Trofasthed i prøver: »Fra skyggen og ind i det strålende solskin«

Det er umuligt for os at udarbejde vores frelse og opnå Guds hensigt uden prøver eller uden ofre.²

Prøver og modgang har de sidste dages hellige erfaret. Gud har udtænkt det således. Jeg vover den påstand, at da det i åndeverdenen blev foreslået, at vi skulle komme ned i denne prøvestand og gennemleve de erfaringer, som vi nu gør, ikke kun lød behageligt og hyggeligt – udsigterne var ikke så indtagende i alle henseender, som man kunne have ønsket. Alligevel er der ingen tvivl om, at vi klart så og forstod, at det var en nødvendig oplevelse for at opnå ophøjelse og herlighed, og uanset hvor ubehageligt det må have virket på os, var vi villige til at underkaste os Guds vilje, og derfor er vi her.³

Herren har i sit hjerte besluttet, at han vil prøve os, indtil han ved, hvad han kan gøre med os. Han prøvede sin søn Jesus … Inden Frelseren kom til jorden, havde Faderen fulgt hans kurs og vidste, at han kunne regne med ham, da verdens frelse stod på spil, og han blev ikke skuffet. Sådan er det også med os. Han vil prøve os og fortsætte med at prøve os, så han kan sætte os i de højeste positioner i livet og give os de mest hellige ansvar.⁴

Hvis det lykkes os at komme igennem de forestående, svære prøver med vores troskab og retskaffenhed intakt, kan vi imod slutningen af vore prøver forvente en stor og mægtig udgydelse af Guds ånd og kraft – en stor velsignelse for alle, der er forblevet tro mod deres pagter …

Nogle af vore brødre har sat spørgsmålstegn ved, om de herefter kunne føle sig værdige til at omgås med fortidige profeter og hellige, som har udholdt prøver og forfølgelse, og med de hellige … som led i Kirtland, Missouri og Illinois. Disse brødre har udtrykt ærgrelse over, at de ikke har taget del i sådanne lidelser. Hvis nogen af jer er til stede her i dag, vil jeg trøste jer med, at I blot skal vente en kort stund, og så vil I modtage en lignende mulighed, alt hvad jeres hjerte kan begære. I og jeg kan ikke blive fuldkommengjort uden lidelse: Jesus kunne ikke (se Hebr 2:10). I sin bøn og lidelse i Getsemane have forudså han den rensende proces, som er nødvendig for dem, der har ambition om at sikre sig herlighed i det celestiale rige. Ingen bør prøve at undslå sig ved at ty til nogen kompromitterende midler.⁵

Der findes ingen anden vej, ad hvilken de hellige kan gøre åndelige fremskridt og blive beredt på en arv i det celestiale rige end gennem prøvelse. Det er den proces, hvorigennem kundskaben øges og fred i sidste ende kan etableres overalt. Det er blevet sagt, at hvis alt omkring os var fredfyldt og fremgangsrigt nu, ville vi blive ligegyldige. Det ville være en tilstand, som alle af god natur ville ønske, og de ville derfor ikke forsøge at række ud mod evige ting.⁶

Om det så er individuelt eller kollektivt, så har vi lidt, og vi vil lide igen; og hvorfor? Fordi Herren fordrer det af os, for at vi kan helliggøres⁷ (se forslag 2 på s. 113).

Blandt vore prøvelser er der fristelser, og herigennem kan vi vise, hvor højt vi værdsætter vores religion. I er bekendt med den erfaring, Job gjorde sig i den retning. Han blev givet kundskab om genoprettelsen og om Forløseren, og han vidste, at omend han skulle dø, så ville han i de sidste dage se sin Forløser på jorden (se Job 19:25-26). Gennem de fristelser, der mødte ham, viste han, at han påskønnede det himmelske højere end noget andet …

Fordi Gud er vor ven, behøver vi ikke at frygte. Vi er måske fortsat nødt til at være underkastet mange forhold, som byder os imod. Men gennem dem er vi i stand til at vise englene, at vi elsker de ting, der hører Gud til, mere end verdens ting⁸ (se forslag 3 på s. 113).

Mange af jer har lidt svære prøver for at fuldkommengøre jeres tro, øge jeres selvtillid, øge jeres kundskab om himlens kræfter, og dette inden jeres forløsning finder sted. Skulle sorte skyer tårne sig op i horisonten … bliver det bitre bæger rakt frem, og I tvinges til at drikke af det, skulle Satan slippes løs iblandt jer med al sin forførende, svigfulde kraft og listige snedighed, skulle forfølgelsens nådesløse arm løftes mod jer – så løft da jeres hoved og fryd jer over, at I regnes for værdige til at lide med Jesus, de hellige og hellige profeter, og vid, at forløsningens time er nær.

Jeg føler, mine brødre og søstre, at jeg skal formane jer med ord fra mit hjerte. Vær ved godt mod – lad ikke hjertet synke i brystet, for dagen kommer snart, hvor tåren skal tørres og hjertet trøstes, og I skal nyde frugten af jeres arbejde …

Vær ærlige, vær dydige, vær hæderlige, vær sagtmodige og ydmyge, modige og frimodige, fremelsk beskedenhed, vær som Herren, hold fast i sandheden gennem ild eller sværd, tortur eller død.⁹

Fra vi modtog evangeliet til nu, har Herren fra tid til anden ladet os møde prøver og fristelser, hvis vi kan kalde dem det, og sommetider har disse prøver været af en art, som vi har haft svært ved tage uden at murre og klage. I prøvelser kan vi vende os til vor Fader i himlen og finde trøst og styrke.¹⁰

Enhver mand og kvinde, der tjener Herren, har, uanset hvor trofaste de er, deres mørke stunder, men hvis de lever trofast, vil lyset bryde frem for dem og lindring blive tilvejebragt.¹¹

Alt, hvad der fordres af os for at sikre os fuldstændigt under alle former for prøver og forfølgelse, er at gøre Guds vilje, at være ærlige, trofaste og være hengivne over for de principper, vi har modtaget, at handle ret mod andre, ikke at træde nogen mands ret under fode, leve efter hvert ord, der udgår fra Guds mund, og så vil hans Helligånd hjælpe og bistå os i alle forhold, så vi vil komme igennem det med store velsignelser i vores hjem, i vores familie, blandt vore flokke, på vore marker, og Gud vil velsigne os på enhver måde. Han vil give os kundskab på kundskab, intelligens på intelligens og visdom på visdom.

Må Gud skænke dette folk sin velsignelse. Må vi være trofaste mod os selv, trofaste mod de principper vi har modtaget, fremme hinandens bedste af hele vort hjerte, så vil Gud udøse sin Ånd over os, og vi vil sejre til slut¹² (se forslag 3 på s. 113).

Når vi tænker over, hvad Herren har gjort for os tidligere, hvad han gør i vores nuværende situation, og hvad han vil gøre for os i fremtiden, hvor velsignet et folk er vi da ikke? Jeg har sommetider tænkt på, at den største af alle dyder, som de sidste dages hellige kunne besidde, er taknemlighed over for vor himmelske Fader for alt det, han har skænket os og for den sti, som han leder os ad. Det kan godt være, at det ikke altid har været nogen behagelighed at vandre på den sti, men vi har bagefter opdaget, at nogle af de omstændigheder, som har været mest ubehagelige, har vist sig at være til vores fordel.¹³

Enhver prøve, et menneske går igennem, drager ved udgangen af den prøve eller modgang det menneske nærmere på Gud, nærmere hvad angår øget tro, visdom, kundskab og kraft, hvis han er trofast i den prøve og ærer Gud og den religion, som han har hengivet sig til, og derfor vil han i større tillid påkalde Herren om de ting, han ønsker sig. Jeg har kendt mennesker, der har skælvet ved tanken om at skulle gennemgå visse hårde prøver, men efter at de har været igennem fristelsen, har de fortalt, at de kunne nærme sig Herren i større tillid og bede om de velsignelser, de ønskede …

Vi har enhver grund til at fryde os og være fyldt med glæde og tilfredshed, uanset hvilke vanskeligheder, der omgiver os. Og hvor langt er vi ikke kommet, hvor meget kundskab har vi ikke opnået, og hvor meget bedre er vi ikke blevet til at løfte, end vi var for et, to eller fem år siden, og er vi i stand til at stå mere fast, end vi var for et par år siden? Herren har styrket os, og ladet os vokse. Ligesom det lille barn, der vokser op, ikke ved, hvordan det gradvist fik styrke, og under hvilke omstændigheder det tiltog i vækst. Det er større dette år end sidste år. Sådan er det også med vores åndelige vækst. Vi er stærkere i dag, end vi var for et år siden.¹⁴

De ofre I har ydet, den modgang I har udholdt, og de afsavn I har lidt … vil fortabe sig i ubetydeligheder, og I vil fryde jer over at have opnået den erfaring, de har affødt … Visse ting må vi lære igennem lidelse, og kundskab, som vi får på den måde, selvom processen kan være smertelig, vil være af stor værdi for os i det næste liv …

Jeg ved, at jeres liv måske ikke er lutter solskin; I har utvivlsomt haft mange prøver og måske kommet igennem megen modgang; men ved fortsat retskaffenhed vil I snart komme fri af skyggen og ind i den celestiale verdens strålende solskin¹⁵ (se forslag 4 nedenfor).