2016
Står stærkt i Frankrig
July 2016


Unge voksne profiler

Står stærkt i Frankrig

Som medlem af Kirken i den franske hær stoler Pierre på, at bøn og studium af skriften kan gøre ham til et godt eksempel.

Billede
pierre-in-france

Det er de færreste beskåret at blive uddannet som helikopterpilot. Men da Pierre O. på 24 traf valget om at lade sig hverve til den franske hær, var det lige præcis det, han skulle. Nu er Pierre på andet år af en fireårig uddannelse, og han gør sit bedste for at leve som eksempel for de troende til trods for omgivelserne.

Pierre er udstationeret halvanden time uden for Bordeaux i det sydvestlige Frankrig, så han er langt væk fra sine venner og hjembyen Rennes. Den nærmeste kirkebygning ligger en time væk, hvilket betyder, at han ikke omgås medlemmer meget i ugens løb. »Det er ikke let at være medlem af Kirken i hæren, for der er mange fristelser, og det er virkelig to modsatte verdener. I hæren bliver man ikke bedømt så meget på, hvad man gør, men på hvem man er.« Pierre vil gerne have, at folk omkring ham kan se, at han ikke drikker alkohol, ryger, ser pornografi eller fester som dem – hvilket er almindeligt i hæren – fordi han er den, han er, et medlem af Kirken. Mens han kæmper for respekt fra folk omkring sig, så hjælper bøn og studium af skriften ham til at være stærk. »Jeg prøver at læse i mine skrifter inden jeg lægger mig til at sove,« forklarer han, »og jeg beder, hvor jeg kan komme til det.«

»Bøn og studium af skrifterne hjælper mig en masse i min uddannelse til at vide, at Gud lever, at han er der – uden rigtigt at forstå resten af evangeliet,« forklarer Pierre. »Jeg ved bare, at Gud er der, og det har hjulpet mig til at blive på den rette vej.«

Det fundament af studium af skriften har hjulpet Pierre igennem al hans skolegang og nu også hans militæruddannelse. Inden Pierre trådte ind i hæren, var han på mission i Montreal i Quebec i Canada, hvor hans vidnesbyrd og forståelse af evangeliet blev konsolideret.

»Skrifterne er en af de mest håndgribelige måder, som vor himmelske Fader svarer os på,« siger han.

Gennem hans daglige bønner og studium af skriften er Pierre ikke alene i stand til at modtage inspiration, men han er også i stand til at være et eksempel for sin gruppe. Selvom Pierre og hans kammerater måske ikke har så meget andet end fædrelandskærligheden til fælles, så ved han, at de kan respektere ham på grund og ikke på trods af hans tro, hvis han følger skriftens anvisninger.