Rejs dig! Han kalder på dig

For nogen tid siden spurgte jeg min hustru: »Kan du sige mig, hvorfor vi, så vidt jeg husker, aldrig har haft nogen større problemer i vores liv?«

Hun så på mig og sagde: »Ja da! Jeg kan fortælle dig, hvorfor vi aldrig har haft store problemer – det er fordi du har en meget kort hukommelse!«

Hendes kvikke svar fik mig endnu engang til at indse, at efterlevelse af Jesu Kristi evangelium ikke fjerner smerte og prøvelser, hvilke er nødvendige for, at vi kan udvikle os.

Evangeliet er ikke en måde, hvorpå vi undgår udfordringer og problemer, men en løsning til at øge vores tro og lære, hvordan vi håndterer dem.

Jeg kunne fornemme denne sandhed for nogle måneder siden, da jeg en dag gik rundt, og lige pludselig blev mit syn sløret, mørkt og bølget. Jeg blev bange. Så sagde lægerne til mig: »Hvis du ikke begynder behandlingen med det samme, kan du miste synet i løbet af få uger.« Jeg blev endnu mere bange.

Og så sagde de: »Du har brug for at få intravitreale injektioner – indsprøjtninger direkte i øjet – med vidt åbne øjne – hver fjerde uge resten af dit liv.«

Det var en brat og ubehagelig opvågning.

Så kom en overvejelse i form af et spørgsmål. Jeg spurgte mig selv: »Okay! Mit fysiske syn er ikke godt, men hvad med mit åndelige syn? Har jeg brug for nogen behandling der? Og hvad vil det sige at have et klart åndeligt syn?«

Jeg grundede over historien om en blind mand ved navn Bartimæus, der er beskrevet i Markusevangeliet. I skriftstedet står der: »Da han hørte, at det var Jesus fra Nazaret, gav han sig til at råbe: ›Davids søn, Jesus, forbarm dig over mig!‹«¹

I manges øjne var Jesus teknisk set bare Josefs søn, så hvorfor kaldte Bartimæus ham for »Davids søn«? Ganske enkelt fordi han forstod, at Jesus virkelig var Messias, som ifølge profeti ville blive født som efterkommer af David.²

Det er interessant, at denne blinde mand, der ikke kunne se fysisk, genkendte Jesus. Han så åndeligt, hvad han ikke kunne se fysisk; mens mange andre kunne se Jesus fysisk, men var fuldstændigt blinde åndeligt.

Vi lærer af denne historie mere om at have et åndeligt klarsyn.

Vi læser: »Mange truede ad ham for at få ham til at tie stille; men han råbte bare endnu højere: ›Davids søn, forbarm dig over mig!‹«³

Alle omkring ham sagde, at han skulle tie stille, men han råbte endnu højere, fordi han vidste, hvem Jesus virkelig var. Han ignorerede stemmerne og råbte endnu højere.

Han handlede frem for at være genstand for handling. Trods sine begrænsede omstændigheder brugte han sin tro til at nå ud over sine begrænsninger.

Så det første princip, vi lærer, er, at vi bevarer et åndeligt klarsyn, når vi fokuserer på Jesus Kristus og forbliver tro mod det, vi ved, er sandt.

Brødre og søstre, for at bevare vores åndelige syn intakt må vi beslutte os for ikke at lytte til verdslige stemmer omkring os. I denne forvirrende og forvirrede verden må vi forblive trofaste mod det, vi ved, trofaste mod vores pagter, trofaste i at holde buddene, atter bekræfte vores tro og gøre den endnu stærkere, ligesom denne mand gjorde. Vi er nødt til at råbe endnu højere og erklære vores vidnesbyrd om Herren til verden. Denne mand kendte Jesus, forblev trofast mod det, han troede på, og blev ikke distraheret af stemmerne omkring sig.

Der er mange stemmer i dag, der prøver at dæmpe vores røst som Jesu Kristi disciple. Verdens stemmer prøver at gøre os tavse, men det er præcis derfor, vi må erklære vores vidnesbyrd om Frelseren højere og stærkere. Blandt alle verdens stemmer regner Herren med, at I og jeg kundgør vores vidnesbyrd, løfter vores røst og bliver hans røst. Hvem vil vidne om Jesus Kristus, hvis ikke vi gør det? Hvem vil udtale hans navn og erklære hans guddommelige mission?

Vi har et åndelig ansvar, der kommer af vores kundskab om Jesus Kristus.

Men hvad gjorde Bartimæus så?

På Herrens befaling om at rejse sig, handlede han igen i tro.

I skriftstedet står der: »Så smed han kappen fra sig, sprang op og kom hen til Jesus.«⁴

Denne ydmyge og trofaste mand forstod, at han kunne leve et bedre liv på Jesu befaling. Han vidste, at han var bedre end sine livsvilkår, og det allerførste, han gjorde, da han hørte Jesus kalde på ham, var at smide sin tiggerkappe fra sig.

Igen handlede han frem for at være genstand for handling.

Han tænkte måske: »Jeg har ikke brug for den længere, nu hvor Jesus er kommet ind i mit liv. Det er en ny dag. Jeg er færdig med et liv fuld af elendighed. Med Jesus kan jeg begynde et nyt liv med lykke og glæde i ham, med ham og gennem ham. Og jeg er ligeglad med, hvad verden synes om mig. Jesus kalder på mig, og han vil hjælpe mig til at leve et nyt liv.«

Sikke en bemærkelsesværdig forandring!

Da han smed sin tiggerkappe fra sig, gav han slip på alle undskyldninger.

Og dette er det andet princip: Vi bevarer et åndeligt klarsyn, når vi lægger det naturlige menneske bag os, omvender os og begynder et nyt liv i Kristus.

Måden at gøre det på er ved at indgå og holde pagter for at leve et bedre liv gennem Jesus Kristus.

Så længe vi kommer med undskyldninger for at have ondt af os selv, være kede af vores omstændigheder og problemer og være ked af alle de dårlige ting, der sker i vores liv, og endda alle de dårlige mennesker, som vi tror, gør os ulykkelige, beholder vi tiggerkappen på vores skuldre. Det er sandt, at folk til tider, bevidst eller ej, sårer os. Men vi må beslutte os for at handle i tro på Kristus og fjerne den mentale og følelsesmæssige kappe, som vi måske stadig bærer for at skjule undskyldninger eller synd, og kaste den fra os i vished om, at han kan og vil helbrede os.

Der findes aldrig nogen god undskyldning for at sige: »Jeg er, som jeg er, på grund af nogle uheldige og ubehagelige omstændigheder. Og jeg kan ikke ændre mig, og jeg er retfærdiggjort.«

Når vi tænker sådan, beslutter vi os for at være genstand for handling.

Vi beholder tiggerkappen på.

At handle i tro betyder at stole på vor Frelser og tro på, at vi gennem hans forsoning kan hæve os over alt på hans befaling.

Det tredje princip findes i de sidste ord: »[Han] kom hen til Jesus.«

Hvordan kunne han gå hen til Jesus, når han var blind? Den eneste måde at gå hen mod Jesus på var ved at gå efter hans stemme.

Og dette er det tredje princip: Vi bevarer et åndeligt klarsyn, når vi hører Herrens røst og lader ham vejlede os.

Det er akkurat ligesom denne mand, der hævede sin røst over stemmerne omkring sig og var i stand til at lytte til Herrens stemme blandt alle de andre stemmer.

Det er den samme tro, der gjorde Peter i stand til at gå på vandet, så længe han bevarede sit åndelige fokus på Herren og ikke blev distraheret af vindene omkring sig.

Så slutter historien om denne blinde mand med ordene: »[Så] kunne han se, og han fulgte med [Jesus] på vejen.«⁵

En af de vigtigste lektier i denne historie er, at denne mand udøvede sand tro på Jesus Kristus og modtog et mirakel, fordi han spurgte med oprigtig hensigt, en oprigtig hensigt om at følge ham.

Og dette er den ultimative årsag til de velsignelser, vi modtager i vores liv, nemlig at vi følger Jesus Kristus. Det handler om at kende ham, indgå og holde pagter med Gud på grund af ham, ændre selve vores natur gennem ham og holde ud til enden ved at følge ham.

For mig handler det at bevare et åndeligt klarsyn om at fokusere på Jesus Kristus.

Så er mit åndelige syn klart, imens jeg får indsprøjtningerne i mine øjne? Tja, det kan jeg ikke svare på. Men jeg er taknemmelig for det, jeg ser.

Jeg ser tydeligt Herrens hånd i dette hellige arbejde og i mit liv.

Jeg ser troen hos mange, uanset hvor jeg rejser hen, som styrker min egen tro.

Jeg ser engle overalt omkring mig.

Jeg ser troen hos mange, der ikke ser Herren fysisk, men genkender ham åndeligt, fordi de kender ham indgående.

Jeg vidner om, at dette evangelium er svaret på alt, fordi Jesus Kristus er svaret for alle. Jeg er taknemmelig for det, jeg kan se, når jeg følger min Frelser.

Jeg lover, at når vi hører Herrens røst og lader ham lede os på Frelserens pagtssti, vil vi blive velsignet med et klart syn, åndelig forståelse og fred i hjertet og sindet hele vores liv.

Må vores vidnesbyrd om ham overdøve stemmerne omkring os, i en verden der har brug for at høre mere om Jesus Kristus og ikke mindre. Må vi lægge tiggerkappen fra os, som vi måske stadig har på, og hæve os over verden til et bedre liv i og gennem Kristus. Må vi give slip på alle undskyldninger for ikke at følge Jesus Kristus, og må vi finde alle de gode grunde til at følge ham, når vi hører hans røst. Det er min bøn, i Jesu Kristi navn. Amen.