Alt til gavn for os

I dag er det den 6. april, som er årsdagen for, at Jesus Kristus genoprettede sin sidste dages kirke – og en del af påsketiden, hvor vi med glæde vidner om Jesu Kristi fuldkomne liv, sonoffer og herlige opstandelse.

En kinesisk historie begynder med, at en mands søn finder en smuk hest.

»Hvor heldigt,« siger naboerne.

»Vi får se,« siger manden.

Så falder sønnen af hesten, og får varige mén.

»Hvor uheldigt,« siger naboerne.

»Vi får se,« siger manden.

En hær, der hverver soldater, kommer forbi, men tager ikke den tilskadekomne søn med.

»Hvor heldigt,« siger naboerne.

»Vi får se,« siger manden.

Denne utilregnelige verden føles ofte stormfuld, usikker, til tider heldig og – alt for ofte – uheldig. Og dog, i denne verden af trængsel,¹ ved vi, »at alt virker sammen til gode for dem, der elsker Gud«.² Ja, når vi vandrer retsindigt og husker vores pagter, »skal alting virke sammen til gavn for jer«.³

Alt til gavn for os.

Et bemærkelsesværdigt løfte! En trøstende forsikring fra Gud selv! På mirakuløs vis er formålet med skabelsen og selve Guds natur at kende begyndelsen og enden,⁴ at bringe alt sammen til gavn for os, og at hjælpe os til at blive helliget gennem Jesu Kristi nåde og forsoning.

Jesu Kristi forsoning kan udfri og forløse os fra synd. Men Jesus Kristus forstår også indgående hver eneste smerte, trængsel, sygdom,⁵ sorg, adskillelse. I tid og evighed kan hans sejr over død og helvede gøre alt godt igen.⁶ Han hjælper med at hele de nedbrudte og nedgjorte, forlige de vrede og splittede, trøste de ensomme og isolerede, opmuntre de usikre og ufuldkomne og frembringe mirakler, der kun er mulige med Gud.

Vi synger halleluja og råber hosianna! Alt kan med evig kraft og uendelig godhed i Guds plan for lykke virke sammen til gavn for os. Vi kan gå livet i møde med selvtillid og ikke med frygt.

Overladt på egen hånd, kender vi muligvis ikke vores eget bedste. Når »jeg vælger mig«, vælger jeg også mine egne begrænsninger, svagheder og utilstrækkeligheder. For at gøre mest godt må vi ultimativt også være gode.⁷ Eftersom ingen undtagen Gud er god,⁸ søger vi fuldkommenhed i Jesus Kristus.⁹ Vi bliver kun vores eget sande, bedste jeg, når vi aflægger det naturlige menneske og bliver et barn for Gud.

Med vores tillid til Gud og tro på ham kan prøvelser og trængsler helliges til vores gavn. Josef, der blev solgt som slave i Egypten, reddede senere sin familie og sit folk. Profeten Joseph Smiths fængsling i Liberty lærte ham dette: »Alt dette skal give dig erfaring og skal være til gavn for dig.«¹⁰ Når vi gennemgår dem med tro, kan prøvelser og ofre, som vi aldrig selv ville vælge, velsigne os og andre på måder, vi aldrig havde kunnet forestille os.¹¹

Vi øger vores tro på og tillid til Herren om, at alt kan virke sammen til gavn for os, når vi får et evigt perspektiv,¹² forstår at vores prøvelser blot vil vare »et kort øjeblik«,¹³ erkender at lidelser kan blive helliget til vores gavn,¹⁴ anerkender at uheld, utidige dødsfald, invaliderende lidelse og sygdom er en del af livet, og vi stoler på, at vor kærlige himmelske Fader ikke giver prøvelser for at straffe eller dømme. Han giver ikke en sten til nogen, der beder om et brød, ej heller en slange til en, der beder om en fisk.¹⁵

Når prøvelser kommer, er det, vi ønsker mest, ofte, at nogen lytter og er der med os.¹⁶ I øjeblikket kan kliché-svar være unyttige, uanset hvor opmuntrende hensigten var. Nogle gange længes vi efter nogen, der vil sørge, føle smerte og græde med os; lade os udtrykke smerte, frustration og endda til tider vrede og sammen med os anerkende, at der er ting, vi ikke ved.

Når vi stoler på Gud og hans kærlighed til os, kan selv vores største hjertesorg i sidste ende virke til gavn for os.

Jeg husker den dag, hvor jeg hørte om et alvorligt biluheld, hvor nogle, jeg elsker, var involveret. I sådanne tider, i kval og tro, kan vi blot med Job sige: »Herren gav, Herren tog, Herrens navn være lovet.«¹⁷

I den verdensomspændende kirke giver omtrent 3.500 stave og distrikter og omtrent 30.000 menigheder og grene ly og sikkerhed.¹⁸ Men i vores stave og menigheder står mange trofaste familier og enkeltpersoner over for vanskelige udfordringer, selv når de ved (uden at vide hvordan), at tingene vil virke sammen til gavn for os.

I Huddersfield i England blev bror Samuel Bridgstock diagnosticeret med kræft i stadie fire, kort tid inden en ny stavspræsident skulle kaldes. I betragtning af hans dystre diagnose, spurgte han sin hustru Anna, hvorfor han overhovedet skulle interviewes.

»Fordi,« sagde søster Bridgstock, »du bliver kaldet som stavspræsident.«

Præsident Bridgstock (der er til stede i dag) fik i første omgang et eller to år at leve i. Han tjener nu på fjerde år. Han har gode dage og hårde dage. Hans stav står sammen med forøget tro, tjeneste og venlighed. Det er ikke nemt, men hans hustru og familie lever med tro, taknemmelighed og forståeligt bedrøvelse, som de stoler på, vil blive vendt til evig glæde gennem Jesu Kristi genrejsende forsoning.¹⁹

Når vi er stille, åbne og ærbødige, kan vi føle skønhed, mening og sjælefred i det pagtsbånd, Herren tilbyder. I hellige øjeblikke kan han lade os få et glimt af den større, evige virkelighed, som vores hverdag er en del af, hvor små og enkle ting virker sammen til gavn for givere og modtagere.

Rebekah, min første missionspræsidents datter, fortalte, hvordan Herren besvarede hendes bøn om trøst med en uventet mulighed for at besvare en andens bøn.

Sent en aften fik Rebekah, der sørgede over sin mors nylige bortgang, en klar tilskyndelse til at fylde benzin på sin bil. Da hun ankom til tankstationen, mødte hun en ældre kvinde, der kæmpede med at trække vejret og havde en stor iltflaske. Senere kunne Rebekah give kvinden sin mors bærbare iltmaskine. Denne søster sagde taknemmeligt: »Du har givet mig min frihed tilbage.« Tingene virker sammen til det gode, når vi drager omsorg, som Jesus Kristus ville.

En far, der skulle være omsorgsmakker med sin søn, der var i lærernes kvorum, forklarede: »Omsorg er, når vi går fra at være naboer, der kommer med småkager til betroede venner, et åndeligt akutberedskab.« Pagtsbånd gennem Jesus Kristus medfører trøst, forbindelse og indvielse.

Selv i tragedier kan åndelig forberedelse minde os om, at vor himmelske Fader vidste, hvornår vi følte os mest sårbare og alene. For eksempel var der en familie, hvis barn kom på hospitalet, som senere fandt trøst ved at huske på, at Helligånden i forvejen havde hvisket, hvad de kunne forvente.

Nogle gange omfatter den større evige virkelighed, som Herren lader os føle, familie på den anden side af sløret. En søster fandt glæde i omvendelse til Jesu Kristi gengivne evangelium. Alligevel havde to traumer påvirket hendes liv dybt – at se en bådulykke og på tragisk vis miste sin mor, der havde taget eget liv.

Alligevel overvandt denne søster sin vandskræk nok til at blive døbt ved nedsænkning. Og på det, der blev en meget glædelig dag, så hun en person være stedfortræder for sin afdøde mor og blive døbt i templet. »Dåben i templet helede min mor, og den befriede mig,« sagde søsteren. »Det var første gang, jeg følte fred, siden min mors død.«

Vores hellige musik genlyder af hans forsikring om, at alt kan virke sammen til gavn for os.

Mormons Bog er et bevis, som vi kan holde i vores hænder, på, at Jesus er Kristus, og at Gud opfylder sine profetier. Skrevet af inspirerede profeter, der så vor tid, begynder Mormons Bog med et stort drama – en familie, der kæmper med store uenigheder. Men når vi studerer og grunder over 1 Nefi 1 til Moroni 10, bliver vi draget til Jesus Kristus med et fast vidnesbyrd om, at det, der skete der og dengang, kan velsigne os her og nu.

Når Herren gennem sin levende profet bringer flere templer tættere på flere steder, virker tempelvelsignelser sammen til gavn for os. Vi kommer ved pagt og ordinance til Gud vor Fader og Jesus Kristus og får et evigt perspektiv på jordelivet. Én for én og navn for navn, tilbyder vi vores elskede familiemedlemmer – forfædre – frelsende ordinancer og pagtsvelsignelser efter Herrens mønster som befriere på Zions bjerg.²²

I takt med at templer kommer tættere på os mange steder, er et tempeloffer, som vi kan yde, at søge hellighed i Herrens hus oftere. I mange år har vi sparet op, planlagt og ofret for at komme til templet. Kom, som jeres omstændigheder tillader det, oftere til Herren i hans hellige hus. Lad regelmæssig tempeltjeneste velsigne, beskytte og inspirere jer og jeres familie – den familie I har, eller den familie I vil have og blive en dag.

Overvej også, som jeres omstændigheder tillader det, velsignelserne ved at eje jeres eget tempeltøj.²³ En bedstemor fra en familie i beskedne kår sagde, at det hun ønskede sig allermest i hele verden, var at eje sit eget tempeltøj. Hendes barnebarn sagde: »Bedste hviskede, ›jeg vil tjene i mit eget tempeltøj, og når jeg dør, vil jeg begraves i det.‹« Og da tiden kom, blev hun det.

Som præsident Russell M. Nelson har sagt: »Alt vi tror på og alle løfter, Gud har givet til sit pagtsfolk, bliver samlet i templet.«²⁴

I tid og al evighed er formålet med skabelsen og Guds egen natur at føre alt sammen til gavn for os.

Dette er Herrens evige formål. Det er hans evige perspektiv. Det er hans evige løfte.

Når livet er rodet, og formålet ikke er tydeligt, når I ønsker at leve bedre, men ikke ved hvordan, så kom venligst til Gud vor Fader og Jesus Kristus. Stol på, at de lever, elsker jer og ønsker, at alt skal være til gavn for jer. Jeg vidner om, at de gør, uendeligt og endeløst, i Jesu Kristi hellige navn. Amen.