesu Kristi navn. Amen.