Udhold den dag i Kristus

Det var en dag fyldt med skarpe og direkte lignelser, komplekse spørgsmål og dybsindig lære. Efter Jesus var kommet med en meget hård irettesættelse af dem, der var som »kalkede grave; udenpå ser de smukke ud, men indeni er de fulde af dødningeben og al slags urenhed«,¹ underviste han med yderligere tre lignelser om åndelig beredthed og det at være discipel. En af dem, var lignelsen om de ti brudepiger.

»Da skal Himmeriget ligne ti brudepiger, som tog deres lamper og gik ud for at møde brudgommen.

Fem af dem var tåbelige, og fem var kloge.

De tåbelige tog deres lamper med, men ikke olie.

De kloge tog både deres lamper med og olie i deres kander.

Da brudgommen lod vente på sig, blev de alle sammen døsige og faldt i søvn.

Men ved midnat lød råbet: Brudgommen kommer, gå ud og mød ham!

Da vågnede alle pigerne og gjorde deres lamper i stand.

Og de tåbelige sagde til de kloge: Giv os noget af jeres olie, for vore lamper går ud.

Men de kloge svarede: Nej, der er ikke nok til både os og jer. Gå hellere hen til købmanden og køb selv.

Men da de var gået hen for at købe, kom brudgommen, og de, der var rede, gik med ham ind i bryllupssalen, og døren blev lukket.

Siden kom også de andre piger og sagde: Herre, herre, luk os ind!²

Men han svarede: Sandelig siger jeg jer, [I kender mig ikke].³

Våg derfor, for I kender hverken dagen eller timen.«⁴

Præsident Dallin H. Oaks har stillet følgende tankevækkende spørgsmål med hensyn til brudgommens komme:⁵ »Hvad nu hvis dagen for hans komme er i morgen? Hvis vi vidste, at vi skulle møde Herren i morgen – fordi vi kunne se, at vi skulle dø tidligt, eller fordi han kom uventet – hvad ville vi så gøre i dag?«⁶

Jeg har gennem personlig erfaring lært, at åndelig beredthed til Herrens komme ikke alene er essentiel, men er den eneste måde at finde ægte fred og lykke på.

Det var en klar efterårsdag, da jeg først hørte ordene: »Du har kræft.« Min mand og jeg var målløse! Mens vi kørte hjem i stilhed og bearbejdede nyheden, vendte mit hjerte sig mod vores tre sønner.

I mit sind spurgte jeg vor himmelske Fader: »Skal jeg dø?«

Helligånden hviskede: »Alt skal nok blive godt.«

Så spurgte jeg: »Overlever jeg?«

Svaret lød igen: »Alt skal nok blive godt.«

Jeg var forvirret. Hvorfor fik jeg præcis samme svar på, om jeg ville overleve eller dø?

Pludselig blev hver eneste fiber i min krop fyldt med fuldkommen fred, idet jeg blev mindet om: Vi behøvede ikke at skynde os hjem og lære vores børn, hvordan man beder. De vidste, hvordan man får svar og trøst gennem bøn. Vi behøvede ikke at skynde os hjem og lære dem om skrifterne eller de levende profeters ord. Disse ord var allerede en velkendt kilde til styrke og forståelse. Vi behøvede ikke at skynde os hjem og lære dem om omvendelse, opstandelsen, frelsesplanen, evige familier eller selve Jesu Kristi lære.

I det øjeblik var alle lektioner til familiehjemmeaften, stunder med studium af skriften, bønner udtalt i tro, velsignelser givet, vidnesbyrd båret, pagter indgået og holdt, tider i Herrens hus og sabbatsdage overholdt betydningsfulde – åh, hvor var de betydningsfulde! Det var for sent at komme olie på vores lampe. Vi havde brug for hver eneste dråbe, og vi havde brug for den lige nu!

På grund af Jesus Kristus og hans gengivne evangelium ville min familie, hvis jeg døde, blive trøstet, styrket og en dag gendannet. Hvis jeg overlevede, ville jeg have adgang til den største kraft på denne jord til at hjælpe, opretholde og helbrede mig. I sidste ende vil alt på grund af Jesus Kristus blive godt.

Vi lærer af et omhyggeligt studium af Lære og Pagter, hvordan »godt« ser ud:

»Og på den dag, da jeg kommer i min herlighed, skal den lignelse, som jeg fortalte om de ti brudepiger, blive opfyldt.

For de, der er kloge og har modtaget sandheden og gjort den hellige Ånd til deres vejleder og ikke har ladet sig bedrage – sandelig siger jeg jer: De skal ikke blive hugget om og kastet i ilden, men skal udholde den dag.«⁷

Jesus Kristus gør det muligt for os at »udholde den dag«. At udholde den dag betyder ikke at tilføje noget til en evigt voksende liste over gøremål. Tænk på et forstørrelsesglas. Dets eneste formål er ikke kun at få ting til at virke større. Det kan også samle og fokusere lys, så det bliver kraftigere. Vi må forenkle, fokusere vores indsats og være indsamlere af Jesu Kristi lys. Vi har brug for flere hellige oplevelser og oplevelser med åbenbaring.

I det nordvestlige Israel er der en smuk bjergkæde, der ofte kaldes det »stedsegrønne bjerg«. Karmelbjerget⁸ forbliver grønt året rundt dels på grund af små mængder af dug. Næring forekommer dagligt. Ligesom »duggen på Karmel«⁹ vil vores og vores børns vidnesbyrd overleve, når vi stræber efter at nære vores sjæl »med det, der har med retfærdighed at gøre«,¹⁰ med »små og enkle ting«.¹¹

Nu tænker I måske: »Men søster Wright, du kender ikke min familie. Vi kæmper virkelig, og ser overhovedet ikke sådan ud.« I har ret. Jeg kender ikke jeres familie. Men en Gud med uendelig kærlighed, nåde, kraft, viden og herlighed gør.

De spørgsmål, I muligvis stiller, er spørgsmål fra hjertet, der smerter jer dybt ind i sjælen. Lignende spørgsmål findes i de hellige skrifter:

»Mester, er du ligeglad med, at [min familie] går under?«¹²

»Hvor skulle der være håb for mig?«¹³

»Hvad skal [jeg] gøre, for at denne sky af mørke kan blive fjernet, så den ikke overskygger [mig]?«¹⁴

»Men visdommen, hvor finder man den? Hvor bor indsigten?«¹⁵

»Hvorledes er det muligt, at [jeg] kan gribe fat i alt godt?«¹⁶

Herre, hvad vil du, at jeg skal gøre?¹⁷

Og så kommer de sødmefulde svar:

»Tror du på Kristi kraft til frelse?«¹⁸

»Har Herren befalet nogen, at de ikke skulle tage del i hans godhed?«¹⁹

»Tror I, at [han] kan gøre det?«²⁰

»Tror du på profeterne?«²¹

»Udøver I tro på forløsningen ved ham, der skabte jer?«²²

»Skulle han, der dømmer hele jorden, ikke øve ret?«²³

Mine kære venner, vi kan ikke dele vores olie, men vi kan dele hans lys. Olie på vores lamper vil ikke alene hjælpe os med at »udholde den dag«, men kan også være midlet til at oplyse den vej, der fører dem, vi elsker til Frelseren, der står klar »med åbne arme for at tage imod« dem.²⁴

»Dette siger Herren: Græd ikke mere, stands dine tårer! For du får løn for din møje … de skal vende tilbage fra fjendens land.

Der er håb for dine efterkommere, siger Herren. Dine børn skal vende tilbage til deres land.«²⁵

Jesus Kristus er jeres »håb«. Intet vi har eller ikke har gjort, er uden for hans uendelige og evige offers rækkevidde. Han er årsagen til, at det aldrig er enden på vores historie.²⁶ Derfor må vi »trænge [os] frem med standhaftighed i Kristus og have et fuldkommen klart håb og en kærlighed til Gud og til alle mennesker. For se, hvis [vi] trænger [os] frem, idet [vi] tager for [os] af Kristi ord og holder ud til enden, se, så siger Faderen: [Vi] skal få evigt liv.«²⁷

Evigt liv er evig glæde. Glæde i dette liv, netop nu – ikke på trods af tidens udfordringer, men på grund af Herrens hjælp til at lære af og overvinde dem – og umådelig glæde i det næste liv. Tårer vil tørre ind, knuste hjerter vil hele, det, der er tabt, vil blive fundet, bekymringer skal blive løst, familier vil blive gendannet og alt, Faderen har, vil blive vores.²⁸

Se hen til Kristus og lev,²⁹ det er mit vidnesbyrd i det hellige navn på vores elskede »sjæles hyrde og tilsynsmand«,³⁰ Jesus Kristus. Amen.