Åndelige krokodiller

Billede

crocodile-eye

Billede © iStock/Thinkstock

Jeg har altid gerne villet til Afrika og se alle dyrene, og endelig fik jeg mulighed for det …

Vi stoppede ved et vandhul for at se dyrene komme og drikke. Det var i tørkeperioden, og der var ikke meget vand, faktisk kun små mudderhuller. Når elefanterne trådte ud i det vandede mudder, pressede det vand op i deres spor, som de andre dyr kunne drikke.

Især antiloperne var meget vagtsomme. De nærmede sig mudderhullet, men vendte så om og løb skræmte bort. Jeg kunne se, at der ikke var nogen løver i nærheden, så jeg spurgte vores guide, hvorfor de ikke drak. Hans svar, og det er selve lektien her, var: »Krokodiller.«

Jeg var sikker på, at han lavede sjov og spurgte en gang til: »Hvad er problemet?« Svaret lød igen: »Krokodiller.«

»Vrøvl,« sagde jeg. »Der er ikke nogen krokodiller derude« …

Han kunne se, jeg ikke troede på ham, og jeg vil tro, at han besluttede sig for at lære mig en lektie. Vi kørte hen til et andet sted, hvor bilen kunne holde på en skråning over mudderhullet, så vi kunne kigge ned på det. »Der,« sagde han. »Se selv.«

Jeg kunne ikke se andet end mudder, en smule vand og de nervøse dyr, der holdt sig på afstand. Men så fik jeg pludselig øje på den! En stor krokodille, som lå i mudderet og ventede på, at et uforsigtigt dyr skulle blive tørstigt nok til at komme hen og drikke …

Guiden var venligere imod mig, end jeg fortjente. Min »det-ved-jeg-bedst«-indstilling til hans første udtalelse, kunne have udløst en opfordring som: »Så gå selv ud og se!«

Jeg kunne jo selv se, at der ikke var nogen krokodiller. Jeg var så selvsikker, at jeg tror, jeg kunne have været gået derud bare for at se, hvad der var. Sådan en arrogant holdning kunne have været livsfarlig! Men han var tålmodig nok til at undervise mig.

Mine unge venner, jeg håber, at I vil være klogere, når I taler med jeres guider, end jeg var dengang. Den dumsmarte opfattelse af, at jeg vidste det hele, var i virkeligheden uværdig for mig, og den vil heller ikke klæde jer. Jeg er ikke særlig stolt af det, og jeg ville nok skamme mig over at fortælle jer det, hvis det ikke var for at hjælpe jer.

De, der er noget ældre end jer, har undersøgt vandhullerne og advarer mod krokodiller. Ikke bare de store, grå krybdyr, som kan bide jer midt over, men åndelige krokodiller, som er uendeligt meget farligere og mere bedrageriske og mindre synlige end de godt camouflerede krybdyr i Afrika.

Disse åndelige krokodiller kan slå jeres sjæl ihjel eller lemlæste den. De kan forpurre jeres og jeres kæres sjælefred. Det er dem, der skal advares imod, og der findes næppe et jordisk vandhul, som ikke vrimler med dem …

Heldigvis er der guider nok i livet til at forebygge, at disse ting sker, hvis vi er villige til at tage imod deres råd igen og igen.