Generalkonference
En højere glæde
Aprilkonferencen 2024


En højere glæde

Må vi alle søge og finde den højere glæde, der kommer af at vie vores liv til vor himmelske Fader og hans elskede Søn.

Jeg har nydt den store velsignelse at få lov til at tale ved generalkonferencen i tre årtier nu. I den tid har mange rundt om i verden stillet mig spørgsmål om disse taler. I den senere tid er det især et spørgsmål, der går igen. Det lyder almindeligvis sådan: »Ældste Uchtdorf, jeg lyttede ellers nøje til din sidste tale, … men jeg hørte ingenting om luftfart!«

Efter i dag går der nok et stykke tid, før jeg bliver spurgt om det igen.

Om »i tumlende leg mellem solsplittede skyer«1

Det er svært at fatte, at det kun er 120 år siden, at Wilbur og Orville Wright første gang lettede og fløj over sandbankerne ved Kitty Hawk i North Carolina. Fire korte flyvninger den dag i december ændrede verden og åbnede døren for en af de største opfindelser i verdenshistorien.

Det var risikabelt at flyve i den første tid. Det vidste de to brødre godt. Og det gjorde, deres far, Milton, også. Han var rent faktisk så bange for at miste begge sine sønner i en flyulykke, at de måtte love ham, at de aldrig fløj sammen.

Og det gjorde de heller ikke – med en undtagelse. Syv år efter den historiske dag nær Kitty Hawk, gav Milton Wright endelig sin tilladelse og så på, mens Wilbur og Orville fløj sammen for første gang. Da de var landet, overtalte Orville sin far til at prøve at flyve for første gang og selv se, hvordan det var.

Da flyet lettede fra jorden, blev den 82-årige Milton så begejstret over at flyve, at al frygt forlod ham. Orville frydede sig, mens hans far begejstret råbte: »Højere, Orville, højere!«2

Se, det var en mand lige efter mit hjerte!

Måske er årsagen til, at jeg ind imellem taler om flyvning, at jeg kender noget til det, som familien Wright følte. Jeg har også »sluppet jordens tvære bånd og danset i skyerne på lattermilde sølvvinger«.3

Brødrene Wrights første flyvning, der fandt sted, omtrent 37 år inden jeg blev født, åbnede døre for eventyr, undere og ren glæde i mit liv.

Og alligevel er der, hvor overvældende den glæde end er, en endnu højere form for glæde. I dag vil jeg i samme ånd som Milton Wrights frydefulde råb: »Højere, Orville, højere«, gerne tale om denne højere glæde – hvor den kommer fra, hvordan den kommer ind i vores hjerte, og hvordan vi kan opleve den i større mål.

Hele formålet med menneskenes eksistens

Det er nok ikke nødvendigt at sige, at alle gerne vil være lykkelige.4 Ikke desto mindre, er det nok heller ikke nødvendigt at sige, at ikke alle er lykkelige. Desværre virker det til, at mange mennesker har svært ved at finde lykken.5

Hvorfor mon? Hvis lykke er den ene ting, som vi mennesker ønsker mest, hvorfor er vi så ikke bedre til at finde den? Som en countrysang antyder, har vi måske ledt efter den alle de forkerte steder.6

Hvor kan vi finde lykke?

Før vi drøfter, hvordan vi finder lykke, så lad mig fremhæve, at depression og andre svære mentale og følelsesmæssige udfordringer er reelle, og svaret er ikke blot »prøv at være gladere«. Min hensigt i dag er hverken at forklejne eller banalisere udfordringer med det mentale helbred. Kæmper I med noget sådant, så sørger jeg med jer, og jeg står ved jeres side. For nogle mennesker kan det at finde glæde indebære, at man søger hjælp fra fagfolk til sit mentale helbred, folk der har viet deres liv til at bruge deres meget vigtige færdigheder. Vi bør være taknemmelige for den form for hjælp.

Livet er ikke en lang række af følelsesmæssige højdepunkter. »For det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt.«7 Og hvis selv Gud græder, som skrifterne bekræfter, at han gør,8 så er det klart, at I og jeg også græder. At være ked af det, er ikke et tegn på fiasko. I livet, i hvert fald dette liv, er glæde og sorg uadskillelige følgesvende.9 Ligesom alle jer, har også jeg følt skuffelse, sorg, tristhed og anger.

Jeg har dog også selv oplevet, hvordan et strålende morgengry kan fylde sjælen med en sådan glæde, at man knapt kan rumme den. Jeg har selv erfaret, at denne fredfyldte forhåbning kommer af at følge Frelseren og vandre ad hans veje.

Den fred, han giver, ligner ikke noget, verden giver.10 Den er bedre. Den er højere og helligere. Jesus sagde: »Jeg er kommet, for at de skal have liv og have i overflod«.11

Jesu Kristi evangelium er i sandhed forkyndelse af stor glæde!12 Det er et budskab om uforligneligt håb! Et budskab om at bære et åg og lette en byrde.13 Eller om at samle lys. Om himmelsk gunst, større forståelse, helligere pagter, evig tryghed og uforgængelig herlighed!

Glæde er selve formålet med Guds plan for sine børn. Det er det, I blev skabt til – »at kunne nyde glæde«!14 I blev skabt til at opleve dette!

Vor Fader i himlen har ikke skjult den sti, der fører til lykke. Den er ikke nogen hemmelighed. Den står åben for alle!15

Den er blevet lovet dem, der vandrer som disciple, der følger Frelserens lærdomme og eksempel, holder hans bud og ærer pagter de indgår med Gud. Hvilket forunderligt løfte!

Gud har noget mere at tilbyde

Vi kender allesammen mennesker, der siger, at de ikke har brug for Gud for at være glade, at de er lykkelige nok uden religion.

Jeg anerkender og accepterer de følelser. Vor kærlige Fader i himlen ønsker for alle sine børn, at de er så lykkelige som muligt, så han har fyldt denne verden med skønhed, ting til »nytte og brug, både for at behage øjet og glæde hjertet.«16 For mig har flyvning været en stor kilde til glæde. Andre finder den glæde i musik, i kunst, i hobbyer eller i naturen.

Ved at indbyde alle og dele Frelserens gode budskab om stor glæde, forklejner vi ikke nogen af disse andre kilder til glæde. Vi siger bare ganske enkelt, at Gud har mere at give. En højere og dybere glæde – en glæde, der overstiger alt, denne verden har at tilbyde. Det er en glæde, der heler knuste hjerter, overvinder sorg og udvisker ensomhed.

Verdslig glæde varer derimod ikke ved. Det kan den ikke. Det ligger indlejret i alle jordiske ting, at de forældes, forfalder, forgår eller forfladiges. Guddommelig glæde er derimod evig, fordi Gud er evig. Jesus Kristus kom for at løfte os ud af det timelige, og erstatte forgængelighed med uforgængelighed. Kun han har den magt, og kun hans glæde er evindelig.

Hvis I føler, at der er plads til mere af den slags glæde i jeres liv, indbyder jeg jer til at påbegynde den rejse, der ligger i at følge Jesus Kristus og vandre ad hans veje. Det bliver jeres livs rejse – og mere end det. Lad mig give lidt rejsetips til denne værdige vandring for at finde ren glæde.

Hold jer nær til Gud17

Husker I den kvinde i Det Nye Testamente, der havde døjet med blødninger i 12 år?18 Hun havde brugt alt, hvad hun ejede på lægehjælp, men havde kun fået det værre. Hun havde hørt om Jesus, hans kraft til at helbrede var velkendt. Men kunne han helbrede hende? Og hvordan skulle hun kunne komme i nærheden af ham? Blødningerne gjorde hende i henhold til Moseloven »uren«, og hun skulle derfor holde sig på afstand af andre.19

At gå hen til ham i fuld offentlighed og bede om at blive helbredt syntes udelukket.

Alligevel tænkte hun: »Bare jeg rører ved hans tøj, bliver jeg frelst.«20

Til sidst vandt hendes tro over hendes frygt. Hun trodsede andres misbilligelse og trængte sig frem mod Frelseren.

Endelig nåede hun hen, hvor hun kunne nå ham. Hun rakte sin hånd frem.

Og hun blev helbredt.

Er vi ikke allesammen lidt som denne kvinde?

Der kan være mange årsager til, at vi tøver med at komme Frelseren nærmere. Vi oplever måske latterliggørelse eller fordømmelse fra andre. I vores stolthed kan vi forkaste muligheden for, at noget, der er så enkelt, kan være af så stor værdi. Vi kan tænke, at vores tilstand på en eller anden måde diskvalificerer os fra hans helbredelse – at afstanden er for stor eller vores synder for talrige.

Ligesom denne kvinde, har jeg lært, at dersom vi prøver at komme Gud nærmere, og vi rækker ud for at røre ham, vil vi visseligt finde helbredelse, fred og glæde.

Se efter den

Jesus sagde: »Søg, så skal I finde.«21

Jeg tror, at denne enkle sætning ikke blot er et åndeligt løfte, men et faktum.

Hvis vi søger årsager til at være vrede, bitre eller alene, vil vi også finde dem.

Men søger vi glæde – hvis vi ser efter årsager til at fryde os og gladeligt følge Frelseren, vil vi finde dem.

Vi finder sjældent noget, vi ikke kigger efter.

Kigger I efter glæde?

Søg, så skal I finde.

Bær hinandens byrder22

Jesus lærte os: »Det er saligere at give end at få.«23

Kan det være sådan i vores søgen efter glæde, at den bedste måde at finde den på er ved at bringe den til andre?

Brødre og søstre, I ved og jeg ved, at det er sandt! Glæde er som krukken med mel eller kanden med olie, der aldrig blev tom.24 Sand glæde mangedobles, når den deles.

Det kræver ikke noget stort eller kompliceret.

Vi kan gøre noget enkelt.

Som at bede for nogle af hele vores hjerte.

Give et oprigtigt kompliment.

Hjælpe nogen til at føle sig velkommen, respekteret, værdsat og elsket.

Fortælle andre om vores yndlingsskriftsted, og hvad det betyder for os.

Eller bare at lytte.

»Når I er i jeres medmenneskers tjeneste, er I blot i jeres Guds tjeneste,«25 og Gud vil belønne jeres venlighed gavmildt.26 Den glæde, I giver andre, vil I med »et godt, presset, rystet, topfyldt mål« blive gengældt med.27

»Hvad skal vi da gøre?«28

Må jeg opfordre jer til, at I i de kommende dage, uger og måneder:

  • Bruger tid på en oprigtig, helhjertet indsats for at komme Gud nær?

  • Flittigt søger efter hverdagens glimt af håb, fred og glæde?

  • Bringer glæde til folk omkring jer?

Mine kære brødre og søstre, kære venner, når I gransker Guds ord efter en dybere forståelse af Guds evige plan, godtag da disse opfordringer og stræb efter at vandre ad hans veje, så vil I opleve »Guds fred, som overgår al forstand«,29 selv midt i sorgens dyb. I vil føle en større grad af Guds uforlignelige kærlighed svulme i jeres hjerte. Celestial morgenrøde vil stråle igennem de skygger, jeres prøvelser kaster, og I vil få en smag af den usete og fuldkomne himmelske sfæres ubeskrivelige herligheder og vidundere. I vil føle, at jeres ånd løfter sig over denne verdens tyngdekraft.

Og som den gode Milton Wright vil I måske også opløfte jeres stemme i glæde og råbe: »Højere, Fader, højere!«

Må vi alle søge og finde den højere glæde, der kommer af at vie vores liv til vor himmelske Fader og hans elskede Søn. Det er min inderlige bøn og velsignelse i Jesu Kristi hellige navn. Amen.

Noter

  1. John Gillespie Magee jun., »High Flight«, poetryfoundation.org.

  2. Se Christopher Klein, »10 Things You May Not Know about the Wright Brothers«, History, 28. mar. 2023, history.com.

  3. Magee, »High Flight«.

  4. For 2.400 år siden observerede Aristoteles, at lykke er den ene ting, som hele menneskeheden ønsker sig mest. I sin afhandling Den Nikomachæiske Etik underviste han om, at det største gode i livet er det, vi stræber efter som et mål i sig selv (i modsætning til det, vi stræber efter, der er et middel til at opnå noget andet). Glæde er frem for alt sådant et mål. »Vi søger altid lykke for lykkens egen skyld,« sagde han, »og aldrig blot som et middel til at opnå noget andet« (The Nicomachean Ethics of Aristotle, i engelsk oversættelse af J.E.C. Weldon, 1902, s. 13-14).

  5. Se Harry Enten, »American Happiness Hits Record Lows«, CNN, 2. feb. 2022, cnn.com; Tamara Lush, »Poll: Americans Are the Unhappiest They’ve Been in 50 Years«, Associated Press, 16. juni 2020, apnews.com; »The Great Gloom: In 2023, Employees Are Unhappier Than Ever. Why?«, BambooHR, bamboohr.com.

  6. Se Wanda Mallette, Patti Ryan og Bob Morrison, »Lookin’ for Love (in All the Wrong Places)«, 1980.

  7. 2 Ne 2:11.

  8. Se Joh 11:35; Moses 7:28-37.

  9. Se 2 Ne 2:11.

  10. Se Joh 14:27.

  11. Joh 10:10.

  12. Luk 2:10.

  13. Se Matt 11:28-30.

  14. 2 Ne 2:25.

  15. Hvis I bekymrer jer om, hvorvidt eller ej jeres himmelske Fader vil godtage jer og lade jer modtage af hans glæde, så opfordrer jeg til, at I bønsomt læser Kristi lignelse om den fortabte søn (se Luk 15:11-32). I den lignelse lærer vi, hvordan vor himmelske Fader føler for sine børn, og hvordan han venter os og fejrer det, når vi vender tilbage, når vi har været langt væk fra ham. Fra det øjeblik vi »går i os selv« (se vers 17) og påbegynder rejsen hjem, vil han se os, for han står og holder øje og venter. Og hvad venter han på? På os! Når vi nærmer os ham, vil han fejre vores hjemkomst og kalde os sit barn.

  16. L&P 59:18. Åbenbaringen forklarer også: »Og det behager Gud, at han har givet alt dette til mennesket; for med det sigte er det blevet skabt« (v. 20)

  17. Dem, der kommer Gud nær, giver han dette store løfte »så vil jeg komme nær til jer; søg« (L&P 88:63; se også Jak 4:8).

  18. Se Mark 5:24-34.

  19. Se Guide til Skrifterne, »Ren og uren«.

  20. Mark 5:28.

  21. Matt 7:7.

  22. Ved at bære hinandens byrder, »opfylder [vi] Kristi lov« (Gal 6:2; se også Mosi 18:8).

  23. ApG 20:35.

  24. Se 1 Kong 17:8-16.

  25. Mosi 2:17.

  26. I sit Brev til Romerne skrev Paulus, at Gud »vil gengælde enhver efter hans gerninger: Dem, der søger herlighed og ære og uforgængelighed ved udholdende at gøre det gode, vil han gengælde med evigt liv … herlighed og ære og fred får enhver, som gør det gode« (Rom 2:6-7, 10).

  27. Luk 6:38. Selve vores frelse og evige lykke kan afhænge af vores medfølelse med og venlighed mod andre (se Matt 25:31-46).

  28. Luk 3:10.

  29. Fil 4:7.