Lige siden jeg startede i skole, har jeg haft venner, der ikke forstår de moralske standarder i vores religion. Til at begynde med var det svært, men med tiden er de blevet vant til tanken om, at jeg er moralsk ren. Jeg satte mig et mål i livet om at være ren, og det går godt – både for mig og for dem, der plejede at kritisere mig. Med tiden er respekt, fred og glæde blevet en del af vores kærlige vennekreds.

Som det eneste medlem af Kirken i min vennegruppe oplever jeg nogle gange, at mine venner fornærmer mig. Nogle gange dømmer eller kritiserer de min religion. Jeg føler mig så alene, og alligevel er jeg taknemlig for at kende Kirkens standarder.

Hvis mine venner fornærmer mig, prøver jeg at være ydmyg og undgå strid, for jeg ved, at strid er ondt. Når de begynder at diskutere ting ved Kirken, bærer jeg blot vidnesbyrd om min tro på evangeliet.

Jeg tilgiver altid mine venner – med eller uden en undskyldning fra deres side. At tilgive er ikke bare at sige »undskyldningen er modtaget« eller »det er i orden«, for tilgivelse har en større betydning: Jesus Kristus sonede for vore synder, så vor himmelske Fader kan tilgive os.

Selv om mine venner ikke forstår min tro på nuværende tidspunkt, ved jeg, at jeg kan være et redskab i Guds hænder til at forklare evangeliet for dem. Jeg hjælper dem, og på samme tid hjælper jeg mig selv til at udvikle mig åndeligt og til at forberede mig på at tage på mission.

Vor himmelske Fader bruger »små og enkle ting« (Alma 37:6) til at fremme sit værk. I verdens øjne var Joseph Smith ikke en mægtig person, og dog brugte Gud ham til at genoprette Kirken. Og det var en meget enkel ting, der førte til genoprettelsen: En bøn. Tro ikke, at du er for lille til at arbejde i Herrens vingård. Ved at være et godt eksempel kan du hjælpe din næste til at blive medlem af Kirken. Gud har ikke brug for store personligheder, blot trofaste og lydige mennesker.