Reddede min sabbat

Billede

young woman in sacrament meeting

Jeg var sent på den! Jeg trak i en pæn kjole, greb en hårelastik, kørte i kirke, parkerede og skyndte mig indenfor. Puha! Jeg fandt en plads på forhøjningen, lige som biskoppen skulle til at indlede nadvermødet.

Jeg skulle holde tale den søndag, så jeg så mine noter hurtigt igennem for at sikre mig, at jeg ikke glemte noget. Der gik ingen tid før nadvermødet var forbi, og jeg skulle i søndagsskole. Endnu en nadversucces!

Eller var det?

I ugens løb begyndte jeg at tvivle på det. Det blev søndag endnu engang, og da jeg sad til nadvermødet og overvejede, hvad nadveren betød for mig, slog en tanke mig: Hver uge lover jeg altid at huske Jesus Kristus, men hvor godt gjorde jeg egentligt det?

Jeg ville gerne ændre mig, så jeg besluttede mig for at lægge en ugeplan.

• I løbet af ugen brugte jeg tid på at overveje min opførsel og bad om tilgivelse for mine synder. Jeg sørgede også for at komme i kirke tids nok til at høre præludiet og føle Ånden.

• Under nadveren huskede jeg på Jesus Kristus og hans forsoning. Jeg overvejede bønsomt, hvad jeg gjorde rigtigt, og hvad jeg gjorde forkert. Jeg spurgte: »Herre, hvad mangler jeg så?« (se Matt 19:20).

• Hver dag bad jeg om hjælp til at forbedre mig og huske Kristus.

Efterhånden som jeg fulgte min plan, kom jeg til at elske nadveren. Jeg elskede at bede til vor himmelske Fader og tale med ham om mit liv. Hvordan min opførsel end havde været i ugens løb, så var jeg altid taknemlig for Jesu Kristi forsoning og muligheden for at ændre mig og blive bedre. Nu har jeg lært, at nadveren ikke blot er noget, der sker om søndagen, den har med hver dag at gøre.