2016
Et tempel halvvejs rundt om jorden
July 2016


Et tempel halvvejs rundt om jorden

Robin Estabrooks er fra Virginia i USA

Jeg var sidst i teenageårene, da jeg tilsluttede mig Kirken mod min families ønske. Da jeg var i tyverne, begyndte jeg at arbejde på min slægtshistorie, efter min far døde. Snart efter fik jeg travlt som hustru og mor til små børn, og arbejdet med slægtshistorien ophørte.

Eftersom jeg ikke havde noget familie i Kirken, havde jeg et stærkt ønske om at udforske min slægts historie. Jeg elskede at gøre det, og jeg længtes altid efter at have mere tid til at arbejde med det.

Da jeg var 33 år, tog mit liv en uventet drejning, da mit helbred begyndte at svigte. Hvor jeg før havde været i stand til at tage på vandreture med min familie, blev det svært at gå rundt om blokken. Det blev umuligt at gøre huset rent på to timer på en lørdag, og jeg blev glad, hvis jeg bare fik støvsuget. Min tidligere så store vennekreds svandt ind, fordi jeg ikke længere kunne være der for dem på samme måde, som jeg kunne tidligere.

Det var på det tidspunkt, at jeg tog fat på slægtshistorien igen. Min datter begyndte at udforske sin fars side af familien og blev på en aften færdig med noget, der havde taget mig år at gøre. Jeg blev færdig med adskillige generationer på min side og sendte navnene ind til templet, så der kunne udføres ordinancer for dem. Jeg havde altid ønsket selv at gå igennem templet for min familie, men mit helbred og afstanden til templet gjorde det umuligt.

Da jeg havde sendt navnene ind, begyndte jeg at græde, for jeg følte, at jeg svigtede min slægt, fordi jeg ikke kunne være der med dem på den specielle dag, ordinancerne skulle udføres for dem. En uge senere loggede jeg mig ind på FamilySearch.org for at tjekke status på arbejdet for dem, og der så jeg noget helt specielt. Ikke alene var arbejdet blevet gjort færdigt, men det var blevet udført af medlemmer i templet i Accra i Ghana. Jeg blev så overrasket over at se, at medlemmer på den anden side af jorden udførte ordinancer for min lille familie. Jeg brast i gråd endnu engang, da jeg taknemligt tænkte på de ofre, som de folk i Ghana havde ydet for at komme til templet for min familie. Jeg er så taknemlig for de medlemmer i tempeldistriktet i Accra i Ghana, som gjorde, hvad jeg ikke kunne: Besøge templet og skænke min familie tempelordinancernes velsignelse.