Ord har betydning

Brødre, søstre og venner i hele verden, jeg er beæret over at tale til dette store publikum, hvoraf mange er medlemmer af vores kirke og mange er venner og nye lyttere til denne konferencetransmission. Velkommen!

Budskaberne fra denne talerstol kommunikeres med ord. De udtales på engelsk og bliver oversat til næsten 100 forskellige sprog. Men udgangspunktet er altid det samme. Ord. Og ord har stor betydning. Lad mig sige det igen. Ord har betydning!

De er bærende for, hvordan vi forbinder os med hinanden; de repræsenterer vores tro, moral og perspektiver. Nogle gange udtaler vi ord, andre gange lytter vi. Ord sætter stemningen. De giver udtryk for vores tanker, følelser og erfaringer, gode som dårlige.

Desværre kan ord være tankeløse, forhastede og sårende. Når de er sagt, kan vi ikke tage dem tilbage. De kan såre, straffe, nedgøre eller tilmed føre til destruktive handlinger. De kan tynge os.

På den anden side kan ord fejre sejre, være fulde af håb og opmuntrende. De kan tilskynde os til at tænke os om, begynde forfra og omlægge vores kurs. Ord kan åbne vores sind for sandhed.

Det er først og fremmest derfor, at Herrens ord har betydning.

I Mormons Bog oplevede profeten Alma og hans folk i det fordums Amerika endeløse krige med dem, som havde ignoreret Guds ord, forhærdet deres hjerte og korrumperet deres kultur. De trofaste kunne have kæmpet, men Alma kom med dette råd: »Og se, eftersom forkyndelsen af ordet havde en stærk tendens til at få folket til at gøre det, der var retfærdigt – ja, den havde haft en større virkning på folkets sind end sværdet eller noget som helst andet, der var hændt dem – mente Alma derfor, at det var tjenligt, at de skulle prøve virkeevnen af Guds ord.«

»Guds ord« overgår alle andre udtryksformer. Sådan har det været siden jordens skabelse, hvor Herren udtalte: »›Der skal være lys!‹ Og der blev lys.«

Fra Frelseren kommer disse forsikringer i Det Nye Testamente: »Himmel og jord skal forgå, men mine ord skal aldrig forgå.«

Og denne: »Den, der elsker mig, vil holde fast ved mit ord, og min fader vil elske ham, og vi skal komme til ham og tage bolig hos ham.«

Og fra Maria, Jesu mor, kom dette ydmyge vidnesbyrd: »Se, jeg er Herrens tjenerinde. Lad det ske mig efter dit ord!«

At tro på og følge Guds ord vil føre os tættere på ham. Præsident Russell M. Nelson har lovet: »Hvis I studerer hans ord, vil jeres evne til at blive mere som ham vokse.«

Ønsker vi ikke alle at være, som det lyder i salmen: »Mer salig og hellig, mer, Herre, som dig.«

Jeg forestiller mig den unge Joseph Smith på sine knæ, der hørte ordene fra sin Fader i himlen: »[Joseph,] det er min elskede Søn. Hør ham!«

Vi »hører ham« i skriftens ord, men lader vi dem blot blive på siden, eller erkender vi, at han taler til os. Forandrer vi os?

Vi »hører ham« i personlig åbenbaring og tilskyndelser fra Helligånden, i svar på bønner og i de øjeblikke, hvor kun Jesus Kristus gennem kraften i hans forsoning kan løfte vores byrder, skænke os tilgivelse og fred samt favne os i »hans kærligheds arme.«

For det andet, profeternes ord har betydning.

Profeter vidner om Jesu Kristi guddommelighed. De lærer os om hans evangelium og viser hans kærlighed til alle. Jeg bærer mit vidnesbyrd om, at vores levende profet, præsident Russell M. Nelson, hører og taler Herrens ord.

Præsident Nelson er god til det med ord. Han har sagt: »Bliv på pagtens sti«, »Indsaml Israel«, »Lad Gud råde«, »Byg broer af forståelse«, »Giv tak«, »Øg jeres tro på Jesus Kristus«, »Tag ansvar for jeres vidnesbyrd« og »Bliv fredsstifter«.

Senest har han bedt os om at »tænke celestialt«. »Når I står over for et dilemma,« har han sagt, »så tænk celestialt! Når I prøves af fristelse, så tænk celestialt! Når livet eller jeres kære svigter jer, så tænk celestialt! Når nogen dør for tidligt, så tænk celestialt …Når livets pres trykker jer, så tænk celestialt! … Når I tænker celestialt, vil jeres hjerte gradvist ændre sig … I vil se prøvelser og modgang i et nyt lys … [og] jeres tro vil vokse.«

»Når vi tænker celestialt, ser vi ting, som de virkelig er, og som de virkelig vil blive.« I denne verden, der er bebyrdet med forvirring og strid, har vi alle brug for det perspektiv.

Ældste George Albert Smith talte, længe før han blev præsident for Kirken, om at støtte profeten og følge hans ord. Han sagde: »Den forpligtelse, vi indgår, når vi løfter vores hånd … er meget hellig … Det betyder … at vi står bag ham, vi vil bede for ham … og vi vil stræbe efter at udføre hans instruktioner, sådan som Herren vejleder ham.« Vi vil med andre ord ihærdigt handle på vores profets ord.

Som en af de 15 profeter, seere og åbenbarere, der i går blev opretholdt af vores verdensomspændende kirke, ønsker jeg at dele en af mine erfaringer med at opretholde profeten og favne hans ord med jer. For mig var det i høj grad ligesom for profeten Jakob, som udtalte: »Jeg havde også hørt Herrens røst tale til mig med virkelige ord.«

I oktober sidste år var min hustru, Melanie, og jeg i Bangkok i Thailand, hvor jeg forberedte mig på at indvie det, der ville blive Kirkens 185. tempel. For mig var opgaven både surrealistisk og fuld af ærefrygt. Det var det første tempel i Indokina. Det er mesterligt designet – seks etager, ni spir, smukt sammenføjet til at være et Herrens hus. I månedsvis havde jeg overvejet indvielsen. Det, der lå fast i min sjæl og i mit sind, var, at landet og templet havde ligget i profeters og apostles arme. Præsident Thomas S. Monson havde bekendtgjort templet, og præsident Nelson havde bekendtgjort indvielsen.

Jeg havde forberedt indvielsesbønnen måneder forinden. Disse hellige ord var blevet oversat til 12 sprog. Vi var klar. Eller det troede jeg i hvert fald.

Natten før indvielsen blev jeg vækket af min søvn med en urolig og presserende følelse omkring indvielsesbønnen. Jeg prøvede at afvise tilskyndelsen, idet jeg tænkte, at bønnen var på plads. Men Ånden ville ikke lade mig være. Jeg fornemmede, at bestemte ord manglede, og ved guddommelig indgriben kom ordene til mig i åbenbaring, og jeg indsatte disse ord henimod slutningen af bønnen: »Må vi tænke celestialt, og lade din Ånd råde i vores liv og stræbe efter altid at være fredsstiftere.« Herren mindede mig om at følge vores levende profets ord: »Tænk celestialt«, »lad Ånden råde« og »stræb efter at være fredsstiftere«. Profetens ord har betydning for Herren og for os.

For det tredje, og yderst vigtigt, er vores egne ord. Tro mig, i vores emoji-fyldte verden har vores ord betydning.

Vores ord kan være støttende eller truende, glædelige eller ondskabsfulde, barmhjertige eller henkastede. I øjeblikkets hede kan ord gøre ondt og synke smerteligt dybt ned i sjælen – og forblive der. Vores ord på internettet, i sms’er, på de sociale medier eller i tweets kan opnå deres helt eget liv. Så vær forsigtige med, hvad I siger, og hvordan I siger det. I vores familier, især mellem ægtemænd, hustruer og børn, kan vores ord bringe os sammen eller drive en kile ned mellem os.

Lad mig foreslå tre enkle vendinger, som vi kan bruge til at tage brodden af vores vanskeligheder og forskelle, og til at opløfte og trøste hinanden:

»Tak.«

»Undskyld.«

Og »jeg elsker dig.«

Gem ikke disse enkle vendinger til en særlig lejlighed eller en katastrofe. Anvend dem ofte og oprigtigt, for de viser hensyn til andre. Lad ikke ordene blive tomme; gå ikke ned ad den vej.

Vi kan sige »tak« i elevatoren, på parkeringspladsen, på et marked, på kontoret, i en kø eller sammen med vores naboer og venner. Vi kan sige »undskyld«, når vi begår en fejl, ikke kommer til et møde, glemmer en fødselsdag eller ser nogen, som lider. Vi kan sige »jeg elsker dig«, og disse ord viderebringer budskabet: »Jeg tænker på dig«, »jeg holder af dig«, »jeg er der for dig« eller »du betyder alt for mig«.

Lad mig komme med et personligt eksempel. Ægtemænd, lyt nu. Søstre, det vil også være en hjælp for jer. Før min fuldtidsopgave i Kirken, rejste jeg meget for mit firma. Jeg rejste ret meget til verdens fjerne hjørner. Sidst på dagen, uanset hvor jeg befandt mig, ringede jeg altid hjem. Når min hustru, Melanie, tog telefonen, og jeg aflagde min rapport, ledte vores samtale os altid til at sige: »Jeg elsker dig.« Hver dag var disse ord et anker for min sjæl og min opførsel; de var en beskyttelse for mig mod onde hensigter. »Melanie, jeg elsker dig«, fortalte om den dyrebare tillid mellem os.

Præsident Thomas S. Monson plejede at sige: »Der er fødder, der skal støttes, hænder, der skal holdes, sind, der skal opmuntres, hjerter, der skal inspireres, og sjæle, der skal frelses.« At sige »tak«, »undskyld« og »jeg elsker dig« gør netop det.

Brødre og søstre, ord har virkelig betydning.

Jeg lover, at hvis vi tager for os »af Kristi ord«, som fører til frelse, vores profets ord, der vejleder og opmuntrer os, og vores egne ord, som fortæller om, hvem vi er, og hvad vi værdsætter, vil himlens kræfter vælte ned over os. »Kristi ord vil fortælle jer alt det, som I skal gøre.« Vi er vor himmelske Faders børn, og han er vor Gud, og han forventer, at vi taler med »engles tunge« ved Helligåndens kraft.

Jeg elsker Herren Jesus Kristus. Han er med ord fra profeten Esajas i Det Gamle Testamente »Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evigheds Fader, Freds Fyrste.« Og som apostlen Johannes tydeligt sagde, er Jesus Kristus selv »Ordet«.

Om dette vidner jeg som en apostel, der er kaldet i Herrens guddommelige tjeneste – til at erklære hans ord – og kaldet til at stå som et særligt vidne om ham. I Herren Jesu Kristi navn. Amen.