Hjælpeforeningen: Sand kærlighed og ægte gudsdyrkelse

Hjælpeforeningen blev organiseret … af profeten Joseph Smith under inspiration fra Herren … I dag anerkendes den som en af de stærkeste godgørende kræfter i Kirken …

Hjælpeforeningens mission er at komme den nødstedte til undsætning, hjælpe de syge og svage, bespise den fattige, klæde den nøgne og velsigne alle Guds sønner og døtre. Der er aldrig blevet grundlagt en organisation med et mere ædelt mål. Den har udgangspunkt i sand kærlighed, som er Kristi rene kærlighed (se Moro 7:47), og den ånd er blevet manifesteret i alle foreningens tjenestegerninger blandt folk. »Apostlen Jakob sagde, at »en ren og ægte gudsdyrkelse er, for Gud … at tage sig af faderløse og enker i deres nød og bevare sig selv uplettet af verden« (Jak 1:27). Godtager man dette som sandt, så har medlemmerne af Hjælpeforeningen gennem deres liv i sandhed været eksempler på ren og ægte gudsdyrkelse, for de har betjent dem, der var i nød, de har slået deres kærlige arme om de faderløse og enkerne, og de har bevaret sig uplettede af verden. Jeg kan bevidne, at der ikke findes renere og mere gudfrygtige kvinder i verden end dem, der tælles blandt Hjælpeforeningens rækker² (se forslag 2 på s. 169).

Det har altid været en kilde til glæde for mig at se, hvor trofaste I søstre i Hjælpeforeningen har stået Herrens tjenere bi i alle slags kår. I har altid været at finde ved præstedømmets side, rede til at styrke deres hænder og gøre jeres del for at fremme Guds riges interesser, og eftersom I har taget del i dette arbejde, tager I visselig del i værkets sejr og i den ophøjelse og herlighed, som Herren giver til sine trofaste børn …

Ingen vis biskop vil undlade at påskønne det arbejde, Hjælpeforeningen udfører i hans menighed. Hvad ville en biskop stille op uden Hjælpeforeningen? Jeg vil sige til alle biskopper i Kirken, at de skal opmuntre søstrene i Hjælpeforeningen og støtte dem i deres næstekærlige og velgørende arbejde, de vil vise sig at være en velsignelse for jer og for folket³ (se forslag 3 på s. 169).

Jeg vil råde brødrene til at opmuntre deres hustru til at deltage i foreningen … for det vil være en god ting at have denne organisations indflydelse i ethvert hjem. Jeg beder jer, mine søstre, om, at I ved jeres besøg i de sidste dages hellige hjem, vil bringe denne indflydelse med jer, hvorend I går. Herren har tydeligt vist jer, hvilken slags forhold I har til ham, og hvad der forventes af jer som hustruer og mødre. Lær dem, I besøger disse ting, især de unge kvinder …

I, mine søstre, bør som medlemmer af Hjælpeforeningen og mødre i Israel udøve al jeres indflydelse … i det rene moderskabs ære og trofasthed mod ægteskabspagten⁴ (se forslag 4 på s. 170).

Det er ikke nødvendigt for mig at gå i detaljer med det, Hjælpeforeningen har udført tidligere, dens fremragende arbejde er kendt i hele Zion og i mange dele af verden. Det er tilstrækkeligt at sige, at den har været tro mod sin mission, og dens omdømme overgås eller nås ikke af nogen anden velgørende organisation. De sidste dages hellige er stolte af den og det, den har afstedkommet, og vi er taknemlige for, at vor himmelske Fader inspirerede sin tjener, profeten, til at stifte en sådan organisation. Hjælpeforeningens fremtid tegner lovende. Efterhånden som Kirken vokser, bliver dens virkefelt tilsvarende større, og den vil i endnu større grad have kraft til at gøre godt, end den har haft i forgangne tider. Hvis alle søstre står sammen om at støtte denne forening, vil den udføre et mægtigt værk og være til stadig velsignelse for Kirken. Det kunne være glædeligt at se de midaldrende lige så interesserede i denne institution som de aldrende, og ved at blive det vil de opdage, at det vil styrke deres tro, give dem et bredere perspektiv på livet og dets ansvar og gavne dem materielt på vejen mod fremgang og fuldkommenhed.⁵

Fra de begyndte deres arbejde, er Guds velsignelser blevet skænket dem (Kirkens kvinder), og jeg har med stor glæde, fryd og dyb interesse set deres fremgang … De har haft forbløffende fremgang, og det er forunderligt, hvordan Gud har velsignet og udøst sin Ånd over dem. De er, kan jeg næsten sige med berettigelse, blevet som engle, der står menneskene i verden nær⁶ (se forslag 5 på s. 170).

Det er det, vi ønsker at indgyde i søstrenes hjerte at være nyttige i deres sfære og ikke blive mismodige på grund af vanskeligheder på vejen, men at stole på Gud og se hen til ham, og jeg lover jer, at hans storslåede velsignelser vil blive udøst over jer. Det vil I opleve … Lad mig gentage det, mist ikke modet, men fortsæt med at gøre godt, udøv tro og stræb efter at udvikle jer ved enhver given lejlighed. Vi ønsker, at I udøver alle de talenter, som Gud har skænket jer. Og der er dette at sige omkring jeres udsigt til fremgang: Når et menneske begynder at følge den vej, som Herren har anvist, og ad hvilken han kan gøre godt for ham, så er det menneske sikker på fremgang. Han er præcis, hvor Gud ønsker han skal være, og det er på det sted, I med største sømmelighed kan bede Gud om hans velsignelser.⁷

Jeg ønsker at sige, Gud velsigne lederne og medlemmerne af Hjælpeforeningen. I udfører et stort værk, og jeg vil formane jer til ikke at blive trætte af at gøre godt (se L&P 64:33). Vi tragter alle efter celestial herlighed, og ingen mere prægtig udsigt kan udtrykkes i menneskers sprog. Dersom I vil fortsætte trofast i det værk, I har engageret jer i, vil I opnå denne herlighed og glæde jer for evigt i Guds og Lammets nærhed. Dette er værd at stræbe efter, det er værd at ofre for, og velsignet er den mand eller kvinde, som er trofast nok til at opnå det. Må Gud velsigne jer alle⁸ (se forslag 6 på s. 170).