Stavskonference i København

Konferencen indledtes som sædvanlig med et lederskabsmøde lørdag eftermiddag, hvorpå enhver med lyst dertil kunne nyde veltillavet mad i aktivitetssalen.

Temaet for konferencen var »Kom til Kristus«.

Mødet lørdag aften fulgte derpå, og det blev ledet at stavspræsident Steen Petersen. Mødet var en skøn åndelig oplevelse med en række inspirerende budskaber.

Daniel Eriksen, der er fra Gladsaxe 2. Menighed, var den indledende taler over emnet »Tro og gerninger«; mellem disse to er der en indbyrdes forståelse. Gennem tro med gerninger opnår vi et vidnesbyrd om Jesus Kristus og åbner derved for hans kærlighed til os. Han udtrykte sin taknemmelighed for evangeliet og vidnede om, at Kristus er den centrale figur i alt.

Daniel Eriksen blev efterfulgt af

Fra Allerød Menighed, som talte om, hvordan vi lever i verden, men ikke skal være af verden. Det kan være svært at leve mellem verden og Kirken. Vi skal være proaktive og oplære vores unge til at være aktive i samfundet. Der er dybest set brug for os alle steder, for vi skal gøre verden klar, til Kristus kommer tilbage.

kommer fra Roskilde Menighed og talte om sit liv i Herren. Kristus har gjort en forskel i hans liv. Han fortalte om, hvordan selvforkælelse ikke giver nogen fred og ikke mætter. Vi er bedre stillet med tro på Kristus og kan opleve, at det at binde sig til Kristus giver fred og frihed. Der er en særlig fred i en erkendelse af, at man har gjort sit bedste.

Herefter kunne vi nyde et musiknummer ved et kvindekor, der sang »Barnets bøn«. Derpå talte

der ligesom bror Eriksen er fra Gladsaxe 2. Menighed. Hendes emne var: »Hvad betyder Kristus for mig?«, og hun delte oplevelser, hvor hun har følt Helligånden og Kristus nær. Som ung søgte hun sandheden og havde lært at tro på Kristus som Guds Søn. På et tidspunkt kom hun til at lide af angst, og først da hun læste en bog om at tro på Kristus, følte hun ham igen nær. Vi kan gøre alt, vi kan, men han udgør forskellen. Vi kan ikke frelse os selv og kun gennem ham kan vi finde den fred, vi behøver.

der ligeledes er fra Gladsaxe 2. Menighed, talte om arbejdet med at tilpasse aktive kirkekaldelser med familielivet. Kaldelser og omstændigheder er så forskellige, at der ikke findes en facitliste. Det gælder om at tilpasse sig – at ændre ydre former, så de passer til omstændighederne. Det er nødvendigt med tjeneste, da det vender familien mod Kristus. Kaldelser er ofte ikke belejlige, men vi tjener, fordi det er det, Gud ønsker af os. Og det ender ofte med den største effekt, fordi vi vender os mod Kristus. Der vil aldrig være tid til at gøre det hele, men når vi gør vores bedste, vil han velsigne os.

Kvindekoret sang derefter »Nu falmer skoven«.

der er fra Frederiksberg Menighed, talte om velsignelserne ved at have en datter på mission. Lasse Toft indledte og talte om de velsignelser, der er ved at kunne bidrage. Vi må spørge os selv, hvad vi kan gøre for Herren. Han fortalte om hvordan han følte sig velsignet ved at kunne bidrage på forskellig vis og over at have en datter på mission.

Annitta Toft fortalte om at opleve en større kærlighed og glæden ved at kunne holde virtuel hjemmeaften med datterens deltagelse. En søn har valgt Kirken fra, men datterens (Rosa) mission har skabt et åndeligt momentum. Familien har fået større fokus på missionering på grund af Rosas mission, men kaldelser lokalt skaber også åndeligt momentum.

der tjener som 1. rådgiver i stavspræsidentskabet, var aftenens sidste taler. Han takkede alle og udtrykte, at vi løfter i flok, når vi oplever en aften som denne. Vi har en stærk kultur i staven. Han havde med stor glæde deltaget i vidnesbyrdmødet i forbindelse med de unges tempeltur i efterårsferien og gik styrket derfra.

Vi har handlefrihed, men præsident Nelson har sagt: »Lad Gud råde«. Det er betydningen af ordet Israel: »Lad Gud råde«. Vi skal være villige til at lade Gud have den største indflydelse i vores liv – at lade vores vilje blive opslugt i hans.

Hvis vi husker på bøn, studium, faste, at komme i kirken og templet og tjene, vil vi blive styrket og kun på den måde kan vi opnå lykke.

Mødet søndag formiddag var konferencens hovedmøde og blev som de øvrige møder afholdt i stavsbygningen på Maglegårds Alle. Før mødet var der et meget smukt violinpræludium ved Ann Henstrom og søster Sørensen med Susanne Bryde ved klaveret.

Mødet blev ledet af stavspræsidenten, præsident Petersen, og efter et par sange af stavskoret og de sædvanlige opretholdelser, hvor vi viser, at vi støtter vores ledere, lyttede vi til den første taler, som var

der er fra Gladsaxe 2. Menighed, og hvis tale blev oversat fra engelsk af søster Lindberg. Hun talte om et billede malet af Frans Schwatz fra 1998 »Agony in the Garden« (Kristus i Getsemane), som havde rørt hende så meget, at hun ønskede at se det igen. Det lykkedes hende – i Nørre Sundby kirke, hvor hun måtte op på en stol for at se nøje på det. Hun så Frelserens øjne afbilledet, så de viste hans smerte, som vi aldrig vil kunne forstå. Hun nævnte 3 måder, hvorigennem vi kan opnå fred.

Være mere i templet.

Fordybe os i Guds ord.

Følge profeterne.

Når vi gør det, vil Gud give os fred.

Hun blev efterfulgt af

Mikala Kjeldsen

der tjener som stavens UK-præsident. Hun fortalte om, hvordan også hun havde nydt vidnesbyrdmødet på de unges tempeltur. De unge er helt særlige og kan minde os om, at sjæle er af stor værdi i Guds øjne. Vi skal ikke lade den enkelte dag afgøre vores værdi. Gud kender os og vores potentiale, og han giver os mulighed for at opnå det.

Gud sendte Kristus for at sone. Gud har altid stolet på de unge, hvilket skriften klart viser. Vores værdi hænger sammen med, hvor vi kommer fra, og hvad vi gør. Vor himmelske Fader ønsker det bedste for os.

fra Gladsaxe 2. Menighed talte derefter om vigtigheden af tjeneste. Kristus gav frivilligt sit liv for at frelse os. Han blev en tjener for alle – det største eksempel, og gennem ham kan vi tjene. Det bedste, vi kan gøre, er at elske og tjene andre. Der er i Kirken et behov for hvert medlem, og hvert medlem har et behov for at tjene. At tjene kan være en udfordring, men når vi tjener, bliver vi velsignet og kommer nærmere Gud. Det er en velsignelse at tjene og det er et guddommeligt princip.

Forsamlingen sang herefter »Guds ånd som en ild« og

der tjener som stavens primarypræsident var næste taler over emnet »Følg profeten«. Hun indledte med at tale til børnene til mødet, som hun var glad for at se. Hun opremsede nogle karakteristika for 3 profeter og bad børnene finde ud af, hvem de var – nemlig Daniel, Joseph Smith og præsident Nelson.

Vi skal følge profeterne, fordi de viser vej til Kristus.

Hun fortsatte med at omtale en række profeter, og hvad de hver især er kendt for. Vi kan lære meget af profeterne, for de har alle talt om, undervist i og demonstreret, hvordan vi kan følge vores nuværende profets opfordring til os om at tænke celestialt.

Så lad os følge profeterne.

fra Rønne Gren, der for nylig er vendt hjem fra sin mission til Tyskland (Frankfurt), vidnede om, hvordan hendes mission havde ændret hende. Hun bar sit vidnesbyrd om Mesteren, der i sandhed er Mester over alle mestre. Vi har en pligt til at dele evangeliet, for andre har brug for den trøst, evangeliet kan give. Herren har brug for os, og vi bør have hans navn i vores hjerte.

stavspræsident i Københavns Stav, var konferencens sidste taler. Med henvisning til Jørn Utzon, der tegnede operahuset i Sydney, og hans rejser til Sydamerika, hvor han studerede, hvordan mayaerne byggede plateauer for at kunne se ud over junglen og få lys.

Vi kender til lys, og uden lys var der ingen årstider.

Gennem Joseph Smiths første syn har vi fået åndeligt lys. Vi skal sørge for, at vores moralske kompas vender den rigtige vej, for ellers kan vi ikke undervise. Templerne vender altid mod Frelseren, og han citerede ældste Bednar for bemærkningen: »Templet ligger på grænsen mellem vores liv og evigheden.«

Til næste år (2024) fylder staven 50 år, hvilket vi blandt kan fejre ved at efterleve evangeliet.

Når vi følger Frelseren, finder vi fred.