Til støtte for den opvoksende generation
Det er de forhold, som de unge har i deres liv, der har den største indvirkning på deres valg.
I min forberedelse til at tale til jer er jeg blevet draget mod beretningen om Helaman og de unge sønner af Ammons folk. Jeg har følt kraften fra profeterne i Mormons Bog undervise forældre, biskopper og medlemmer i vores menigheder, når de har studeret denne beretning.
Helaman var en mand, som de unge ammonitter kunne stole på. Han hjalp dem med at udvikle sig og modnes i retfærdighed. De kendte og elskede ham, og de ønskede, »at [han] skulle være deres leder«.1
Helaman elskede disse unge mænd, som var de hans egne sønner, og han så deres potentiale.2 Ældste Dale G. Renlund har sagt: »For effektivt at tjene andre må [vi] se dem … gennem vor himmelske Faders øjne. Først da kan vi begynde at forstå en sjæls sande værdi. Først da kan vi fornemme den kærlighed, vor himmelske Fader har til alle sine børn.«3 Biskopper i dag er velsignet med evnen til at skelne og se den guddommelige identitet hos de unge i deres varetægt.
Helaman »talte«4 de unge mænd, han havde i sin varetægt. Han prioriterede at opbygge et stærkt forhold til dem.
På et kritisk tidspunkt, hvor det gjaldt liv og død, mistede Helaman og hans unge krigere kontakten med den hær, der forfulgte dem. Helaman rådførte sig med de unge:
»Se, vi ved ikke, om de har gjort holdt med det formål, at vi skal gå imod dem …
Hvad siger I derfor, mine sønner …?«5
Disse trofaste unge mænd svarede: »Far, se, vor Gud er med os, og han vil ikke tillade, at vi skal falde, lad os derfor drage frem.«6 De vandt den dag, hvor Helaman støttede disse unge mænd i deres beslutning7 om at handle.8
De unge ammonitter havde en god sag og var tapre »til støtte for folkene«.9 »Denne lille styrke« som blev anført af Helaman, spredte »store håb og megen glæde«10 i hjertet hos de erfarne nefitiske hære. Biskopper i dag kan lede deres unge med enestående gaver til at velsigne menigheden og indsamle Israel. Præsident Russell M. Nelson har sagt, at dette er »den mission, [de] blev sendt her til jorden for at udføre«.11
Ligesom disse unge ammonitter, »som til enhver tid var pålidelige i alt, hvad de end blev betroet«,12 fulgte Helaman trofast sine ledere. Uagtet udfordringer eller tilbagegang forblev Helaman altid »med en fast beslutning opsat på«13 at fremme deres hensigt. Da han blev befalet at »marchere ud med [sine] små sønner«,14 adlød han.
De unge i dag velsignes, når biskopper følger vores lederes vejledning om at »rådføre sig med menighedens præsident for Unge Kvinder«.15 Stavspræsidenter sikrer sig, at biskopper og præsidentskaber for Unge Kvinder instrueres om deres ansvar for de unge.16
Helaman ærede pagter. Da Ammon underviste forældrene til de unge krigere i evangeliet, modtog disse forældre det med et åbent hjerte. De var så hengivne mod deres nye liv med at være retskafne disciple, at de indgik en pagt om at nedlægge »oprørsvåbnene«.17 Det eneste, som fik dem til at overveje at bryde denne pagt og vende tilbage til deres velkendte fortid med at slås, var at se nefitterne i fare.
Ammonitterne ønskede at hjælpe disse mennesker, som havde tilbudt dem et sikkert hjem. Helaman og andre overbeviste dem om at holde deres pagt om aldrig at kæmpe. Han stolede mere på den styrke, som Gud ville give dem, end på den styrke, som disse ammonitter kunne have givet med deres sværd og pile.
Da Helaman og hans unge krigere stod over for overvældende udfordringer, var Helaman stålsat. »Men se, det betyder intet – vi stoler på, at Gud vil udfri os.«18 I en situation, hvor de var ved at sulte ihjel, var deres reaktion at udøse deres »sjæl i bøn til Gud om, at han ville styrke [dem] og udfri [dem] … [og] Herren … velsignede [dem] med vished om, at han ville udfri [dem]«19 »på grund af deres overordentlig[t] store tro på det, som det var blevet dem fortalt, at de skulle tro på«.20
Vi lærer af Helaman, at disse unge mænd blev støttet af deres forældre. Disse trofaste forældre vidste, at de havde det primære ansvar for at undervise deres børn. De lærte deres børn at holde befalingerne og »vandre retsindigt«21 for Gud. Deres mødre lærte dem, »at hvis de ikke tvivlede, ville Gud udfri dem«.22 Deres fædre var et stærkt eksempel på at indgå pagter.23 Disse tidligere krigere kendte til krigens rædsler. De betroede deres uerfarne sønner til Helamans omsorg og støttede dem ved at sende »mange forsyninger«.24
Helaman var ikke alene, da han tjente med sin unge hær. Han havde mennesker omkring sig, som han vendte sig til for at få støtte og vejledning. Han rakte ud til hærføreren Moroni for at få hjælp, og den kom.
Ingen, som tjener i Herrens rige, tjener alene. Herren har velsignet os med menigheder og stave. Gennem hans genoprettede organisation har vi ressourcer, visdom og inspiration til at klare enhver udfordring.
En biskop sørger for, at menigheden vejledes gennem råd.25 Han fremmer de kvartalsmæssige omsorgsinterview og opmuntrer ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen til at opfylde deres ansvar for at vise familierne omsorg. Disse præsidentskaber går forrest med at bedømme behov og finde inspirerede løsninger. Stavspræsidenter tilbyder også støtte ved at instruere præsidentskaber i ældsternes kvorum og Hjælpeforeningen i disse ansvar.
Den nødvendige vejledning for ledere og forældre står i appsene Evangelisk Bibliotek og Efterlev Evangeliet. I disse inspirerede ressourcer kan vi finde skrifterne, de nutidige profeters lærdomme og Kirkens Håndbog. Afsnittet for unge i Evangelisk Bibliotek har mange ressourcer for præsidentskaber for klasser og kvorummer26 og indeholder Til styrke for de unge: Vejledning til at træffe valg. Når alle medlemmer af menigheden studerer disse inspirerede kilder og søger vejledning fra Ånden, vil alle blive ledt af Herren til at styrke de unge.
Hele menigheden vil blive velsignet og styrket, når medlemmer fokuserer på den opvoksende generation. Trods vores ufuldkommenheder og mangler, indbyder vor himmelske Fader os alle, gennem sin Ånds ledsagelse, til at række ud til andre. Han ved, at vi udvikler os og bliver helliggjort, når vi følger Helligåndens tilskyndelser.27 Det betyder ikke noget, at vores indsats er ufuldkommen. Når vi er partnere med Herren, kan vi stole på, at vores indsats vil være i overensstemmelse med det, han ville gøre for de unge.
Ved at følge Helligåndens vejledning når vi rækker ud til de unge, bliver vi vidner til vor himmelske Faders kærlighed til dem. At handle på tilskyndelser fra Herren opbygger forhold med kærlighed og tillid. Det er de forhold, som de unge har i deres liv, der har den største indvirkning på deres valg.
De unge vil lære mønstret for åbenbaring, når de sammen med os deltager i processen med at søge og handle på tilskyndelser til at tjene andre. Når de unge vender sig til Herren for at få denne inspirerede vejledning, bliver deres forhold og tillid til ham dybere.
Vi udtrykker vores tillid til de unge ved at tilbyde støtte og vejledning, uden at overtage.28 Når vi træder et skridt tilbage og lader de unge lære ved at rådføre sig med hinanden, vælge en inspireret kurs og sætte deres plan i værk, oplever de sand glæde og udvikling.
Præsident Henry B. Eyring har sagt: »Det, der vil betyde mest, er, hvad [andre] lærer af [jer] om, hvem de virkelig er, og hvad de virkelig kan blive. Jeg gætter på, at de ikke lærer det så meget af forelæsninger. De vil få det fra følelser af, hvem I er, hvem I tror, de er, og hvad I tror, de kan blive.«29
Vores unge forbløffer os med deres mod, deres tro og deres evner. Når de vælger at blive dybt engagerede Jesu Kristi disciple, bliver hans evangelium indprentet i deres hjerte. At følge ham vil blive en del af, hvem de er, ikke blot hvad de gør.
Helaman hjalp de unge ammonitter til at se, hvordan en tapper Jesu Kristi discipel lever. Vi kan blive kraftfulde eksempler for de unge på, hvordan Kristi disciple lever i dag. Trofaste forældre beder om disse eksempler i deres børns liv. Intet program kan erstatte indflydelsen fra kærlige, pagtsholdende voksne.
Biskopper kan som præsident for præsternes kvorum sætte et eksempel for de unge på, hvordan man er en loyal ægtemand og en kærlig far30 ved at beskytte, forsørge og præsidere31 i retfærdighed. Biskopper med skarpt »fokus på [de] unge«,32 vil have en indflydelse, som varer i generationer.
De unge i dag er blandt vor himmelske Faders mest ædle33 ånder. De var blandt de stålsatte forsvarere af sandhed og handlefrihed i den førjordiske verden.34 De blev født i disse dage for at indsamle Israel gennem deres stærke vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus. Han kender hver enkelt af dem og kender deres store potentiale. Han venter tålmodigt, mens de udvikler sig. Han vil forløse og beskytte dem. Han vil helbrede og vejlede dem. Han vil inspirere dem. Vi, deres forældre og ledere, er blevet beredt til at støtte dem. Vi har Frelserens kirke til at hjælpe os, mens vi opdrager den næste generation.
Jeg bærer vidnesbyrd om, at Kristi kirke, der blev genoprettet gennem profeten Joseph Smith og i dag ledes af præsident Russell M. Nelson, er dannet for at hjælpe de unge til at opfylde deres store mål i disse sidste dage. I Jesu Kristi navn. Amen.