2016
Lær at være et lys for verden
July 2016


Sådan ved jeg det

Lær at være et lys for verden

Forfatteren bor i Den Dominikanske Republik

Billede
missionary and candle

Jeg blev født i Den Dominikanske Republik og er opvokset i Kirken. Jeg voksede op omgivet af store ledere, som prøvede at hjælpe mig til at følge den rette vej. Jeg drømte om at tjene på mission og hjælpe mennesker.

Min far rejste til USA i jagten på et bedre liv for os, så min mor stod alene med opdragelsen af mig og mine søstre. Sommetider følte jeg mig alene, men det var jeg aldrig, for jeg kunne tale med mine ledere i Kirken om alle mine problemer.

Da vi flyttede til USA, begyndte problemerne for alvor. Vi tilhørte en lille gren og jeg havde gode ledere, som ønskede at hjælpe mig, men mine skolekammerater prøvede at trække mig væk fra evangeliet. Desværre begyndte jeg at tale uvenligt til min mor, og jeg hørte sjældent efter, hvad hun sagde.

Jeg tog med i kirke hver søndag, men jeg havde ikke rigtig lyst og jeg vidste ikke længere, om jeg havde lyst til at tage på mission.

En morgen slog jeg op i Mormons Bog, og den åbnede sig præcis på mit yndlingsskriftsted 3 Nefi 12:14-16:

»Sandelig, sandelig siger jeg jer: Jeg byder jer at være et lys for dette folk. En by, der ligger på et bjerg, kan ikke skjules.

Se, tænder man et lys og sætter det under en skæppe? Nej, men på en lysestage, så det giver lys til alle, der er i huset.

Lad derfor jeres lys skinne for dette folk således, at de må se jeres gode gerninger og ære jeres Fader, som er i himlen.«

Det fyldte mig med stor glæde at læse dette, for det hjalp mig til at huske, hvad jeg havde lært i seminar, og hvor storslået Faderens plan er. Så jeg besluttede mig for at prøve at være et lys for verden.

Jeg inviterede to fætre med i kirke. En af dem var mindre aktiv, og han blev aktiv. Den anden var ikke medlem, og jeg fik lov til at døbe ham.

Et år senere modtog jeg min kaldelse til at tjene på mission i Californien i USA. Da jeg tjente, så jeg uden skyggen af tvivl, at dette er Jesu Kristi sande evangelium. I takt med at jeg hjalp folk, voksede mit vidnesbyrd sig stærkere, og hver gang jeg læste i skrifterne, læste jeg versene i 3 Nefi om at være et lys for verden op.