Alt vil gå godt takket være tempelpagter

Mine elskede brødre og søstre, dette møde ved generalkonferencen har for mig været en hellig tid. Jeg er taknemmelig for opgaven med at tale til millioner af sidste dages hellige og vores venner over hele verden. Jeg elsker jer, og jeg ved, at Herren elsker jer.

For over 50 år siden var det mit privilegium at tjene som rektor for Ricks College i Rexburg i Idaho. Om morgenen den 5. juni 1976 kørte min hustru, Kathy, og jeg fra Rexburg til templet i Idaho Falls i Idaho for at overvære beseglingen af en nær ven. Med fire små drenge i hjemmet på det tidspunkt kunne vores tempeltur selvfølgelig kun lade sig gøre med hjælp fra en modig babysitter! Vi forlod vores dyrebare børn i hendes varetægt og kørte den korte tur på 30 minutter.

Vores oplevelse i templet den dag var vidunderlig, som den altid er. Men efter afslutningen på tempelbeseglingen – mens vi forberedte os på køre hjem – bemærkede vi, at mange tempeltjenere og -besøgende talte nervøst sammen i templets indgangsparti. I løbet af få øjeblikke fortalte en af tempeltjenerne os, at den nyopførte Teton-dæmning i det østlige Idaho var kollapset! Over 300 millioner m³ vand strømmede gennem dæmningen og ned i de omkringliggende dale på 775 km². En stor del af byen Rexburg lå under vand, og huse og biler blev ført væk af oversvømmelsen. To tredjedele af de 9.000 indbyggere var pludselig hjemløse.¹

Som I sikkert kan forestille jer, drejede vores tanker og bekymringer sig om vores kære børns sikkerhed og også de hundredvis af studerende og lærere og det lokalsamfund, som vi elskede. Vi var mindre end 50 km fra vores hjem, og alligevel havde vi den dag, længe før mobiltelefoner og sms-beskeder, ingen mulighed for straks at kommunikere med vores børn, eller køre fra Idaho Falls til Rexburg, da alle vejene var blevet lukket.

Vores eneste mulighed var at overnatte på et lokalt motel i Idaho Falls. Kathy og jeg knælede sammen på vores motelværelse og bad ydmygt vor himmelske Fader om at passe på vores børn og de tusinder af andre, som var blevet ramt af denne tragiske hændelse. Jeg husker, at Kathy gik frem og tilbage på gulvet i de tidlige morgentimer og var urolig for vores børn. Trods mine bekymringer kunne jeg finde ro og faldt i søvn.

Kort tid efter vækkede min kære, evige partner mig og sagde: »Hal, hvordan kan du sove på et sådant tidspunkt?«

Disse ord lød derpå tydeligt i mit hjerte og sind. Jeg sagde til min hustru: »Kathy, hvad end der sker, vil alt gå godt på grund af templet. Vi har indgået pagter med Gud og er blevet beseglet som en evig familie.«

I det øjeblik var det som om, at Herrens Ånd bekræftede det i vores hjerte og sind, som vi begge allerede vidste var sandt: De beseglingsordinancer, som kun findes i Herrens hus og forrettes med den rette præstedømmemyndighed, havde bundet os sammen som ægtemand og hustru, og vores børn var blevet beseglet til os. Der var i sandhed ingen grund til frygt, og vi blev senere taknemmelige for at få at vide, at vores drenge havde det godt.

Denne udtalelse fra præsident Thomas S. Monson illustrerer måske bedst, hvad Kathy og jeg følte denne uforglemmelige nat. »Når vi kommer i templet, kan vi få en dimension af åndelighed og en følelse af fred … Vi vil forstå den sande betydning af Frelserens ord, da han sagde: ›Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« [Joh 14:27].‹«²

Jeg er blevet velsignet med at føle den fred, hver gang jeg kommer ind i det hellige tempel. Jeg mindes den første dag, jeg gik ind i templet i Salt Lake City. Jeg var en ung mand.

Jeg så op på det høje hvide loft, som gjorde rummet så lyst, at det næsten virkede, som om der var åbent op til himlen. Og i det øjeblik kom en tanke til mit sind med disse tydelige ord: »Jeg har været på dette oplyste sted før.« Men umiddelbart efter kom i mit sind, ikke med min egen stemme, disse ord: »Nej, du har aldrig været her før. Du husker et øjeblik, fra før du blev født. Du var på et helligt sted som dette, hvor Herren kunne komme.«

Brødre og søstre, jeg vidner ydmygt om, at vi, når vi kommer i templet, kan blive mindet om vores ånds evige beskaffenhed, vores forhold til Faderen og hans guddommelige Søn og vores ultimative ønske om at vende tilbage til vores himmelske hjem.

Ved de seneste konferencetaler har præsident Russell M. Nelson udtalt:

»Det sikreste sted at være åndeligt … [er] inde i jeres tempelpagter!«

»Alt vi tror på og alle løfter, Gud har givet til sit pagtsfolk, bliver samlet i templet.«³

»Enhver person, der indgår pagter … i templerne – og holder dem – har øget adgang til Jesu Kristi kraft.«⁴

Han har også sagt, at »når vi først har indgået en pagt med Gud, forlader vi neutral grund for evigt. Gud vil ikke opgive sit forhold til dem, der har knyttet et sådant bånd til ham. Faktisk har alle, der har indgået en pagt med Gud, adgang til en særlig form for kærlighed og barmhjertighed«.⁵

Under præsident Nelsons inspirerede ledelse har Herren fremskyndet og vil fortsat fremskynde opførelsen af templer i hele verden. Dette vil give alle Guds børn muligheden for at modtage frelsens og ophøjelsens ordinancer og at indgå og holde hellige pagter. At være værdig til at indgå hellige pagter er ikke en engangsindsats, men et livslangt livsmønster. Herren har sagt, at det vil kræve hele vores hjerte, kraft, sind og styrke.⁶

Hyppig deltagelse i templets ordinancer kan skabe et mønster af hengivenhed til Herren. Når I holder jeres tempelpagter og erindrer dem, indbyder I til Helligåndens ledsagelse til både at styrke og rense jer.

I oplever måske derpå en følelse af lys og håb, som vidner om, at løfterne er sande. I vil erfare, at hver eneste pagt med Gud er en mulighed for at komme tættere på ham, hvilket derpå vil skabe et ønske i jeres hjerte om at holde tempelpagter.

Vi er blevet lovet: »På grund af vores pagt med Gud vil han aldrig blive træt i sine bestræbelser på at hjælpe os, og vi vil aldrig udmatte hans barmhjertige tålmodighed med os.«⁷

Det er gennem beseglingspagter i templet, at vi kan modtage visheden om kærlige familiebånd, der vil fortsætte efter døden og vare gennem hele evigheden. At ære ægteskabs- og familiepagter, der er indgået i Guds templer, vil yde beskyttelse mod egoismens og stolthedens onder.

Vedvarende omsorg hos brødre og søstre for hinanden kommer kun ved stadig indsats for at lede jeres familie på Herrens måde. Giv børn muligheder for at bede for hinanden. Opfat hurtigt begyndelsen på uoverensstemmelser, og anerkend positivt handlinger med uselvisk tjeneste, især over for hinanden. Når søskende beder for hinanden og tjener hinanden, bliver hjerter blødgjort og vendt mod hinanden og deres forældre.

Det er delvist det, som blev beskrevet af Malakias, da han forudsagde profeten Elias’ komme: »Han skal i børnenes hjerte plante de løfter, der blev givet til fædrene, og børnenes hjerte skal vende sig til deres fædre. Hvis det ikke var således, ville hele jorden blive lagt fuldstændig øde ved hans komme.«⁸

Prøvelser, udfordringer og hjertesorger kommer helt afgjort til os alle. Ingen af os er immune over for »torne i kødet«.⁹ Men når vi kommer i templet og erindrer vores pagter, kan vi forberede os på at modtage personlig vejledning fra Herren.

Da Kathy og jeg blev gift og beseglet i templet i Logan i Utah, udførte den daværende ældste Spencer W. Kimball vores besegling. Med de få ord han talte, kom han med dette råd: »Hal og Kathy, lev således, at når kaldet kommer, kan I let tage afsted.«

I begyndelsen forstod vi ikke, hvad det råd betød for os, men vi gjorde vores bedste for at leve således, at vi ville være forberedt på at tage afsted for at tjene Herren, når kaldet kom. Da vi havde været gift i næsten 10 år, kom en uventet opringning fra kommissæren for Kirkens uddannelse, Neal A. Maxwell.

Det kærlige råd fra præsident Kimball i templet om »let at kunne tage afsted« blev til virkelighed. Kathy og jeg modtog en kaldelse til at forlade det, der lignede en idyllisk situation for familien i Californien, for at tjene i en opgave og på et sted, som jeg intet kendte til. Men vores familie var klar til at rejse, fordi en profet i et helligt tempel, et sted for åbenbaring, så en fremtidig begivenhed, som vi så var forberedte på.

Mine kære brødre og søstre, jeg vidner om, at der er intet vigtigere end at ære de pagter, I har indgået eller kan indgå i templet. Uanset, hvor I er på pagtsstien, så opfordrer jeg jer til at være værdige og i stand til at komme i templet. Besøg det så ofte, som omstændighederne tillader det. Indgå og hold hellige pagter med Gud. Jeg kan forsikre jer om den samme sandhed, som jeg delte med Kathy midt om natten for næsten fem årtier siden på et motelværelse i Idaho Falls: »Uanset hvad der sker, vil alt gå godt takket være tempelpagter.«

Jeg giver jer mit sikre vidnesbyrd om, at Jesus er Kristus. Han lever og leder sin kirke. Templer er Herrens huse. Præsident Russell M. Nelson er Guds levende profet på jorden. Jeg elsker ham, og jeg elsker jer alle. I Jesu Kristi hellige navn. Amen.