Guds høst

Billede

Zucchini squash.

Illustration: Andrew Banneker

En kvinde ved navn Christa arbejdede engang for en lille virksomhed, der solgte frø. Hun holdt meget af sit arbejde. Hun syntes, det var et stort under, at hvert eneste frø, hun solgte, havde kapacitet til at forandre sig til noget mirakuløst – en gulerod, et kålhoved, ja, selv et kæmpe egetræ.

Christa nød at sidde ved sin computer og tage imod ordrer og besvare spørgsmål. Men en dag modtog hun en klage, der undrede hende.

»Frøene duer ikke,« fortalte kunden. »Jeg købte dem for to måneder siden, og der er stadig intet sket.«

»Såede du dem i god jord, og har du givet dem nok vand og sollys?« spurgte Christa.

»Nej, men jeg har gjort min del,« svarede kunden. »Jeg købte frøene. Og der medfølger en garanti for vækst.«

»Men du såede dem ikke?«

»Nej, da. Så ville jeg jo få beskidte hænder.«

Christa tænkte over dette og besluttede, at man måtte skrive nogle retningslinjer for såningen. Hun besluttede sig for, at den første anvisning skulle lyde som følger: »Følg instruktionerne for såningen for at få frøene til at spire. De kan ikke sættes på hylden med forventning om vækst.«

Det varede ikke længe, før endnu en klage undrede hende.

»Frøene bærer ikke frugt,« hævdede en kunde.

»Lagde du dem i god jord?« spurgte Christa. »Har du sørget for nok vand og sollys?«

»Det kan du tro,« insisterede kunden. »Alt det har jeg gjort – præcis som det står anvist på pakken. Men de duer ikke.«

»Skete der overhovedet ikke noget? Begyndte de at spire?«

»Der er intet sket,« sagde kunden. »Jeg såede dem præcis, som det står anvist. Jeg havde håbet på at kunne få tomater til aftensmad. Nu er jeg meget skuffet.«

»Sig mig,« svarede Christa, »Såede du frøene i dag?«

»Vær nu ikke fjollet,« svarede kunden. »Jeg såede dem for en uge siden. Jeg forventede ikke at se tomater den første dag; jeg var tålmodig. Jeg kan fortælle dig, at der har været megen vanden og venten fra da og til nu.«

Christa vidste, at hun nu måtte tilføje endnu en anvisning: »Disse frø følger naturens love. Hvis man planter dem om morgenen med forventning om at kunne spise tomater senere på ugen, bliver man skuffet. Du må være tålmodig og vente på, at naturen går sin gang.«

Det gik godt, indtil Christa modtog endnu en klage.

»Jeg er dybt skuffet over jeres frø,« sagde kunden som det første. »Jeg såede dem præcis, som det står anvist på pakken. Jeg gav dem vand og sørgede for, at de fik sollys, og ventede, indtil de endelig kunne høstes.«

»Det lyder til, at du har gjort alt det rigtige,« svarede Christa.

»Det er meget fint altsammen,« svarede kunden. »Men jeg fik altså squash!«

»Ifølge mine optegnelser er det de frø, du bestilte,« sagde Christa.

»Jamen jeg vil ikke have squash; jeg vil have græskar!«

»Nu er jeg ikke helt med.«

»Jeg såede frøene i mit græskarbed – i den samme jord, der gav græskar sidste år. Jeg roste planterne hver eneste dag og fortalte dem, at de ville blive til smukke græskar. Men i stedet for store, runde, orange græskar, har jeg fået lange, grønne squash. Tonsvis af dem!«

Christa vidste, at retningslinjerne ikke rakte. Det var nødvendigt at fremsætte et princip: »Både frøet og tidspunktet for såningen afgør høsten.«

Høstens lov

Apostlen Paulus underviste om Guds høst:

»Far ikke vild! Gud lader sig ikke spotte. Hvad et menneske sår, skal det også høste:

Den, der sår i kødet, skal høste fordærv af sit kød, og den, der sår i Ånden, skal høste evigt liv af Ånden.

Lad os ikke blive trætte af at gøre det, som er ret; vi skal til sin tid høste, blot vi ikke giver op« (Gal 6:7-9).

I nyere tid har Herren givet os yderligere visdom og indsigt med hensyn til denne uforanderlige lov:

»Der er en lov, uigenkaldeligt fastsat i himlen før denne verdens grundlæggelse, på hvilken alle velsignelser er baseret –

og når vi opnår en hvilken som helst velsignelse fra Gud, er det ved lydighed mod den lov, på hvilken den er baseret« (L&P 130:20-21).

Vi høster det, vi sår.

Guds høst er ubegribelig herlig. Til dem, der ærer ham, gives hans velsignelser »godt, presset, rystet [og] topfyldt … For det mål, I måler med, skal I selv få tilmålt med« (Luk 6:38).

Akkurat som jordiske frø kræver indsats og tålmodighed, gælder det også for mange af himlens velsignelser. Vi kan ikke lægge vores religion på hylden og forvente at høste åndelige velsignelser. Men hvis vi sår og nærer evangeliske standarder i vores families daglige liv, er der stor sandsynlighed for, at vore børn vil vokse op og bære åndelig frugt, der vil være af stor værdi for dem og fremtidige generationer.

Guds svar på vore bønner kommer ikke altid lige med det samme – sommetider synes de slet ikke at komme – men Gud ved, hvad der er bedst for hans børn. Vi vil med sikkerhed en dag se mere klart, og på den dag vil vi erkende himlens godhed og gavmildhed.

I mellemtiden er det vores mål og store glæde at gå i vor Mester og Frelsers fodspor og leve et godt liv, der forædler os. Det vil bringe os Guds lovede og værdifulde høst og uvurderlige velsignelser.

Vi høster det, vi sår.

Det er himlens lov.

Det er loven om Guds høst.