Pagter og ansvar
Jesu Kristi Kirke er kendt som en kirke, der lægger vægt på at indgå pagter med Gud.
»Hvordan adskiller din kirke sig fra andre?« Mit svar på dette vigtige spørgsmål har ændret sig, efterhånden som jeg er blevet ældre, og Kirken er vokset. Da jeg blev født i Utah i 1932, var vores kirkes medlemstal kun på omkring 700.000, hovedsageligt samlet i Utah og nærliggende stater. På det tidspunkt havde vi kun 7 templer. I dag tæller Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige flere end 17 millioner medlemmer i omkring 170 lande. Pr. 1. april i år havde vi 189 indviede templer i mange lande og 146 flere under planlægning og opførelse. Jeg har følt, at jeg skulle tale om formålet med disse templer og historien bag pagter og deres betydning i vores tilbedelse. Det vil supplere de inspirerede lærdomme fra tidligere talere.
I.
En pagt er en forpligtelse til at opfylde visse ansvar. Personlige forpligtelser er afgørende for reguleringen af vores personlige liv og for, at samfundet fungerer. Denne idé udfordres i øjeblikket. Et højlydt mindretal er imod institutionel autoritet og insisterer på, at mennesker skal være frie for begrænsninger, der indskrænker deres personlige frihed. Men vi ved fra tusinder af års erfaring, at personer opgiver nogle individuelle friheder for at få fordelene ved at leve i organiserede samfund. En sådan opgivelse af personlige friheder er hovedsageligt baseret på forpligtelser eller pagter, udtrykte eller underforståede.
Her er nogle eksempler på pagtsansvar i vores samfund: (1) Retsvæsen, (2) militæret, (3) sundhedsvæsen og (4) brandvæsen. Alle der er involveret i disse velkendte professioner, forpligter sig – ofte formelt med en ed eller pagt – til at udføre deres tildelte pligter. Det samme gælder for vores fuldtidsmissionærer. Karakteristisk påklædning eller navneskilte har til hensigt at vise, at bæreren har indgået pagt og derfor har pligt til at undervise og tjene, og vedkommende bør støttes i den tjeneste. Et andet formål er at minde bærerne om deres pagtsansvar. Der er intet magisk ved deres karakteristiske påklædning eller symboler, kun en nødvendig påmindelse om det særlige ansvar, bærerne har påtaget sig. Det gælder også symbolet med forlovelses- og vielsesringe og det, som de signalerer til andre og bærerne om pagtsansvar.
II.
Det, jeg har sagt om, at pagter er et fundament for regulering af den enkeltes liv, gælder især religiøse pagter. Grundlaget for og historien bag mange religiøse tilhørsforhold og krav er baseret på pagter. Abrahams pagt er for eksempel grundlæggende for adskillige store religiøse traditioner. Den introducerer det hellige begreb om Guds pagtsløfter med sine børn. I Det Gamle Testamente henvises der ofte til Guds pagt med Abraham og hans efterkommere.1
Den første del af Mormons Bog, som blev skrevet på Det Gamle Testamentes tid, viser tydeligt pagternes rolle i israelitternes historie og tilbedelse. Nefi blev fortalt, at de israelitiske skrivelser på den tid var »en optegnelse om jøderne, som indeholder Herrens pagter, som han har sluttet med Israels hus«.2 Nefis bøger henviser ofte til Abrahams pagt3 og til Israel som »Herrens pagtsfolk«.4 Skikken med at indgå pagt med Gud eller religiøse ledere er også beskrevet i Mormons Bogs beskrivelse af Nefi, Josef i Egypten, kong Benjamin, Alma og hærføreren Moroni.5
III.
Da tiden kom for gengivelsen af Jesu Kristi evangeliums fylde, kaldte Gud Joseph Smith som profet. Vi kender ikke det fulde indhold af englen Moronis første instruktioner til denne unge profet. Vi ved, at han fortalte Joseph, at »Gud havde en gerning for [ham] at udføre«, og at »det evigtvarende evangeliums fylde« måtte bringes frem, deriblandt »de løfter, der blev givet til fædrene«.6 Vi ved også, at de skrifter, som den unge Joseph læste mest intensivt – selv før han blev bedt om at organisere en kirke – indeholdt de mange lærdomme om pagter, som han oversatte i Mormons Bog. Den bog er genoprettelsens primære kilde til evangeliets fylde, deriblandt Guds plan for sine børn, og Mormons Bog er fyldt med henvisninger til pagter.
Eftersom Joseph var velbevandret i Bibelen, må han have kendt til henvisningen i Hebræerbrevet til Frelserens hensigt om at indgå »en ny pagt med Israels hus og med Judas hus«.7 Hebræerbrevet omtaler også Jesus som »den nye pagts formidler«.8 Det er værd at bemærke, at den bibelske beretning om Frelserens jordiske tjenestegerning har titlen »Det Nye Testamente«, et synonym for »Den nye pagt«.
Pagter var grundlæggende for evangeliets gengivelse. Dette ses tydeligt i de tidligste skridt, som Herren vejledte profeten til at tage for at organisere sin kirke. Så snart Mormons Bog var udgivet, ledte Herren organiseringen af sin genoprettede kirke, der snart skulle kaldes Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.9 Åbenbaring, der er nedskrevet i april 1830, angiver, at personer »skal optages i hans kirke ved dåb«, efter de har »vidnet« (hvilket betyder at bære højtideligt vidnesbyrd om), »at de oprigtigt har omvendt sig fra alle deres synder og er villige til at påtage sig Jesu Kristi navn, idet de er fast besluttede på at tjene ham til enden«.10
Denne selv samme åbenbaring giver instruks om, at kirken »ofte [skal] mødes for at nyde brød og vin [vand] til erindring om Herren Jesus«. Vigtigheden af denne ordinance er tydelig i pagters ord, der udtales af den ældste eller præst, der forretter den. Han velsigner brødet for »alle de sjæle, som nyder deraf, så de må … vidne for dig, o Gud, du evige Fader, at de er villige til at påtage sig din Søns navn og altid erindre ham og holde hans befalinger, som han har givet dem«.11
Den centrale rolle pagter spillede i den nyligt genoprettede kirke blev bekræftet i det forord, Herren gav i forbindelse med den første udgivelse af sine åbenbaringer. Der erklærer Herren, at han har kaldet Joseph Smith, fordi jordens indbyggere »er afveget fra mine ordinancer og har brudt min evigtvarende pagt«.12 Denne åbenbaring forklarer videre, at Guds befalinger gives, »for at [hans] evigtvarende pagt må blive stadfæstet«.13
I dag forstår vi, hvilken rolle pagter spiller i den genoprettede kirke og i dens medlemmers tilbedelse. Præsident Gordon B. Hinckley gav denne sammenfatning af virkningen af vores dåb og vores ugentlige deltagelse i nadveren: »Alle denne kirkes medlemmer, der er gået i dåbens vande, er blevet en del af en hellig pagt. Hver gang vi tager Herrens nadver, fornyer vi denne pagt.«14
Vi er ved denne konference af mange talere blevet mindet om, at præsident Russell M. Nelson ofte henviser til frelsesplanen som »pagtsstien«, som »fører os tilbage til [Gud]« og »handler om vores forhold til Gud.«15 Han lærer os om betydningen af pagter i vores tempelceremonier og opfordrer os til at se enden fra begyndelsen og til at »tænke celestialt.«16
IV.
Nu vil jeg tale mere om tempelpagter. Som opfyldelse af profeten Joseph Smiths ansvar for at gengive Jesu Kristi evangeliums fylde brugte han meget af sine sidste år på at lede opførelsen af et tempel i Nauvoo i Illinois. Gennem ham åbenbarede Herren hellige lærdomme, læresætninger og pagter, som hans efterfølgere kunne administrere i templerne. Der skulle personer, som fik deres begavelse, undervises i Guds frelsesplan og indbydes til at indgå hellige pagter. De, der levede trofast mod disse pagter, blev lovet evigt liv, hvori »alt er deres«, og at de skulle »bo sammen med Gud og hans Kristus for evigt og altid«.17
Begavelsesceremonier i templet i Nauvoo blev udført, lige indtil de første pionerer blev fordrevet og begyndte deres historiske vandring mod bjergene vestpå. Vi har vidnesbyrd fra mange pionerer om, at den kraft, de modtog ved at blive bundet til Kristus i deres begavelse i templet i Nauvoo, gav dem styrken til at foretage deres episke rejse og etablere sig i Vesten.18
Personer, der har modtaget deres begavelse i et tempel, har et ansvar for at bære en tempelklædning, en beklædningsgenstand, der ikke er synlig, fordi den bæres under tøjet. Den minder medlemmer om de hellige pagter, de har indgået, og de velsignelser, de er blevet lovet i det hellige tempel. For at nå disse hellige mål er vi blevet instrueret om altid at bære tempelklædningen, med kun de mest åbenlyst nødvendige undtagelser. Eftersom pagter ikke tager en fridag, kan det at tage sin klædning af tolkes som en fraskrivelse af det pagtsansvar og de velsignelser, der vedrører dem. I modsætning hertil bekræfter personer, der trofast bærer deres klædning og altid holder deres tempelpagter, deres rolle som Herren Jesu Kristi disciple.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige opfører templer over hele verden. Formålet med dem er at velsigne Guds pagtsbørn med tempeltjeneste og med de hellige ansvar, kræfter og unikke velsignelser ved at være knyttet til Kristus, som de modtager ved pagt.
Jesu Kristi Kirke er kendt som en kirke, der lægger vægt på at indgå pagter med Gud. Pagter er en væsentlig del af hver af de frelsende og ophøjende ordinancer, som denne genoprettede kirke administrerer. Dåbsordinancen og de dertil hørende pagter er adgangskrav til det celestiale rige. Templets ordinancer og dertil hørende pagter er krav til ophøjelse i det celestiale rige, som er evigt liv, den største af alle Guds gaver.19 Dette er Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges fokus.
Jeg vidner om Jesus Kristus, som er denne kirkes leder, og nedkalder hans velsignelser over alle, som stræber efter at holde deres hellige pagter. I Jesu Kristi navn. Amen.