2009
Templer er en gave fra vor himmelske Fader
Oktober 2009


Fra ven til ven

Templer er en gave fra vor himmelske Fader

Fra en tale ved aprilkonferencen 2000.

»Og jeg så også, at alle børn, som dør, før de når ansvarlighed‑salderen, bliver frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10).

Billede
Elder Yoshihiko Kikuchi

For nogle år siden skulle jeg overvære en stavskonference i Californien. På flyveturen tilbage til Utah sad en skøn kvinde midt i halvfjerdserne ved siden af mig. Hun hed Patti, og hun kunne lide at snakke.

Patti fortalte mig om sin familie – om sin mand og sin søn, som var døde. Vores samtale fortsatte, lige til vi skulle lande. Jeg sagde: »Du har talt under det meste af flyveturen, Patti. Men inden vi lander i Salt Lake City, vil jeg gerne spørge dig om noget.«

Jeg spurgte hende oprigtigt: »Patti, ved du, at du skal se din afdøde mand igen?«

Hun sagde: »Åh, er det virkelig muligt?«

Så spurgte jeg: »Ved du, at du også skal se din afdøde søn, Matt, der døde som spæd?«

Hun fik tårer i øjnene, og hendes stemme skælvede. Herrens Ånd rørte hende. Hun savnede dem meget.

Med en bøn i hjertet spurgte jeg hende: »Patti, ved du, at du har en kærlig og rar himmelsk Fader, som elsker dig meget?«

Hun sagde: »Har jeg det?«

Jeg spurgte: »Patti, ved du, at din himmelske Fader har en særlig plan, så du og din familie kan være sammen for evigt?«

»Kan vi det?« spurgte hun.

»Har du hørt om den plan før?« spurgte jeg.

Hun sagde: »Nej.«

Meget oprigtigt spurgte jeg hende: »Vil du gerne høre mere om den?«

»Ja, det vil jeg gerne,« svarede hun.

Herrens Ånd rørte hende dybt.

Missionærerne underviste Patti. Tre uger senere, mens Patti endnu var i Utah, ringede hun til mig: »Bror Kikuchi, det er Patti. Jeg skal døbes. Vil du komme til mit dåbsmøde?«

Min hustru og jeg tog hen til hendes dåb. Mange medlemmer havde kærligt indført hende i fællesskabet. Åh, jeg vil aldrig glemme hendes glade ansigt, da hun steg op af vandet!

Jeg vil aldrig glemme hendes smukke tårer ved det hellige alter i templet i Salt Lake City et år senere. Jeg husker hendes fredfyldte og celestiale glød, da hun blev beseglet til sin afdøde mand og søn og til sin nulevende datter, som allerede var medlem af Kirken.

Min ven Patti fandt Herren Jesus Kristus. Takket være tempelbeseglingen ved hun nu, at hendes familie er evig i Herren.

Illustration: Dilleen Marsh; fotos venligst udlånt af familien Kikuchi, undtagen hvor andet er angivet; fotografi af gulerødder © Getty Images; baggrund: Foto: Welden C. Andersen

Ældste Kikuchi var iført kimono på dette billede, som blev taget på hans toårs fødselsdag. Kan du se det legetøj, han har i hånden?

Ældste Kikuchi (forrest til venstre) som 13-årig sammen med skolekammerater og lærere.