Derfor forkynder vi evangeliet

Vi bliver alle bedt om at være missionærer. Og for at være effektive i at forkynde Jesu Kristi evangelium, må vi have dette mål for øje, føle det i vores hjerte, acceptere det i vores sjæl og handle efter det. Når vi gør det, vil det både inspirere og vejlede os i at forkynde evangeliet. Vi må skelne klart mellem formålet med at forkynde evangeliet og den måde, hvorpå dette mål opnås.

Det er ikke vores mål at tage del i diskussioner om evangeliet eller tale til alle og enhver om Kirken eller blot sætte mål og planlægge. Disse ting er vigtige. Men de er midler til at nå målet, og målet er at bringe mennesker til Kristus.

Se disse eksempler på, hvad der sker, når vore anstrengelser for at forkynde evangeliet er centreret om formålet med missionering:

1. Vi vil undervise mennesker på en måde, der hjælper dem til virkelig at forstå evangeliet samt hvorfor og hvordan de bør omvende sig. Vi vil lytte til og svare på det, som ligger undersøgeren på sinde og på hjerte.

2. Vi vil søge og lytte til Helligånden for at kunne vide, hvem der føler Ånden, mens vi taler.

3. Planlægning – som familie, i menighedsråd og med fuldtidsmissionærer – vil blive et redskab, der kan sikre, at de ting, der skal til for at kunne frembringe konvertering og dåb, bliver klarlagt, husket og fulgt op på for hver enkelt undersøger.

4. Vi vil fryde os over muligheden for at tage for os af Guds ord, for vores studium vil have et formål. Vi vil søge svarene på vore undersøgeres inderligste spørgsmål, såvel som vore egne.

5. Vi vil invitere mennesker med til Kirkens møder. Ikke kun fordi vi mener, at det er det, vi bør gøre, men også fordi vi forstår, at deltagelse i Kirken er af afgørende betydning for, at undersøgeren kan udvikle et stærkt ønske om dåb, og for at danne et fundament til at kunne holde ud til enden i evangeliets pagt. Med det ultimative mål for øje kan bliver invitationen til at komme i kirke vigtigere, forklaringen på betydningen af at holde sabbatten hellig og det, man kan forvente sig til sidste dages hellige kirkemøder bliver en anden. Den Ånd, der ledsager vore ord, vil også have en overbevisende kraft, der ellers ikke ville være til stede.

Spring endelig ikke over kapitel 1 i Forkynd mit evangelium og dets spørgsmål: »Hvad er mit mål som missionær?« Tager I formålet med at bringe mennesker til Kristus gennem det gengivne evangeliums principper og ordinancer til jer, vil I forstå, at forkyndelsen af evangeliet ikke er et program; det er en sag, det er Faderens, Sønnens og Helligåndens sag. Tager I formålet med at invitere mennesker til at komme til Kristus til jer, vil I forstå, at verden kun har adgang til det nådefulde sonoffer og frelse gennem Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. I vil forstå, hvad forkyndelsen af evangeliet går ud på, og jeres tanker og handlinger vil dreje sig om jeres Faders ærinde. I vil vide, at fuldtidsmissionærerne underviser på samme måde som Mosijas sønner, nemlig med »magt og myndighed fra Gud« (Alma 17:3). I vil invitere dem til at undervise dem om evangeliet, som I allerede har givet invitationen til at »kom[me] og se!« (Joh 1:39).

Jeg synes, at formålet med missioneringen indfanger Guds majestætiske gerning og herlighed (se Moses 1:39). Findes der et mere storslået værk end at bringe Guds børn til den højeste frelse gennem deres Forløsers og Herren Jesu Kristi nåde? Husk, at vores formål med missioneringen ikke kun er for at advare andre, men også frelse dem. Ikke blot at undervise, men også at døbe, ikke blot bringe andre til Kristus, men også gøre dem standhaftige i Kristus indtil enden.

Vores invitation til verden er at komme til Kristus. Kom til Kristus er en forkortelse, en måde at beskrive frelsesplanen på med tre ord. Det betyder at opnå frugterne ved hans forsoning og opstandelse – i sidste ende det evige liv. Evigt liv afhænger af udøvelsen af vores handlefrihed, men det er kun muligt gennem Jesu Kristi nåde. At komme til ham betyder at gøre det, der kræves for at gribe fat i den nåde – den tilgivende, helliggørende, forvandlende og forløsende kraft i hans uendelige sonoffer.

Disse gode tidender, evangeliet, bliver bedst beskrevet af Jesus Kristus selv i Mormons Bog:

»Se, jeg har givet jer mit evangelium, og dette er det evangelium, som jeg har givet jer – at jeg kom til verden for at gøre min Faders vilje, fordi min Fader sendte mig.

Og min Fader sendte mig, så jeg kunne blive løftet op på korset, så jeg, efter at jeg var blevet løftet op på korset, kunne drage alle mennesker til mig, for at mennesker, ligesom jeg var blevet løftet op ved mennesker, skulle blive løftet op ved Faderen for at stå foran mig for at blive dømt efter deres gerninger, om de er gode, eller om de er onde –

og af denne årsag er jeg blevet løftet op; derfor vil jeg i overensstemmelse med Faderens magt drage alle mennesker til mig, så de kan blive dømt efter deres gerninger« (3 Ne 27:13-15).

Derved er grundlaget for evangeliet eller de gode tidender, at vi har en Fader i himlen, som på grund af sin kærlighed til os sendte sin enbårne Søn for at forløse os fra synd og død. Sønnen ofrede sit liv med det formål i fuldkommen lydighed mod sin Fader, som han gav æren. Han købte os med sit blod, og vi står til ansvar over for ham med vores liv (se 1 Kor 6:19-20). Han er nu vores dommer. Han er personificeringen af retfærdighed.

Evangeliets glædelige budskab er desuden, at Jesus også gennem sit sonoffer er personificeringen af barmhjertighed. Hans barmhjertighed, fortjeneste og nåde er tilstrækkelig til at tilgive og rense os, så vi på dommens dag kan stå hellige og rene for ham (se 2 Ne 2:8; Moro 10:32-33).

Om formålet med missioneringen forklares det i Forkynd mit evangelium, hvad der må gøres for at dette finder sted. Der står, at tilgivelse og renselse kræver »tro på Jesus Kristus og hans forsoning, omvendelse, dåb, modtagelse af Helligåndsgaven og at holde ud til enden«.²

Videre i 3 Nefi 27 slutter Frelseren sin erklæring om det, der udgør hans evangelium:

»Og det skal ske, at den, der omvender sig og bliver døbt i mit navn, skal blive fyldt [med Helligånden]; og hvis han holder ud til enden, se, da vil jeg holde ham skyldfri over for min Fader på den dag, da jeg skal stå frem for at dømme verden …

Og intet urent kan komme ind i hans rige; derfor går intet ind til hans hvile, undtagen de, der har vasket deres klæder i mit blod på grund af deres tro og omvendelse fra alle deres synder og deres trofasthed til enden.

Se, dette er befalingen: Omvend jer, alle I jordens ender, og kom til mig, og bliv døbt i mit navn, så I må blive helliggjort ved modtagelsen af Helligånden, så I må stå uplettede for mig på den yderste dag.

Sandelig, sandelig siger jeg til jer, dette er mit evangelium« (3 Ne 27:16, 19-21).

Når vi bærer vidnesbyrd med Helligåndens kraft om evangeliet, vil de, der er villige til at lytte, modtage et tilstrækkeligt vidnesbyrd til at begynde at fatte tro på Jesus Kristus og hans forsoning. Den tro vil give dem viljen til at omvende sig. Medlemmer og missionærer kan også undervise dem ved Ånden om de forandringer, de må foretage, og invitere og forpligte dem til at handle. Den ultimative forpligtelse, som vi inviterer undersøgeren til at acceptere og handle på, er dåben i vand. Denne dåb efterfølges af eller fuldendes ved modtagelsen af Helligånden, som bringer syndsforladelse såvel som helliggørelse (se 2 Ne 31:17).

Denne tilstand af at stå retfærdiggjort og uplettet for Herren kan bevares livet igennem, hvis man fortsat lever i tro, omvender sig som nødvendigt og fornyer de løfter, man indgik ved dåben. Det er det, vi kalder at holde ud til enden. De, der holder ud til enden, vil ikke frygte at blive dømt i henhold til deres gerninger, for det vil være gerninger bestående af tro og omvendelse og dåb ved vand og Ånd.

Forkynd mit evangelium indeholder følgende dybsindige erklæring fra Hyrum Smith: »Undervis i evangeliets første principper – undervis dem igen og igen; du vil opdage nye begreber, og yderligere lys vedrørende dem bliver åbenbaret for dig. Du kan uddybe dem, så du mere tydeligt kan forstå dem. Du bliver så i stand til at viderebringe dem tydeligere til dem [du] underviser.«³

I denne udtalelse forklarer patriarken Hyrum Smith, at disse første principper, der er evangeliets hjerte, ikke til fulde forstås i første forsøg. Med tiden vil der komme yderligere lys og dybde gennem flere oplevelser med åbenbaring.

Når medlemmer bærer deres vidnesbyrd og beder fuldtidsmissionærerne om at støtte dem ved at undervise om evangeliet, så husk, at en voksende forståelse af evangeliet ikke kun kommer af studium, men også ved at vi tager del i forkyndelsen af evangeliet. Hvis vi studerer, forbereder os og forkynder evangeliets principper ved Ånden, vil vi kunne formidle dem, så de »mere tydeligt kan forstå[s]«, og Ånden vil vejlede og bære vidnesbyrd for alle dem, der tager del i det – både medlemmer, missionærer og undersøgere.

Årsagen, midlet og fremgangsmåden til missioneringen bliver proklameret på en mere betagende måde i Mormons Bog end noget andet sted. Den er fyldt med eksempler på dem, der forstod og arbejdede for at opfylde formålet med missioneringen. Den indeholder de tydeligste forklaringer på de grundlæggende læresætninger, som vi bør undervise om. Den rummer en omvendelsens ånd og et vidne om sandheden af disse selv samme læresætninger. Den vil virke til omvendelse for enhver, der læser den og beder om den af et oprigtigt hjerte og med oprigtig hensigt (se Moro 10:3-5).

Mormons Bog fastslår Jesu Kristi sande rolle som Guds Søn og den hellige Messias. Den vækker tro på ham. Den bringer mennesker til Kristus. Vi står i evig gæld til dens skribenter og til profeten Joseph Smith, der oversatte den ved Guds gave og kraft.

Jeg vidner om, at så sandt som Herren lever, er Mormons Bog sand. Dens vidnesbyrd om Jesus Kristus er sandt. Dens oversætter Joseph Smith er genoprettelsens store profet. Lær af Mormons Bog, studér den, undervis ud fra den, nær en kærlighed til den og handl ifølge den. Da vil I lære årsagen til, at vi forkynder evangeliet, og at det er vores privilegium og pligt at indbyde og hjælpe andre til at komme til Kristus.