Stol på Herren

I vores familie leger vi sommetider en leg, som vi kalder »den skøre tillidsøvelse«. I har måske også prøvet den. To personer står ca. en meter fra hinanden og den ene med ryggen til den anden. På et signal fra personen bagved lader personen foran sig falde baglæns og ned i vennens ventende arme.

Tillid er fundamentet for alle forhold. Et grundlæggende spørgsmål i ethvert forhold er: »Kan jeg stole på den anden person?« Et forhold dannes kun, når mennesker er villige til at stole på hinanden. Der er ikke noget forhold, hvis den ene person stoler fuldstændigt på den anden, mens den anden person ikke gør.

Vi er hver især en elsket åndelig søn eller datter af en kærlig himmelsk Fader.¹ Men selvom denne åndelige herkomst udgør et fundament, skaber den ikke i sig selv et meningsfuldt forhold til Gud. Et forhold kan kun opbygges, når vi vælger at stole på ham.

Vor himmelske Fader ønsker at opbygge et dybt og personligt forhold til hvert eneste af sine åndelige børn.² Jesus udtrykte dette ønske, da han bad: »At de alle må være ét, ligesom du, fader, i mig og jeg i dig, at de også må være i os.«³ Det forhold, som Gud søger med hvert af sine åndelige børn er så tæt og personligt, at han vil kunne dele alt, hvad han har, og alt, hvad han er.⁴ Den slags dybe, evige forhold kan kun udvikles, hvis de bygges på fuldkommen og fuldstændig tillid.

Vor himmelske Fader har fra begyndelsen formidlet sin absolutte tillid til det guddommelige potentiale i hvert eneste af sine børn. Tillid ligger til grund for den plan, han præsenterede for vores udvikling og fremgang, inden vi kom til jorden. Han underviste os i evige love, skabte en jord, gav os et jordisk legeme, gav os gaven til selv at vælge og tillod os at lære og udvikle os ved at træffe vores egne valg. Han ønsker, at vi vælger at følge hans love og vende tilbage for at nyde evigt liv sammen med ham og hans Søn.

Velvidende, at vi ikke altid ville træffe gode valg, forberedte han en udvej for os, så vi kan undslippe konsekvenserne af dårlige valg. Han sørgede for en Frelser – sin Søn, Jesus Kristus – til at sone for vores synder og gøre os rene igen på betingelse af vores omvendelse.⁵ Han opfordrer os til at bruge omvendelsens dyrebare gave regelmæssigt.⁶

Alle forældre ved, hvor svært det er at stole så meget på et barn, at man lader dem træffe deres egne beslutninger, især når forældrene ved, at barnet sikkert vil begå fejl og derfor lide. Og dog lader vor himmelske Fader os træffe de valg, som vil hjælpe os til at opnå vores guddommelige potentiale! Som ældste Dale G. Renlund har sagt: »[Guds] mål med opdragelse er ikke at få sine børn til at gøre det rette; det er at få sine børn til at vælge det rette og i sidste ende blive som ham.«⁷

Uagtet Guds tillid til os vil vores forhold til ham kun vokse i den grad, som vi er villige til at stole på ham. Udfordringen er, at vi lever i en falden verden og alle har oplevet, at vores tillid er blevet svigtet på grund af uærlighed, manipulation, tvang eller andre omstændigheder. Når vi først er blevet svigtet, kan det være svært at stole på andre igen. Disse negative erfaringer med tillid til ufuldkomne mennesker kan tilmed påvirke vores villighed til at stole på en fuldkommen himmelsk Fader.

For mange år siden udtrykte to af mine venner, Leonid og Valentina, et ønske om at blive medlemmer af Kirken. Da Leonid begyndte at lære om evangeliet, var det svært for ham at bede. Leonid havde tidligere i sit liv været offer for overordnedes manipulation og kontrol, og han havde udviklet mistillid til autoriteter. Disse oplevelser påvirkede hans evne til at åbne sit hjerte og udtrykke personlige følelser over for vor himmelske Fader. Leonid opnåede gradvist og efter studium en bedre forståelse af Guds karakter og oplevede Guds kærlighed. Til sidst blev bøn en naturlig måde for ham at udtrykke sin taknemmelighed på og den kærlighed, han følte til Gud. Hans stigende tillid til Gud førte til sidst ham og Valantina til at indgå hellige pagter for at styrke deres forhold til Gud og til hinanden.

Hvis tidligere brudt tillid afholder jer fra at stole på Gud, så følg Leonids eksempel. Fortsæt tålmodigt med at lære om vor himmelske Fader, hans karakter, hans egenskaber og hans hensigter. Se efter og nedskriv oplevelser, hvor I mærker hans kærlighed og kraft i jeres liv. Vores levende profet, præsident Russell M. Nelson, har sagt, at jo mere vi lærer om Gud, jo lettere vil det være at stole på ham.⁸

Nogle gange er den bedste måde at lære at stole på Gud på ganske enkelt ved at stole på ham. Ligesom med tillidsøvelser er vi sommetider nødt til at være villige til at falde bagover og lade Gud gribe os. Vores liv på jorden er en prøve. Udfordringer, der overgår vores formåen, kommer ofte. Når vores egen viden og forståelse er utilstrækkelig, ser vi helt naturligt efter ressourcer, der kan hjælpe os. I en informationsmættet verden er der ingen mangel på kilder, der fremhæver deres løsninger på vores udfordringer. Men det enkle, tidløse råd i Ordsprogenes Bog giver os den bedste kilde: »Stol på Herren af hele dit hjerte.«⁹ Vi viser vores tillid til Gud ved at vende os til ham som det første, når vi oplever udfordringer i livet.

Da jeg var færdig med jurastudiet i Utah, skulle vores familie træffe en vigtig beslutning om, hvor vi ville arbejde og skabe vores hjem. Da vi havde rådført os med hinanden og med Herren, følte vi os ledt til at flytte vores familie til det østlige USA, langt fra vores forældre og søskende. Til at begynde med gik det godt, og vi følte os bekræftet i vores beslutning. Men så ændrede alt sig. Der kom nedskæringer i advokatfirmaet, og jeg stod over for både at være arbejdsløs og miste sundhedsforsikring på samme tidspunkt, som vores datter Dora blev født med alvorlige helbredsmæssige udfordringer og langvarige særlige behov. Mens vi stod med disse udfordringer, modtog jeg en kirkekaldelse, der krævede en betydelig mængde tid og forpligtelse.

Jeg havde aldrig oplevet en sådan udfordring og var overvældet. Jeg begyndte at tvivle på den beslutning, vi havde truffet og den medfølgende bekræftelse. Vi havde stolet på Herren, og alt burde gå godt. Jeg var faldet bagover, og nu virkede det til, at ingen ville gribe mig.

En dag lød ordene: »Spørg ikke hvorfor; spørg, hvad jeg ønsker, at du lærer« tydeligt i mit sind og hjerte. Nu var jeg blot mere forvirret. I det øjeblik, hvor jeg kæmpede med min tidligere beslutning, opfordrede Gud mig til at stole endnu mere på ham. Når jeg ser tilbage, var dette et kritisk tidspunkt i mit liv – det var i det øjeblik, at jeg forstod, at den bedste måde at lære at stole på Gud på blot var ved at stole på ham. I de efterfølgende uger så jeg med forbløffelse, hvordan Herren mirakuløst udfoldede sin plan for at velsigne vores familie.

Gode lærere og trænere ved, at både intellektuel udvikling og fysisk udvikling kun kan finde sted, når sindet og musklerne bliver udfordret. På samme måde opfordrer Gud os til at udvikle os ved at stole på hans åndelige vejledning gennem udfordringer, hvor sjælen bliver udfordret. Vi kan derfor være sikre på, at uanset hvor meget tillid til Gud vi tidligere måtte have udvist, venter der endnu en tillidsprøvende oplevelse forude. Gud er fokuseret på vores udvikling og fremgang. Han er Mesterlæreren, den fuldkomne træner, der altid udfordrer os for at hjælpe os til at realisere lidt mere af vores guddommelige potentiale. Det vil altid omfatte en fremtidig opfordring til at stole blot lidt mere på ham.

Mormons Bog underviser om det mønster, som Gud bruger til at strække os for at opbygge stærke forhold til os. I Kom og følg mig studerede vi for nylig, hvordan Nefis tillid til Gud blev prøvet, da han og hans brødre blev befalet at vende tilbage til Jerusalem for at få fat i bronzepladerne. Da deres første forsøg mislykkedes, gav hans brødre op og var klar til at vende tilbage uden pladerne. Men Nefi valgte at sætte sin fuldstændige lid til Herren, og det lykkedes ham at få fat i pladerne.¹⁰ Den oplevelse styrkede sandsynligvis Nefis tillid til Gud, da hans bue senere knækkede, og familien stod over for sult i ørkenen. Igen valgte Nefi at stole på Gud, og familien blev reddet.¹¹ Disse på hinanden følgende oplevelser gav Nefi endnu større tillid til Gud til den enorme tillidsprøvende opgave med at bygge et skib, han snart skulle stå over for.¹²

Gennem disse erfaringer styrkede Nefi sit forhold til Gud ved vedholdende og vedvarende at stole på ham. Gud bruger det samme mønster med os. Han kommer med personlige opfordringer til os, for at vi kan styrke og øge vores tillid til ham.¹³ Hver gang vi accepterer og handler på en opfordring, vokser vores tillid til Gud. Hvis vi ignorerer eller afviser en opfordring, stopper vores udvikling, indtil vi er klar til at handle på en ny opfordring.

Den gode nyhed er, at uanset hvilken tillid vi måske eller måske ikke har vist Gud tidligere, kan vi vælge at stole på Gud i dag og hver eneste dag fremover. Jeg lover, at hver gang vi gør dette, vil Gud være der for at gribe os, og vores tillidsforhold vil blive stærkere og stærkere indtil den dag, hvor vi bliver ét med ham og hans Søn. Da kan vi som Nefi erklære: »O Herre, jeg har sat min lid til dig, og jeg vil sætte min lid til dig for evigt.«¹⁴ I Jesu Kristi navn. Amen.