Uanset hvem I er

Billede

no-matter-who-you-are

»Lige som det skal være,« tænkte Andi, da hun kastede et hurtigt blik i spejlet. Hun havde sin røde yndlingskjole på. Hun prøvede altid at se så fin ud om søndagen, som hun kunne. Hun løb ned for at spise morgenmad.

Andi havde lige taget den sidste bid af sin mad, da der blev truttet i hornet på familien Reeders bil udenfor. »Hej, mor! Hej, far!« sagde Andi og kyssede dem farvel, da hun løb ud af døren.

Selvom Andis mor og far ikke var medlemmer af Kirken, opmuntrede de Andi til at tage i kirke hver uge. Familien Reeder havde kørt hende næsten hver søndag, siden hun var blevet døbt og bekræftet. Andi kunne godt lidt, hvordan de altid fik hende til at føle sig velkommen og elsket.

Efter nadvermødet var det tid til Primary. Andi var glad for at komme i bror og søster Longs væbnerklasse. De var venlige, og deres lektioner var altid de bedste.

»I dag skal vi tale om templer,« sagde søster Long. »Hvad ved vi om templer?«

Andi kunne svare en ting: »Vi kan udføre dåb i templet.« Det var hun meget spændt på, for hvert år tog de unge piger i hendes menighed til templet for at udføre dåb. Og snart kunne Andi også tage med.

»Fint, Andi. Hvad ved vi ellers?«

»Man kan blive gift i templet,« sagde Andis ven, Allison.

»Meget fint,« sagde søster Long. »Noget andet?«

»Familier kan være sammen for evigt, når de er blevet beseglet i templet,« tilføjede Allison.

»Men ikke min familie,« tænkte Andi. »Mor og far er ikke blevet beseglet i templet.« Pludselig kunne hun mærke, at det brændte i kinderne, og hun fik tårer i øjnene.

»Er du okay, Andi?« spurgte søster Long.

»Ja,« snøftede Andi og prøvede at holde tårerne tilbage. Men hun kunne mærke sit hjerte hamre resten af klassetiden.

Da klassen var færdig, satte søster Long sig ved siden af Andi og lagde en arm om hende. »Hvad er der galt?« spurgte hun.

»Jeg kan ikke være sammen med min mor og far for evigt,« sagde Andi. »De er ikke blevet gift i templet. Hvem hører jeg så sammen med, når jeg er død? Elsker min himmelske Fader mig, selvom mine forældre ikke er medlemmer?«

Søster Long så Andi direkte i øjnene. »Uanset hvem du er, og om din familie har været i templet eller ej, så er du stadig en del af vor himmelske Faders familie. Du kan altid holde dig nær til ham og være et eksempel for andre. Han vil altid elske, vejlede og beskytte dig, uanset hvad. Han ønsker at velsigne dig og din familie. Du er Guds barn, Andi.«

Lige der sprang Andis hjerte et slag over, og det holdt op med at hamre. Nu kom der en dejlig, varm følelse i stedet for. Hun vidste, at det, hendes lærer havde sagt, var sandt.