De sandheder, det er mest værd at kende til

Vi lever alle på åndelig kredit. Uanset hvad, så vokser og vokser saldoen. Hvis man indfrier den hen ad vejen, behøver man ikke bekymre sig ret meget. Snart begynder man at lære disciplin og ved, at regnskabets time en dag kommer. Sørg for at få afviklet jeres åndelige konto med regelmæssige mellemrum frem for at tillade, at den samler renter og strafrenter.

Eftersom I bliver prøvet, forventes det, at I begår nogle fejltagelser. Jeg formoder, at I har gjort noget i livet, som I fortryder, noget, som I ikke engang kan undskylde for og slet ikke gøre godt igen. Derfor bærer I på en byrde. I føler jer måske ringe på sjæl og legeme og er bekymrede eller bebyrdede af vægten ved en åndelig konto, der er stemplet »Forfaldsdato overskredet«. Når I står i sådanne øjeblikke præget af stille overvejelse (som mange af os prøver at undgå), er der da nogle uafklarede ting, der bekymrer jer? Har I noget på samvittigheden? Er I stadig i en eller anden grad skyldige i noget stort eller småt?

Alt for ofte får vi breve fra dem, der har begået sørgelige fejltagelser, og som bærer på byrder. De trygler: »Kan jeg nogen sinde blive tilgivet? Kan jeg overhovedet ændre mig?« Svaret er ja! (se 1 Kor 10:13).

Evangeliet lærer os, at vi kan opnå lindring fra pine og skyldfølelse ved omvendelse. Bortset fra nogle få – meget få – som går over til fortabelse efter at have kendt til en fylde, er der ingen vane, ingen afhængighed, intet oprør, ingen overtrædelse, ingen forseelse, lille eller stor, der er undtaget løftet om fuldstændig tilgivelse. Uanset hvad der er sket i jeres tilværelse, har Herren beredt en vej, hvorpå I kan komme tilbage, hvis I vil give agt på Helligåndens tilskyndelser.

Nogle fyldes med en uimodståelig trang, en fristelse der kører rundt i sindet, som måske bliver en vane og derpå en afhængighed. Vi er tilbøjelige til ved visse overtrædelser og synder at sige og at rationalisere os frem til, at vi ikke har nogen skyld, fordi vi blev født sådan. Vi bliver fanget, og siden hen kommer den smerte og lidelse, som kun Frelseren kan helbrede. I har magten til at stoppe og til at blive forløst.

Præsident Marion G. Romney (1897-1988), førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde engang til mig: »Fortæl dem det ikke kun, så de forstår det. Fortæl dem det, så de ikke kan misforstå det.«

Så hør nu efter! Jeg vil tale tydeligt, som en der er kaldet og forpligtet til at gøre det.

I lever i en tid, hvor pornografiens svøbe fejer hen over jorden. Det er svært at undgå den. Pornografi fokuserer på den del af jeres natur, hvorigennem I har kraft til at skabe liv.

At forfalde til pornografi fører til vanskeligheder, skilsmisse, sygdom og mange andre problemer. Der er ikke noget af det, der er uskyldigt. At samle på det, at se på det eller bære rundt på det i nogen som helst form er ligesom at have en klapperslange i sin rygsæk. I udsætter jer selv for det uundgåelige åndelige sidestykke til et slangebid med en dødbringende gift. Det er nemt at forstå, at når verden er, som den er, kan man helt uskyldigt blive udsat for det, læse om det eller se det uden at indse de forfærdelige konsekvenser. Hvis det beskriver jer, opfordrer jeg jer til at stoppe det. Stop det nu!

I Mormons Bog lærer vi, at »menneskene er tilstrækkeligt undervist til, at de kender godt fra ondt« (2 Ne 2:5). Det gælder også jer. I ved, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Vær meget påpasselige med ikke at krydse den grænse.

Selv om de fleste fejltagelser kan bekendes personligt for Herren, findes der visse overtrædelser, der kræver mere end det for at fremkalde tilgivelse. Hvis jeres fejltagelser har været slemme, så tal med jeres biskop. Ellers er en almindelig bekendelse nok, stille og personlig. Men husk: tilgivelsens storslåede morgengry kommer ikke altid straks. Hvis I snubler til at begynde med, så giv ikke op. Overvindelse af modløshed er en del af prøven. Giv ikke op. Og som jeg har givet råd om før, så se jer ikke tilbage, når I først har bekendt og forsaget jeres synder.

Herren er der altid. Han er villig til at lide og betale straffen, hvis I er villige til at anerkende ham som jeres Forløser.

Som dødelige forstår vi måske ikke – det kan vi faktisk ikke – hvordan Jesus Kristus udførte sit sonoffer. Men lige nu er, hvordan han led, ikke så vigtigt som hvorfor. Hvorfor led han for jer og for mig, for hele menneskeheden? Han gjorde det af kærlighed til Gud Faderen og hele menneskeheden. »Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner« (Joh 15:13).

I Getsemane gik Kristus afsides for at bede. Hvad der end skete, overgår det vores fatteevne! Men vi ved, at han udførte forsoningen. Han var villig til at påtage sig hele verdens fejltagelser, synder, skyld, tvivl og frygt. Han led for os, så vi ikke skulle lide.

Billede

Frontal head and shoulders portrait of Jesus Christ. Christ is depicted wearing a pale red robe with a white and blue shawl over one shoulder. Light emanates from the face.

Hvis I er snublet eller har været væk i et stykke tid, hvis I føler, at modstanderen nu holder jer fangne, kan I gå frem i tro og ikke længere vandre hid og did i verden. Der findes dem, der står klar til at lede jer tilbage til fred og sikkerhed. Guds barmhjertighed kommer, som det er lovet i skrifterne, »efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:23). Denne mulighed er for mig den sandhed, det er mest værd at kende til.

Jeg lover, at tilgivelsens strålende morgen kan gry. Da gryr »Guds fred, som overgår al forstand« (Fil 4:7) atter i jeres liv, noget lignende som en solopgang, og I og han »husker ikke længere på [j]eres synd« (Jer 31:34). Hvordan kan I vide, om I er blevet tilgivet? Tro mig, I vil vide det! (se Mosi 4:1-3).

Det er det, jeg er kommet for at fortælle jer, der har problemer. Han vil træde til og løse det problem, som I ikke selv kan løse, men I er nødt til at betale prisen. Det kan ikke lade sig gøre, uden at I betaler. Han er en meget venlig hersker i den forstand, at han altid vil betale den nødvendige pris, men han ønsker, at I gør det, I bør gøre, selv om det er smertefuldt.

Jeg elsker Herren, og jeg elsker Faderen, der sendte ham. Vore byrder af skuffelse, synd og skyld kan lægges foran ham, og på hans gavmilde betingelser kan hver post på kontoen blive stemplet »betalt« (se Es 1:18-19).

Billede

young man on a mountain top looking at mountains

Skriftstedet »lær visdom i din ungdom; ja, lær i din ungdom at holde Guds befalinger« (Alma 37:35) er en opfordring, der ledsages af løftet om fred og beskyttelse mod modstanderen (se også 1 Tim 4:12).

Forvent ikke, at alt går glat i livet. Selv dem, der lever, som de bør, oplever sommetider det modsatte. Mød hver af livets udfordringer med optimisme og vished om, at I vil have fred og tro til at holde jer oppe nu og fremover.

Hvad angår jer, der endnu ikke har alle de velsignelser, som I føler, I gerne vil have, tror jeg fuldt og fast på, at I ikke vil blive nægtet nogen oplevelse eller mulighed, der er væsentlig for forløsning og frelse, når I lever trofast. Hold jer værdige, vær forhåbningsfulde, tålmodige og bønsomme. Tingene har det med at ordne sig. Helligåndsgaven vil vejlede jer og lede jeres handlinger.

Jeg kender jer som Kirkens ungdom, og jeg forstår, at I ikke er fuldkomne, men I går fremad på den rette vej. Fat mod. Forstå, at enhver person, der har et legeme, har magt over en, der ikke har.¹ Satan er blevet nægtet et legeme, så hvis I nogensinde møder fristelser, kan I vide, at I har større kraft end alle disse fristelser, hvis I vil bruge den handlefrihed, som blev givet til Adam og Eva i haven og videreført helt til denne generation.