Jeg opbyggede andre og mig selv

Det var Thanksgiving i 1990. Jeg havde netop været igennem en vanskelig skilsmisse, og jeg var begyndt at studere jura i en fremmed by. Mine børn skulle være hos deres far og fejre højtiden, og for første gang i mit liv skulle jeg være alene til Thanksgiving.

Til at begynde med havde jeg bare lyst til at have ondt af mig selv og tage en grædetur. Men så begyndte jeg at tælle mine velsignelser. Jeg havde to dejlige børn, et rart hjem, en mulighed for at opnå kundskab og Jesu Kristi evangelium til at retlede mit liv. Jeg var virkelig rigt velsignet.

Da Thanksgiving nærmede sig, erfarede jeg, at en gruppe jurastuderende planlagde at tage hen i et folkekøkken og hjælpe med at servere Thanksgiving-middag for de hjemløse. Jeg blev enig med mig selv om, at det var bedre at hjælpe i folkekøkkenet, end at sidde og være ensom og bitter, så jeg tog med mine medstuderende.

Et par dage senere gik jeg så og øste kartoffelmos op på tallerkener til sultne, taknemlige, prøvede mennesker. De tårer, der fyldte mine øjne, skyldtes ikke medynk med mig selv, men snarere en kærlighed til alle Guds børn, uagtet deres omstændigheder.

Thanksgiving ville ikke have været Thanksgiving uden en kalkun i ovnen. Men en kalkun på seks kilo var for meget til mig, så jeg inviterede flere studerende, som kom fra andre lande eller fjerne stater, til at spise hos mig. Jeg ville gerne byde på en traditionel amerikansk Thanksgiving-middag, men jeg bad dem om at bidrage. Jeg bad hver af dem om at medbringe en af deres livretter hjemmefra. Vores Thanksgiving-middag blev et herligt og mindeværdigt måltid – med forårsruller og det hele.

Kong Benjamin sagde: »Og se, jeg siger jer dette, for at I kan få visdom og lære, at når I er i jeres medmenneskers tjeneste, tjener I blot Gud« (Mosi 2:17).

Jeg lærte visdom den Thanksgiving-dag. Ved at yde tjeneste, da det havde været lettere at sidde og surmule, fandt jeg glæde. Tjeneste er nøglen til lykke, ikke blot i højtiderne, hvor det er let at huske på det, der mangler i vores liv, men hele året rundt. Uanset hvad vores omstændigheder er, kan vi altid finde nogen, vi kan hjælpe. Når vi opbygger vore brødre og søstre, opbygger vi også os selv.