Tanker om Jesu Kristi mission

Dette evangelium er blevet forelagt verden på forskellige tidspunkter. Det var kendt af profeterne. De forstod tydeligt og klart, at Jesus var offerlammet, før verden blev grundlagt (se Åb 13:8; Moses 7:47), og at han, når tiden var inde, ville vise sig for menneskenes børn, at han ville dø for deres synder og blive korsfæstet for at fuldføre frelsesplanen.⁴

Da Jesus lå i krybben som et hjælpeløst spædbarn, vidste han ikke, at han var Guds Søn, og at han fordum havde skabt jorden. Da Herodes udstedte sit dekret, vidste Jesus intet om det; han havde ikke magt til at kunne redde sig selv; og Josef og Maria var nødt til at flygte med ham til Egypten for at undslippe følgerne af det dekret … Han voksede op og blev en mand, og i løbet af denne fremgang blev det åbenbaret for ham, hvem han var, og af hvilken hensigt han var i verden. Den herlighed og magt han besad, før han kom til verden, blev gjort kendt for ham.⁵

Da Jesus vandrede her på jorden og opfyldte sin mission, fortalte han folk, at han ikke udførte de mirakler, han gjorde, ved sin egen kraft eller visdom, men at han var her for at gøre sin Faders vilje. Han kom ikke for at søge menneskenes herlighed eller ære, men for at søge ære og herlighed hos den Fader, der havde sendt ham. Han sagde: »Jeg er kommet i min faders navn, og I tager ikke imod mig; hvis en anden kommer i sit eget navn, skal I nok tage imod ham« (Joh 5:43).

Det, der var helt særligt ved hans mission, og som adskilte den fra så mange andre missioner, var dette: Han kom ikke for at søge menneskenes herlighed eller ære, men for at søge ære og herlighed hos sin Fader og fuldføre sin Faders værk, han som havde sendt ham. Heri lå hemmeligheden i hans fremgang, og heri ligger hemmeligheden for fremgang for alle mennesker, der arbejder efter det samme princip.⁶

Jesus Kristus, Guds Søn stod engang i en situation, der krævede den allerstørste anstrengelse for at fuldføre det, der var nødvendigt for at frelse millionvis af Guds børn. Det krævede udøvelse af den største kraftanstrengelse og beslutsomhed, før Guds Søn kunne bestå prøven, det nødvendige offer.⁷

Jesus, Guds Søn, blev sendt til verden for at gøre det muligt for dig og mig at modtage disse ekstraordinære velsignelser. Han måtte yde et stort offer. Det krævede al den kraft, han havde, og al den tro, han kunne mønstre, at fuldføre det, som Faderen fordrede af ham … Han svigtede ikke, selvom prøven var så svær, at hans sved faldt som blod blod … Hans følelser må have været ubeskrivelige. Som vi læser i afsnit 19 i Lære og Pagter, siger han selv, at hans lidelse var så stor, at den fik ham til »at skælve af smerte og til at bløde fra hver pore og til at lide på både legeme og ånd – og jeg ønskede, at jeg ikke skulle drikke det bitre bæger, men undlade det«. Men han sagde hele tiden i sit hjerte: »Dog, ske ikke min vilje, men din« (se L&P 19:15-19).⁸

Vi er alle afhængige af Jesus Kristus, af hans komme til verden for at åbne en udvej, hvorved vi kan sikres fred, glæde og ophøjelse. Og havde han ikke bragt dette offer, ville vi aldrig have opnået de velsignelser og privilegier, som er garanteret os gennem evangeliet, ved Jesu Kristi mellemkomst, for han gjorde det nødvendige …

Selvom han ofrede sig selv og lagde planen for menneskenes forløsning, må folk arbejde på at opnå en forening mellem ham og dem, ellers vil de aldrig opnå frelse.⁹

Vi forstår til fulde, at Jesus Kristus boede her på jorden i et legeme, og at han modtog det legeme og nu er herliggjort, at vi er berettiget til den samme velsignelse, samme ophøjelse og samme herlighed¹⁰ (se forslag 2 og 3 på s. 277).

Det Væsen, der boede i himlen, der regerede, inden verden blev til, der skabte jorden, og som i tidens midte nedsteg for at fuldkommengøre og frelse det, han havde skabt, har vist sig for menneskene i denne tidsalder.¹¹

Vi vidner for hele verden om det, vi gennem guddommelig åbenbaring, ja, gennem Helligåndens tilkendegivelser ved, nemlig, at Jesus er Kristus, den levende Guds Søn, og at han åbenbarede sig for Joseph Smith i egen person, som han fordum gjorde det for sine apostle, efter at han var opstået fra graven, og han fortalte Joseph de himmelske sandheder, som menneskeheden alene kan frelses ved.¹²

Der var to mænd i templet i Kirtland, som så ham … Guds Søn viste sig for dem, ham som jøderne havde slået ihjel, og de sagde: »Sløret blev borttaget fra vort sind, og vor forstands øjne blev åbnet. Vi så Herren stå foran os på talerstolens brystværn« … Under hans fødder var der rent guld. Hans ansigt strålede klarere end solen. Hans røst var som lyden af brusende vældige vande. Det var Jahves røst, som lød: »Jeg er den første og den sidste. Jeg er den, som lever. Jeg er den, som blev slået ihjel; jeg er jeres talsmand over for Faderen. Se, jeres synder er jer tilgivet; I er rene i mine øjne, løft derfor hovedet og fryd jer. [I] har bygget dette hus til mit navn. Jeg har antaget dette hus, og jeg vil udgyde min Ånd over dem, som holder mine befalinger, og jeg vil ikke lade dette hus besmitte« (se L&P 110:1-8). Dette var røsten fra det menneske, som jøderne afviste, og han blev set der. Jeg ved, at disse ting er sande, såvel som Gud er sand. Men jordens folkeslag er ikke bevidste om, at Jesus, Guds Søn, har været her og vist sig for mennesker og forlenet dem med myndighed til at prædike evangeliet og love Helligånden til alle, som vil tro og adlyde disse principper og modtage kundskab om, at disse principper er sande¹³ (se forslag 4 på s. 277).

Vi har et vidnesbyrd om Kristus, at han vil komme til jorden for at regere.¹⁴

Jesus vil komme på et tidspunkt og vise sig i vores midte, ligesom den dag, da han viste sig på jorden blandt jøderne, og han vil spise og drikke med os og tale til os og forklare rigets hemmeligheder og fortælle os ting, som ikke er tilladt at tale om nu.¹⁵

Befinder du dig i et tog, vil du, så længe du bliver siddende på dit sæde, komme frem til det sted, du ønsker; men står du af toget, kan det være farligt, og der kan gå lang tid, før der kommer et andet tog. Sådan er det også med os – hvis vi lever ret, gør vores arbejde, så går vi fremad, og hvis vi holder vore pagter, udfører vi Guds værk og opfylder hans hensigter, og så vil vi være beredte på det tidspunkt, hvor Jesus, Guds Søn, vil komme i ære og herlighed og give de trofaste alle de velsignelser, som de venter på, og tusinde gange mere …

Jeg siger til de sidste dages hellige, er nogen blandt jer søvnige, så læs de ord, som Frelseren udtalte, da han var på jorden, om de ti brudepiger, hvoraf fem var vise og medbragte olie på lampen, og da Brudgommen kom, var det kun halvdelen, der var klar til at gå ham i møde (se Matt 25:1-13; L&P 45:56-59). Lad det ikke være tilfældet med os sidste dages hellige. Lad os prøve at være tro mod de evigtvarende pagter, vi har indgået, og være tro mod Gud. Må Gud velsigne de sidste dages hellige og udgyde sin Ånd over os. Må I være trofaste mod jeres Gud, trofaste mod jeres familie og opføre jer klogt i alle ting og arbejde for Guds riges interesser, så vi ikke skal tælles blandt de tåbelige brudepiger, men findes værdige til at være blandt dem, der skal krones som konger og dronninger og regere gennem evigheden¹⁶ (se forslag 5 og 6 på s. 278).