2016
Sådan trækker man på templets velsignelser
July 2016


Svar fra Kirkens ledere

Sådan trækker man på templets velsignelser

Fra en tale holdt på Brigham Young University den 10. februar 2009. Man kan læse hele den engelske tekst ved at besøge speeches.byu.edu.

Billede
room in the temple

Templer er Herrens huse, hvor Frelserens lære bekræftes gennem hellige ordinancer, såsom dåb for de døde og vielser, der forener familier for al evighed.

Jeg vil gerne påpege, at tilbedelse i templet er en vigtig rutine for jer at få, personligt og som familie, når I overvejer områder, I vil fokusere og være opmærksomme på, når I vælger jeres faste grundvold i livet. Jeg ved, at mange af jer allerede gør det, og det er vi meget taknemlige for.

Det Første Præsidentskab er kommet med en opfordring til alle medlemmer af Kirken, som vitterligt angår os: »Hvor tid og omstændigheder tillader det, opfordres medlemmer til at erstatte nogle fritidsaktiviteter med tempeltjeneste.«

Må vi også overveje de velsignelser, som profeter, seere og åbenbarere har lovet os, når vi trofast tager i templet. Fra præsident Thomas S. Monson kommer dette løfte: »Kom til templet og læg jeres byrder for Herren, så vil I blive fyldt af en ny ånd og få tillid til fremtiden. Stol på Herren, og hvis I gør det, vil han bære, holde om og lede jer trin for trin på den vej, der leder til Guds celestiale rige.«1

En anden betryggende velsignelse ved tilbedelse i templet er forvisningen om beskyttelse og fred mod den storm, der raser over os i dag. Nogle af de sikreste steder, som vor himmelske Fader har etableret til indsamlingen af hans folk, er Herrens templer.

Ordene: »Helliget Herren – Herrens hus« står på alle tempelfacader. Jeg vidner om, at alle Herrens templer er hans tilflugtssteder her på jorden. Jeg indbyder jer alle til at komme hyppigere, som jeres omstændighed nu tillader det, og gøre hævd på de velsignelser og den beskyttelse, som Guds profeter har lovet jer.

Note

  1. Thomas S. Monson, citeret i Dell Van Orden, »San Diego Temple: 45th House of the Lord Dedicated in ›Season for Temple Building‹«, Church News, 8. maj, 1993, s. 12.