Jeg vidste, at Gud ville sørge for os
Abethemia Trujillo, Albay, Filippinerne
Illustrationer: Bradley Clark
Inden jeg blev medlem af Kirken, blev min mand alvorlig syg. Jeg bad indtrængende til Gud om at lade min mand leve for vore fem børns skyld og for det barn, jeg ventede. Men mine bønner var forgæves.
Da min mand døde, døde min kærlighed til, tro på og tillid til Gud også. Jeg blev overvældet af det ansvar, der nu lå på mine skuldre. Heldigvis var mine forældre der til at hjælpe mig.
Et par år senere hørte jeg en dag, at det bankede på min dør. Der stod to fremmede med venlige smil og en bog i hænderne. De præsenterede sig selv som missionærer for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Jeg havde aldrig hørt om deres kirke. De gik, da jeg fortalte dem, at jeg havde travlt. Men jeg blev ved med at tænke på dem.
Den næste dag så jeg dem, mens de viste deres bog til en nabo. Jeg var nysgerrig og gik tættere på. Missionærerne fik øje på mig og spurgte endnu en gang, om de måtte besøge mig. Mit eget svar overraskede mig: »Ja da, når som helst!«
Mens jeg lyttede til missionærlektionerne og studerede Mormons Bog, indså jeg de fejl, som jeg havde begået i mit liv, omvendte mig fra mine synder og kom tættere på Gud. Mine forældre blev dog vrede, da de hørte, at ældsterne underviste mig. De truede med at slå hånden af mig og mine børn. Missionærerne inviterede mig til at blive døbt, men jeg afviste det, da vi ikke kunne leve uden mine forældres hjælp.
Inden ældsterne tog af sted, bad de mig læse 3 Nefi 13:31-34. Da jeg læste »søg I først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt dette gives jer i tilgift« (vers 33), vidste jeg, at vor himmelske Fader ville sørge for os, hvis jeg satte ham først og adlød hans befalinger. Da missionærerne vendte tilbage, satte vi en dato for min dåb.
På dagen for min dåb, hørte jeg min mors vrede stemme for mig. Jeg var meget nervøs. Men jeg trådte ned i vandet og blev døbt. Bagefter var jeg så glad, og da jeg blev bekræftet som medlem af Kirken og fik Helligåndsgaven, følte jeg, at mine byrder var blevet løftet.
Da mine forældre hørte, at jeg var blevet medlem af Kirken, slog de hånden af mig. Men et år efter blev vi forsonet, hvorefter to af mine søstre blev døbt med mine forældres tilladelse.
Tre af mine børn har tjent på en fuldtidsmission, og jeg kan snart fejre 40 års medlemskab af Kirken. Sikke store velsignelser jeg har – alt det takket være to missionærer, der bankede på min dør og præsenterede mig for Mormons Bog. De hjalp mig med at genvinde min kærlighed til, tro på og tillid til Gud.