Den trofastes storladne skæbne

Vi blev født i Gud Faderens billede; han skabte os i sit eget billede. Der findes en kim af guddommelighed i sammensætningen af vores åndelige organisering. Ved vores åndelige fødsel overførte vor Fader nogle evner, kræfter og færdigheder, som han selv besad, til os, akkurat som et barn i sin moders liv besidder, omend i et ikke-udviklet stade, evner, kræfter og anlæg svarende til sine forældres.⁵

Jeg tror på, at vi er Guds sønner og døtre, og at han har skænket os evnen til at rumme uendelig visdom og kundskab, fordi han har givet os en del af sig selv. Vi har fået at vide, at vi er skabt i hans billede, og at der er en særlig udødelighed i menneskenes sjæl. Der er en åndelig organisme i dette tabernakel (den fysiske krop) og den åndelige organisme rummer en guddommelighed i sig selv, omend måske på et barnligt stade; men i sig rummer den evnen til at forbedre sig og gå fremad, som det lille barn modtager næring fra sin mor. Selv om barnet måtte være meget uvidende, er der stadig mulighed for, at det ved at gennemleve barndommens forskellige ildprøver mod modenhed er i stand til at rejse sig til et niveau af fortræffelighed, som er nærmest fantastisk sammenlignet med den barnlige uvidenhed.⁶

Vi rummer noget guddommeligt i os; vi rummer udødelighed i os; vores åndelige organisme er udødelig; den kan ikke ødelægges; den kan ikke tilintetgøres. Vi vil leve fra al evighed til al evighed.⁷

Det er en vidunderlig glæde at tale om de store ting, som Gud har lovet at give sine sønner og døtre, og som vi vil opnå, dersom vi er trofaste … Vores rejse på denne sti mod ophøjelse vil føre os til vor Herre Jesu Kristi fylde, lede os frem til at stå i Faderens nærhed, modtage af hans fylde, have glæden ved evigt afkom i verdner uden ende, nyde behagelig omgang med dem, vi omgikkes i dette liv, have vore sønner og døtre, ægtemand eller hustru omkring os med al den glæde, himlen kan skænke, stå med herliggjort legeme som Frelserens, fri for sygdom og livets onder, fri for skuffelse og ærgrelser og de ubehagelige ofre, vi måtte gøre her.⁸

Gennem en fortsat fremgang har vor himmelske Fader modtaget ophøjelse og herlighed, og han viser os den samme sti, og eftersom han er iklædt magt, myndighed og herlighed, siger han: »Træd frem og tag den samme herlighed og glæde i besiddelse, som jeg besidder.«⁹

Guds folk er dyrebart for ham; hans kærlighed til dem vil altid vare ved, og i hans magt, vælde og kærlighed vil de vinde og komme ud som sejrherrer. De er hans børn, skabt i hans billede og gennem lydighed mod hans love skabt til at blive ham lig …

Dette er Guds sønners udsøgte lod, de som holder ud, som er lydige mod hans befalinger, som renser sig, ja som han er ren. De bliver som ham, de skal se ham, som han er; de vil skue hans ansigt og regere med ham i hans herlighed og blive som ham på enhver måde¹⁰ (se forslag 1 på s. 89).

Herren har givet os en ansporing af den største slags. I de åbenbaringer, som Gud har givet, ser vi, hvad et menneske, der vil rejse på denne sti af viden og blive vejledt af Guds ånd, kan opnå. Jeg havde ikke været i denne kirke længe, da det tydeligt blev vist mig, hvad et menneske kan opnå gennem fortsat lydighed mod Guds Søns evangelium. Denne kundskab har været som en konstant ledestjerne for mig og har ansporet mig til nøje at prøve at gøre det, som er ret og acceptabelt for Gud … Det virker som om, at der er nogle sidste dages hellige, som efter al den undervisning, vi har modtaget om den celestiale verden, er ganske tilfredse med bare at vide, at værket er sandt, så når talen kommer ind på vores storslåede fremtid, virker de overraskede og tror, at det ikke berører dem. I det tredje kapitel af sit epistel siger Johannes Åbenbarer:

»Vi er Guds børn nu« (1 Joh 3:2)

… Og han fortsætter:

»og det er endnu ikke åbenbaret, hvad vi skal blive. Vi ved, at når han åbenbares, skal vi blive ligesom han, for vi skal se ham, som han er.

Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren« (1 Joh 3:2-3)

… Guds ånd har kommunikeret til os, at der er solid og alvorsfuld sandhed i udtryk af denne art. Da Paulus talte til filipperne, foreslog han dem at fremelske en ambition, som synes mærkelig for folk i denne tid, omend ikke for de sidste dages hellige, især dem der ikke er tilfredse med at være som børn i forhold til viden om de ting, som hører Gud til. Han siger:

»I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus,

han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke for et rov at være lige med Gud« (Fil 2:5-6).

Således underviste Paulus, og han vidste, hvad han talte om. Han blev rykket bort til den tredje himmel og hørte ting, fortæller han os, som et menneske ikke må udtale (se 2 Kor 12:1-7) … Ville det være forkert af os at bede folk om at fremelske en ambition af denne karakter? Der er en række udtalelser i Bibelen, især i Det Nye Testamente, som synes mærkelige for mennesker, der ikke er i besiddelse af Herrens ånd.

»Den, der sejrer, skal arve dette« (Åb 21:7).

Hvad er det et udtryk for? Hvem tror på det? Hvis en far sagde til sin søn: »Min søn, vær trofast og følg mine råd, og når du bliver myndig, skal du arve alt, hvad jeg har«, så ville det give mening, ville det ikke? Hvis faderen talte sandt, så ville sønnen have noget, der ansporede ham til at være trofast. Ønskede Jesus at føre os bag lyset, da han brugte dette udtryk? Jeg vil forsikre jer om, at der ingen svig er i det sprog. Han mente præcis, hvad han sagde. Og Jesus sagde igen:

»Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone« (Åb 3:21).

Det er et vidunderligt udtryk. Er der nogen sandhed i det? Det er sandt helt igennem. Det er Herren, den Almægtige, der har udtalt det. I skriften fortæller apostlen Paulus os:

»Vi ved nemlig, at hvis det telt, som er vort hus på jorden, brydes ned, så har vi en bygning fra Gud, et hus, der ikke er bygget med hænder, men er evigt, i himlene« (2 Kor 5:1).

Det tror jeg på. Og når han siger, at Jesus »skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme« (Fil 3:21), så tror jeg det. Tror de sidste dages hellige på de ting, som jeg taler om? I er selvfølgelig nødt til at tro dem. Og atter:

»For den, der modtager mine tjenere, modtager mig;

og den, der modtager mig, modtager min Fader;

og den, som modtager min Fader, modtager min Faders rige; derfor skal alt det, som min Fader har, gives ham« (L&P 84:36-38).

Er der nogen, der kan komme i tanke om mere, der kunne gives? … Paulus havde en meget god forståelse af ting, for han sagde: »Jeg jager mod målet, efter sejrsprisen, som Gud fra himlen kalder os til i Kristus Jesus« (se Fil 3:14).

I de bemærkninger jeg har lavet, kan vi måske se noget om karakteren af denne høje kaldelse i Kristus Jesus …

Jeg ved ikke, hvor mange her, der har en virkelig kundskab om disse ting i hjertet. Hvis I har, vil jeg fortælle hvilken virkning, det kan have. Som Johannes sagde:

»Enhver, som har dette håb til ham, renser sig selv, ligesom han er ren« (se 1 Joh 3:3)

… Gud har udpeget nogle resultater af at følge denne vej til herlighed og ophøjelse, og løfterne er sikre. Herren vidste præcis, hvad han kunne gøre. Han vidste, hvilket stof han havde at gøre godt med, og han vidste præcis, hvad han sagde. Dersom vi gør den del, han har anvist os og består vores anden prøvestand, er vi sikre på at opleve opfyldelsen af disse løfter i hver en detalje og i større grad, end I og jeg har mulighed for at fatte¹¹ (se forslag 2 på s. 89).

Der er ingen sidste dages hellig inden for min stemmes rækkevidde, som ikke har dette løfte om at komme frem i den første opstandelses morgen og blive herliggjort, ophøjet i Guds nærhed og nyde privilegiet af at tale med vor himmelske Fader, som vi taler med vores jordiske.¹²

Der kan ikke gives noget menneske nogen herligere udsigt end den, der gives de hellige. Intet jordisk menneske kan ønske sig noget større eller noget som i større grad vil vise sig at være mere fyldestgørende. Alt, hvad der hører til fuldkommen fred, lykke, herlighed og ophøjelse, er tilgængeligt for de sidste dages hellige. Vi bør nyde ånden i dette og altid holde os den for øje. Vi bør ikke lade vore udsigter fordunkle det mindste ved at handle uacceptabelt for Herren.¹³

Hvad angår det kommende liv, er mit håb overordentligt stort og herligt, og jeg bestræber mig konstant på at holde håbet klart, og det er enhver sidste dages helligs privilegium og pligt.¹⁴

Vi forstår ikke allesammen fuldt ud de velsignelser og privilegier, som er indeholdt til os i evangeliet. Vi forstår ikke fuldt ud og har ikke alle de ting, som venter os i de evige verdener, for øje, og slet ikke de ting, som venter os i dette liv, som er beregnet til at fremme vores fred og lykke og opfylde vort hjertes ønsker …

Midt i alle bekymringerne omkring os bliver vi ofte glemsomme, og disse ting ligger ikke lige for os, så vi forstår ikke, at evangeliet i sin natur er udformet og beregnet til at tildele os de ting, som vil bibringe os herlighed, ære og ophøjelse, som vil bringe lykke, fred og glæde. Vi er tilbøjelige til at glemme dette midt i livets sorger og omskifteligheder, og vi forstår ikke fuldt ud, at det er vores privilegium, og at Herren har gjort det muligt for os at følge evangeliet, hvorved vi konstant kan have fred i os …

Hvor er der grund til at sørge? Hvor er der grund til, at de hellige hænger med hovedet? Hvor er der grund til at græde eller være skuffet? Der er ingen, men det handler om liv eller død; fyrstendømmer og magter er vores, hvis vi holder trofast ud; sorg og bandlysning venter, hvis vi lader hånt om evangeliet.

Kan vi ønske os mere end det, som er indbefattet i vores religion? Dersom vi står fast på klippen og følger den Ånd, som er indblæst i os, vil vi handle ret i vore pligter, vi vil gøre ret mod dem, som står over os, vi vil handle ret i lys eller mørke.

Hvor er der en mand, som vil vende ryggen til og bortkaste de løfter, der er indbefattet i det evangelium, vi har modtaget? I det findes tilfredsstillelse, der er glæde, der er stabilitet, der er noget at hvile fødderne på, der er en sikker grundvold at bygge på og yde det, der kræves af os.¹⁵

Lad os aldrig tabe vores udsigt af syne, bevar dem klart for jer dag og nat, og så vil jeg forsikre jer om, at vores vækst fra dag til dag og år til år vil blive storslået.¹⁶

Vi sigter alle efter celestial herlighed, og ingen mere storslået udsigt kan udtrykkes i menneskers sprog. Dersom I vil fortsætte trofast i det værk, I er engageret i, vil I opnå denne herlighed og for evigt glæde jer i Guds og Lammets nærhed. Dette er værd at stræbe efter, det er værd at ofre for, og velsignet er den mand eller kvinde, som er trofast nok til at opnå det¹⁷ (se forslag 3 nedenfor).