2016
Forberedelse og handling
July 2016


Forberedelse handling

At forberede sig og deltage i Herrens værk vil ændre jeres liv.

Billede
young women talking

Jeg var seminarlærer i seks år. Vi mødtes kl. 6.00 hver morgen i mit hjem i Puerto Rico. Det var et stort arbejde at forberede sig på at undervise hver dag fra mandag til fredag. Men jeg nød det, og det gjorde, at jeg fik en endnu større kærlighed til Kirkens unge.

Billede
young man reading scriptures

Jeg lagde mærke til, at hvor meget eleverne fik ud af seminar afhang af deres forberedelse. Så hvis I gerne vil have en masse ud af en seminarlektion, så opfordrer jeg jer til at studere på forhånd og tænke over det. Kom til klassen med en tørst efter kundskab. Kom som et lille barn, altid rede til at lære. Forbered jer så I kan deltage og dermed også undervise hinanden. Kom med spørgsmål. Det kan være, I får svar igennem en anden ung, et skriftsted, der bliver læst op, eller en kommentar, læreren kommer med.

Den bedste undervisning i enhver klasse eller ethvert møde i Kirken finder sted, når I har forberedt jer, og I modtager åndelige tilskyndelser i form af tanker. Skriv dem ned og gør noget med dem. Se efter flere skriftsteder, generalkonferencetaler eller artikler i Kirkens tidsskrifter om disse tanker og ideer. Overvej dem i jeres sind og hjerte og vær rede til at tjene, for når I en gang er blevet oplyst af disse sandheder, vil Herren bruge jer til at hjælpe andre.

Da jeg senere tjente som missionspræsident med min hustru, indså jeg, at seminar er en storslået forberedelse til at tjene som missionær. I årenes løb har jeg set evangeliets forunderlige kraft velsigne dem, som har været trofaste seminarelever. De har anvendt det, de lærte under lektionerne, i forbindelse med store udfordringer i livet og er kommet igennem dem, ja endog vendt tilbage til Kirken, hvis de i en periode har været mindre aktive.

I er meget dyrebare for Herren. Det er I virkelig. Arbejdet med de unge består i at forberede dem til mission og til missionærtjeneste. I må forstå, at når I fortsætter med at missionere og fortsætter med at forberede jer, vil det motivere og vejlede jer til større udvikling som en af Herrens missionærer. I behøver ikke at have et missionærnavneskilt for at missionere, for Jesu Kristi navn er skrevet i jeres hjerte på grund af jeres pagter.

Billede
friends

Det samme er sandt, når det gælder slægtshistorie og tempeltjeneste. I Det Caribiske Område, hvor jeg tjente, har stave, der bruger unge som slægtshistoriske konsulenter fx en højere procentdel af medlemmer, der finder navne til tempeltjeneste og udfører ordinancerne. I en stav er der 20 unge, som er blevet kaldet til slægtshistoriske konsulenter i et år, inden de bliver gamle nok til at tage på mission. Når de besøger medlemmer i deres hjem for at vise dem, hvordan man laver slægtshistorie, taler de med folk på vej derhen og fortæller dem om slægtshistorie og templet. Det er missionering!

Når de tjener på mission, håber jeg, at de allerede har følt Ånden på en stærk måde – forhåbentlig i deres hjem, og hvis ikke der, så kan de ganske afgjort, når de missionerer, laver slægtshistorie og gør tjeneste i templet. Så når de ankommer til missionærskolen, håber jeg ikke, at nogen af dem siger: »Her har jeg følt Ånden stærkere end nogensinde før i mit liv.« De bør have følt Åndens indflydelse stærkt inden da.

Herren elsker jer. Hans hensigt med slægtshistorie, tempeltjeneste og missionering er, at I driver det frem. I har evnerne og kundskaben til det. Når I forbereder jer godt, kan I udføre det arbejde. Det vil velsigne og ændre jeres liv.