Guds hensigt er at føre jer hjem

Jeg vil gerne udtrykke min taknemmelighed for jeres bønner, idet jeg er påbegyndt processen med at vænne mig til kaldelsen, gennem præsident Nelson, til at tjene som Herren Jesu Kristi apostel. I kan sikkert forestille jer den ydmyghed, jeg har følt, og det har været en tid med ekstraordinær omvæltning og alvorlig selvransagelse. Det er dog virkelig en stor ære at tjene Frelseren, efter bedste evne, og med jer at være engageret i at dele det gode budskab om hans evangelium, der giver håb.

Derudover siges det, at bag ved enhver ny apostel står en forbavset svigermor. Jeg ved ikke, om det faktisk er blevet sagt, men i dette tilfælde kan det i hvert fald siges. Og jeg formoder, at selvom min svigermor ikke længere er blandt os, mindsker det ikke hendes forbavselse.

For flere måneder siden, da min hustru og jeg besøgte et andet land i forbindelse med forskellige kirkeopgaver, vågnede jeg tidligt en morgen og kiggede med døsige øjne ud ad vinduet på vores hotelværelse. Nedenfor på den travle gade så jeg, at der var sat en vejspærring op og en politibetjent var placeret tæt på for at få bilerne til at vende om, når de nærmede sig afspærringen. Til at begynde med var der kun få biler, der kom ned ad vejen og blev bedt om at vende om. Men som tiden gik og trafikken blev tættere, opstod der bilkøer.

Fra mit vindue oven over så jeg, at politibetjenten virkede ret tilfreds med sin magt til at blokere trafikken og sende folk væk. Faktisk lod det til at han begyndte at hoppe lidt på stedet, som om han snart ville begynde at danse, når en bil nærmede sig spærringen. Hvis en bilist blev frustreret over vejspærringen, virkede politibetjenten ikke hjælpsom eller medfølende. Han rystede bare igen på hovedet og pegede i den modsatte retning.

Mine venner, mine meddisciple på den jordiske vej, vor Faders smukke plan, ja hans »fantastiske« plan,¹ er beregnet til at føre jer hjem, ikke at holde jer ude.² Ingen har bygget en vejspærring eller placeret nogen til at få jer til at vende om og sende jer væk. Faktisk forholder det sig stik modsat. Gud søger jer uophørligt. Han »ønsker, at alle hans børn vælger at vende tilbage til ham«,³ og han bruger enhver mulig metode til at føre jer tilbage.

Vor kærlige Fader tilså skabelsen af selve denne jord i den udtrykkelige hensigt at give jer og mig mulighed for at få oplevelser i livet, der strækker og forædler os, mulighed for at bruge vores gudgivne moralske handlefrihed til at vælge ham,⁴ til at lære og udvikle os, til at begå fejltagelser, til at omvende os, til at elske Gud og vores næste og til en dag at vende hjem til ham.

Han sendte sin dyrebare, elskede Søn til denne faldne verden for at opleve hele spændvidden af at være menneske, for at være et eksempel som resten af hans børn kunne følge, og for at sone og forløse. Kristi store forsoningsgave fjerner alle vejspærringer i form af fysisk og åndelig død, der ellers ville adskille os fra vores evige hjem.

Alt ved Faderens plan for sine elskede børn er beregnet til at føre alle hjem.

Hvad kalder Guds budbringere, hans profeter, denne plan i genoprettelsens skrifter? De kalder den forløsningsplanen,⁵ barmhjertighedens plan,⁶ den store plan for lykke,⁷ og frelsesplanen, som er for alle mennesker »ved min Enbårnes blod«.⁸

Hensigten med Faderens store plan for lykke er jeres lykke, lige her, lige nu og i evighederne. Den er ikke at forhindre jeres lykke og i stedet gøre jer bekymrede eller få jer til at frygte.

Hensigten med Faderens forløsningsplan er rent faktisk jeres forløsning, at I bliver reddet gennem Jesu Kristi lidelser og død,⁹ fri af syndens og dødens fangenskab. Den er ikke at efterlade jer, som I er.

Hensigten med Faderens barmhjertighedsplan er at udvise barmhjertighed, når I vender jer til ham igen og ærer jeres pagt om troskab mod ham. Den er ikke at fornægte jer barmhjertighed eller påføre jer smerte og sorg.

Hensigten med Faderens frelsesplan er rent faktisk jeres frelse i det celestiale herlighedsrige, idet I modtager »vidnesbyrd om Jesus«¹⁰ og giver ham hele jeres sjæl.¹¹ Den er ikke at holde jer ude.

Betyder det, at vi kan leve fuldstændigt, som det passer os? At det ikke betyder noget, hvordan vi vælger at bruge vores handlefrihed? At vi kan vælge eller vrage Guds bud? Nej, selvfølgelig ikke. En af Jesu mest konsekvente opfordringer og bønner under hans jordiske tjenestegerning var uden tvivl, at vi ændrer os, omvender os og kommer til ham.¹² Implicit i alle hans lærdomme om at leve på et højere niveau af moralsk adfærd¹³ ligger et kald til personlig udvikling, til transformerende tro på Kristus, til en mægtig forandring i hjertet.¹⁴

Gud ønsker, at vi foretager en radikal nyorientering af vores selviske og hovmodige impulser, at vi saflægger det naturlige menneske,¹⁵ og at vi vil gå og ikke synde mere.¹⁶

Hvis vi tror på, at hensigten med Faderens altomfattende plan er at frelse os, forløse os, vise os barmhjertighed og derved bringe os lykke, hvad er da hensigten for Sønnen, ved hvem denne store plan er tilvejebragt?

Sønnen siger om sig selv: »For jeg er kommet ned fra himlen, ikke for at gøre min egen vilje, men hans vilje, som har sendt mig.«¹⁷

Jesu vilje er den menneskekærlige Faders vilje! Han ønsker at gøre det muligt for hver eneste af sin Faders børn at modtage det endelige mål for planen – evigt liv med dem. Ingen er undtaget dette guddommelige potentiale.

Hvis I er tilbøjelige til at tænke, at I aldrig vil blive gode nok, eller at Kristi uendelige forsonings kærlige rækkevidde barmhjertigt gælder for alle andre, men ikke jer, så har I ikke forstået den. Uendelig betyder uendelig. Uendelig gælder jer og dem, I elsker.¹⁸

Nefi forklarede denne smukke sandhed: »Han gør ikke noget, uden at det er til gavn for verden; for han elsker verden, så han endog nedlægger sit eget liv, så han kan drage alle mennesker til sig. Derfor befaler han ikke nogen, at de ikke skal tage del i hans frelse.«¹⁹

Frelseren, den gode hyrde, går ud og leder efter sine vildfarne får, indtil han finder dem.²⁰ Han »vil, at ingen skal gå fortabt«.²¹

»Min barmhjertigheds arm er strakt ud mod jer, og hver den, der vil komme, ham vil jeg tage imod.«²²

»Har I nogen blandt jer, som er syge? Bring dem herhen. Har I nogen, der er lamme eller blinde eller halte eller vanføre eller spedalske, eller som er krøblinger, eller som er døve, eller som er plaget på anden måde? Bring dem herhen, og jeg vil helbrede dem, for jeg har medfølelse med jer.«²³

Han stødte ikke kvinden, der led af blødninger, væk, han veg ikke bort fra den spedalske, han afviste ikke kvinden, der blev taget i ægteskabsbrud, han afslog ikke de angerfulde – uagtet deres synd. Og han vil ikke afvise jer eller dem, I elsker, når I kommer til ham med et sønderknust hjerte og angerfuld ånd. Det er ikke hans hensigt eller stræben, heller ikke hans plan, formål, ønske eller håb.

Nej, han sætter ikke vejspærringer eller forhindringer op; han fjerner dem. Han holder jer ikke ude; han byder jer velkommen ind.²⁴ Hele hans tjenestegerning var en levende erklæring om denne hensigt.

Så er der selvfølgelig selve hans sonoffer, der er sværere for os at forstå og ligger udover vores menneskelige fatteevne. Men, og dette er et vigtigt »men«, vi forstår og kan fatte den hellige, frelsende hensigt med hans sonoffer.

Forhænget i templet blev flænget i to dele, da Jesus døde på korset, som et symbol på, at adgangen tilbage til Faderens nærhed var gjort vidt åben – for enhver, der vil vende sig til ham, stole på ham, lægge deres byrder på ham og påtage sig hans åg i et pagtsbånd.²⁵

Med andre ord handler Faderens plan ikke om vejspærringer. Det har den aldrig gjort, og det kommer den aldrig til. Er der noget vi må gøre, bud der skal overholdes, sider af vores personlighed vi må ændre? Ja. Men med hans nåde ligger det indenfor vores rækkevidde, ikke udover den.

Det er de gode nyheder! Jeg er umådeligt taknemmelig for disse enkle sandheder. Faderens model, hans plan, hans formål, hans hensigt, hans ønske og hans håb handler alle om at helbrede jer, alle om at bringe jer fred, alle om at føre jer og dem, I elsker, hjem. Det bærer jeg vidnesbyrd om i hans Søns, Jesu Kristi navn. Amen.