Trods tyngdekraften Gå fremad i tro

Billede

girl on bike on a trail

Illustration: Julia Yellow

Da jeg var otte år gammel, fik jeg min første tohjulede cykel. Med hjælp fra min storebror og far begyndte jeg den skræmmende proces med at finde ud af, hvordan man cyklede på den. De andre børn i nabolaget fik det til at se let og naturligt ud, når de susede op og ned ad gaderne på deres cykler. Jeg satte mig på sædet – der syntes at være mindst 3 meter over jorden – og indså, at der slet ikke var noget, der forhindrede mig fra at falde ned og dermed bevise, at tyngdeloven eksisterede i bedste velgående.

Når jeg prøvede at cykle, lærte jeg hurtigt, at hvis jeg ville holde balancen, skulle jeg blive ved med at træde i pedalerne. Da jeg først havde sat mig på cyklen, var fart det sidste jeg ønskede at føje til dette allerede skræmmende eksperiment. Men jeg forstod hurtigt visdommen og videnskaben bag det at bevæge sig fremad. Så længe jeg blev ved med at træde i pedalerne, kunne jeg holde mig oprejst og undgå den ru asfalt, der bare ventede på at skrabe huden af mine arme og ben. Der gik ikke længe, før jeg susede rundt i nabolaget med mine venner.

Således er det også med efterlevelse af evangeliet og af standarderne i Til styrke for de unge. Det kræver tro at have tillid til, at vores liv vil være afbalanceret og stabilt, hvis vi regelmæssigt følger rådene fra Det Første Præsidentskab, som de beskrives i dette hæfte. Vi vil blive ledt derhen, hvor vi gerne vil hen.

Vi må blive ved med at bevæge os fremad for at undgå at falde. For at gøre det må vi regelmæssigt og trofast gøre visse ting:

• Bede morgen og aften.

• Studere skrifterne dagligt.

• Komme til kirkemøderne og værdigt deltage i nadveren.

• Tjene dem omkring os.

• Være værdige til at komme i templet.

Alle disse handlinger vil sørge for, at vi er i bevægelse fremad i den rigtige retning.

Det er grunden til, at når vi læser og bliver bekendt med standarderne i Til styrke for de unge, vil det være med til at sikre, at vi træffer valg, der er i overensstemmelse med Guds standarder. Efterlevelse af disse principper og overholdelse af befalingerne indbyder Helligånden til at være vores konstante ledsager. Præcis som dem, der træder i pedalerne, kan holde balancen trods tyngdekraftens påvirkning, kan de, der ledes af Helligånden i alle ting, modstå modstanderen påvirkning.

Hvilke destinationer har du i tankerne, når du træder fremad? For alle unge mænd i det Aronske Præstedømme er forberedelse til en fuldtidsmission en vigtig del af en videre udvikling. For alle unge bør forberedelse til at komme i templet og modtage begavelsen ved at indgå og holde hellige pagter være et primært mål.

Budskabet fra Det Første Præsidentskab i begyndelsen af Til styrke for de unge lyder: »Forbliv fokuseret på templet i alt, hvad I gør. I templet vil i modtage de største af alle Herrens velsignelser, deriblandt ægteskab for tid og al evighed.«¹ Det kan synes som langt ude i fremtiden at skulle modtage den evige ægteskabspagt i Herrens hus og blive retskafne ægtemænd, hustruer, fædre og mødre. Men tidspunktet til at begynde at forberede sig til det er nu. Alle disse ting leder til den herligste og største destination, der findes – evigt liv sammen med vor himmelske Fader.

Et af mine yndlingsskriftsteder opsummerer det, som vi må gøre for at blive ved med at bevæge os fremad mod vore mål: »Derfor må I trænge jer frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis I trænger jer frem, idet I tager for jer af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: I skal få evigt liv« (2 Ne 31:20).

Ligesom jeg som otteårig lærte, at jeg måtte blive ved med at træde i pedalerne og bevæge mig fremad for at trodse tyngdekraften og holde balancen, er det vigtigt for os alle sammen at blive ved med at bevæge os fremad i tro og have tillid til rådene fra levende profeter og en kærlig himmelsk Fader, der hindrer os i at falde. Nogle af vore destinationer er lige rundt om hjørnet, mens andre opnås gennem et langt trofast liv. De løfter, der ligger for enden af vejen, er sikre og herlige og turen værd, hvis vi er trofaste.