Præstedømmet – »til frelse for hele den menneskelige familie«

Vi, de sidste dages hellige, erklærer at have modtaget det evige evangeliums fylde fra Gud; vi erklærer at være i besiddelse af det hellige præstedømme – Guds uddelegerede myndighed til menneskene, i kraft af hvilket vi forretter dets ordinancer med hans accept.⁸

Ethvert menneske, som ydmyger sig for Gud og lader sig nedsænke i vandet efter at have omvendt sig til syndernes forladelse, vil modtage Helligåndsgaven gennem håndspålæggelse. Kan jeg give den til ham? Nej, jeg er blot en budbringer for den Almægtige, som har fået overdraget myndighed; jeg forretter ganske enkelt nedsænkning i vand til syndernes forladelse, idet jeg har fået myndighed til at gøre det. Jeg lægger blot mine hænder på hans hoved til modtagelse af Helligånden, derefter godkender Gud, fra sin bolig, min myndighed, at jeg er hans budbringer og overdrager Helligånden til personen.⁹

Når jeg har døbt folk og forrettet ordinancerne i dette hellige præstedømme, har Gud bekræftet denne forrettelse ved at tildele Helligånden, der overbeviser de personer, jeg har betjent, om at myndigheden er uddelegeret fra himlen. Og enhver ældste, der er gået ud for at forkynde det evige evangelium, og som handlede ifølge ånden i kaldet, kan bære det samme vidnesbyrd om, at Guds herlighed og kraft gennem deres forrettelser af disse hellige ordinancer er blevet tilkendegivet på overbevisende vis på hovedet af dem, som de har betjent. Dette er vores vidnesbyrd; dette var vidnesbyrdet i 1830 hos en bestemt person, der stod frem og hævdede, at Gud havde bemyndiget ham til at døbe folk til syndernes forladelse og give dem håndspålæggelse til modtagelse af Helligånden, som kunne give dem en viden fra de evige verdener om, at han havde denne myndighed. Denne person var Joseph Smith, og han bekræftede denne myndighed, som var blevet ham givet af hellige engle, på andre, der blev sendt ud for at bære vidnesbyrd for verden. De, der ville modtage disse hellige ordinancer, ville modtage vidnesbyrd fra den Almægtige om, at de var bemyndiget til at forrette disse. Og dette er vores vidnesbyrd, og det er mit vidnesbyrd til dette folk og til verden.¹⁰

Hvor i verden kan man finde en gruppe prædikanter, som tør fremkomme med de påstande som vore ældster gør? Hvor er den mand eller den gruppe mænd, som tør præsentere sig for verden og sige, at de er blevet bemyndiget af Gud til at forrette visse ordinancer for menneskene, gennem hvilke de kan modtage åbenbaring fra Gud? Enhver, som fremførte en lære af denne slags, ville snart blive afsløret, hvis han var en bedrager – han ville sætte sig selv i en meget farlig situation, og det ville snart blive opdaget, dersom han ikke havde en sådan myndighed. Vore ældster tør dog at fremlægge dette … Gud har sendt sine hellige engle fra himlen og gengivet menneskene myndigheden til at forrette evangeliets ordinancer¹¹ (se forslag 2 på s. 210).

Præstedømmet er blevet gengivet; det er blevet givet til menneskene, således at alle, der gerne vil være gode og glade, kan nyde dette privilegium gennem det. Evangeliet lærer os, hvordan man kan blive storhjertet, god og glad. Ånden i Kristi evangelium underviser i alle de ting, der er nødvendige for vores nuværende og fremtidige velfærd.

Vi har de ting for øje i dag, og vi bør altid have dem for øje. Se 25 år eller blot 10 år tilbage, og der er mange, som har været i Kirken så længe, og se hvad vi har opnået. Vi har større indblik og forstår tingene bedre, derfor er vi bedre beredte på de ting, der kommer til jorden, end vi var for 10, 15, 20 eller 25 år siden, så vi ved, hvordan vi skal gøre os nyttige, og vi ved, hvordan tingene skal gøres …

Formålet med præstedømmet er at gøre alle mennesker glade, sprede information, gøre alle mennesker delagtige i de samme velsignelser, når de tager del i det.¹²

Af denne grund er det hellige præstedømme blevet givet os i vor tid, for at lede og fuldkommengøre Guds hellige her, og i samme målestok som vi arbejder på at opnå intelligens, integritet og trofasthed i denne verden … vil det følge os i den ophøjede tilstand, vi vil fremstå i på den anden side af sløret.¹³

Herren har sagt, at han vil give os alt det, han har i henhold til den ed og pagt, som knytter sig til præstedømmet (se L&P 84:33-44). Ingen bør betvivle det, som Jesus siger, og som står i Johannes’ Åbenbaring: »Den, der sejrer, vil jeg give sæde hos mig på min trone, ligesom jeg har sejret og har taget sæde hos min fader på hans trone« (Åb 3:21). Kan der siges noget større end det? Sammenfatter det ikke det hele?¹⁴

Evangeliet, som vi har modtaget, er blevet åbenbaret fra himlen, og præstedømmet, som vi bærer, er blevet åbenbaret til frelse for hele den menneskelige familie. Det bør vi lægge os stærkt og virksomt på sinde¹⁵ (se forslag 3 på s. 210).

Til mine brødre i præstedømmet vil jeg gerne give et par ord som råd, vejledning og formaning. Der hviler et stort og helligt ansvar på jer, som ikke kun handler om frelse af denne generation, men også om mange af de generationer, der er gået forud og dem, der skal komme. Emmanuels rige er atter grundlagt på jorden, og dets herlige banner må udfoldes for alle nationer og riger, en advarselsrøst … må lyde til alle mennesker, I er dem, Herren har udvalgt til dette, selv Josefs førstefødte, til at samle folket (se 5 Mos 33:13-17). I kan absolut ikke være for ivrige, eller for ihærdigt engagerede i at stræbe efter, hvordan I bedst højner jeres hellige embeder til stor gavn for jer selv og menneskeheden.¹⁶

Der er mænd i denne kirke, der er så godhjertede som nogen, men som mangler tro og energi, og som ikke rigtigt opnår det, der er deres privilegium at modtage. Dersom deres tro, deres energi og beslutsomhed modsvarede deres gode følelser og ønsker, deres ærlighed og godhed, så ville de sandelig være mægtige mænd i Israel, og sygdom og lidelser og den ondes magt ville flygte fra dem som avner for vinden. Alligevel siger vi, at vi er et godt folk, og at vi ikke blot gør som andre, men gør store fremskridt i retskaffenhed for Gud, og det gør vi uden tvivl. Men jeg ønsker at indprente jer, mine brødre og søstre, at der er ældster iblandt os, som er udrustet med åndelige gaver, som kan bringes i anvendelse ved Helligåndens hjælp. Evangeliets gaver må forædles gennem flid og udholdenhed. Når de gamle profeter ønskede en særlig velsignelse eller en vigtig kundskab, åbenbaring eller vision, fastede og bad de sommetider i dagevis, ja, i uger med det formål.¹⁷

Mine unge brødre, når tingene går jer imod, når alt ser sort ud, så gør jeres pligt, så bliver I stærke mænd, mægtige mænd; de syge vil blive helbredt under jeres administration; djævle vil flygte fra jer; de døde vil blive opvakt; og alt, hvad menneskene nogensinde har kunnet udrette fra Adams tid, vil I være i stand til at gøre gennem Guds kraft og en behørig ambition.¹⁸

Renhed, dyd, troskab og gudelighed må søges med et stærkt ønske, ellers kan kronen ikke vindes. Disse principper må integreres i os, væves ind i vores natur og blive en del af os og gøre os til en kerne, en kilde af sandhed, af retsindighed, retfærdighed og nåde, af alt som er godt og storladent, så der fra os kan udgå lys, liv, kraft og lov til at lede, styre og hjælpe med at redde en omflakkende verden; idet vi handler som Guds sønner på vegne af vor himmelske Fader. Vi forventer i opstandelsen at udøve kraften af vores præstedømme – vi kan kun udøve denne, for så vidt vi sikrer dets retfærdighed og fuldkommenhed; disse kvalifikationer har man kun, hvis de er blevet efterstræbt og opnået, så i opstandelsens morgen vil vi kun besidde de erhvervelser, vi har sikret i denne verden! Gudelighed kan ikke overdrages, den må tilegnes, et faktum som den religiøse verden på mærkelig og sørgelig vis virker uvidende om. Søg efter at gavne andre, så vil andre stræbe efter at gavne jer; og lad ham, som vil være stor, være god, søge fællesskabets interesse og være tjener for alle.¹⁹

Som Guds hellige, Israels ældster, bør vi være villige til at tilegne tid og arbejde, yde ethvert nødvendigt offer for at opnå passende åndelige kvalifikationer, som kan være yderst nyttige i vore mange kaldelser. Og må Herren i ethvert hjerte indblæse vigtigheden af disse ting, når vi med flid og energi stræber efter de gaver og de kræfter, som evangeliet giver løfte om, hvis vi har været lydige.²⁰ (se forslag 4 nedenfor).